Hvad driver terrorister?
Man skulle tro, at islamistiske terrorister er motiveret af religion. Men det behøver ikke være tilfældet.

Forbipasserende kigger på de mange blomster, der er lagt i sympati foran synagogen, som var gerningssted for et terrorangreb natten til søndag 15. februar 2015. En frivillig vagt blev dræbt og to politibetjente såret. (Foto: Colourbox)

Efter terroranslaget mod København 14. februar og den – formodentlig – afsluttede jagt på gerningsmanden, begynder en ny jagt: Jagten på årsagen til, at en ung mand kan finde på at dræbe uskyldige mennesker.

Videnskab.dk har kontaktet to terror-forskere, som kommer med deres bud på, hvad der motiverer terrorister. Det lader til, at det er alt for nemt at forklare handlingerne med religiøs fanatisme alene.

Faktisk handler mange terrorister mere på baggrund af moralske forestillinger end religiøse, fortæller lektor i Idéhistorie ved Aarhus Universitet, Mikkel Thorup.

»Terroristernes moralske forestillinger ligner dem, vi også ser i sekulære - altså ikke-religiøse - love. Bliver man angrebet, kan det retfærdiggøre et modangreb.«

»Terrorister har en forestilling om, at den gruppe, nation eller religion, de er en del af, er under angreb og står over for at falde. Når man står over for sådan en trussel, bliver individuelle liv en meget billig pris at betale, for at ens gruppe kan overleve,« siger Mikkel Thorup.

Gerningsmandens motivation er mudret

Det står ikke klart, om den 22-årige mand, som politiet formoder, stod bag angrebene, var meget religiøst motiveret.

Bagmandens motiv forekommer på nuværende tidspunkt mudret, konstaterer lektor i statskundskab, krigs- og terrorforsker ved Aarhus Universitet Carsten Bagge Laustsen.

»Med ham her er det svært at vide, hvor religiøst overbevist han har været. Det første angreb tyder på en religiøs motivation. Han ville straffe profaneringen af profeten i form af karikaturtegningerne i JyllandsPosten.«

»Men det andet angreb mod synagogen ligger på grænsen mellem noget religiøst og noget politisk. Det har jo nok noget at gøre med kampen mellem Hamas og den israelske stat, og med den antipati for jøder, som den strid skaber hos folk som sympatiserer med den palæstinensiske sag,« siger Carsten Bagge Laustsen men understreger, at vi endnu ikke ved ret meget om det specifikke angreb.

Terrorister behøver ikke være specielt religiøse

Ifølge Mikkel Thorup kunne det tyde på, at manden bag terrorangrebet ikke var specielt godt klædt på rent teologisk. I stedet reagerede han sandsynligvis, fordi han havde en oplevelse af at være en del af en undertrykt gruppe – gruppen af muslimer. Handlingerne bunder altså formentlig ikke så meget i religionen, som i den fællesnævner, som religionen skaber.

»Selvom mange islamistiske terrorister ikke er særligt islamkyndige, føler de stadig, at de har en fællesnævner sammen med alle andre muslimer. Den fællesnævner bliver et filter, som de unge mennesker opfatter verden igennem. Den forklarer de unge muslimske mænd i ghettoen, hvorfor de føler sig pressede: De er under angreb, fordi de er muslimer.«

»De får den opfattelse, at deres religiøse tilhørsforhold er grunden til, at de ikke kan komme ind på diskoteket, at læreren i skolen ser skævt til dem, og at politikerne taler negativt om dem.«

»Man kunne ellers have opfattet de enkelte eksempler som løsrevne oplevelser og uheldige omstændigheder. Altså som tåbelige dørmænd, idiotiske politikere og sure lærere. I stedet får de en samlet forklaring, nemlig at alle oplevelserne hænger sammen med, at de er muslimer.«

»På den måde får de en opfattelse af, de tilhører en gruppe, som er ofre for et fullblown angreb. Og så er det nemt for islamister at spørge: Hvad vil I gøre ved det? – og selv give svaret i form af terroraktioner,« siger Mikkel Thorup.

Fem motivationer for terror

Terrorister behøver altså ikke at være eksperter i den ideologi eller religion, de dræber for.

Fakta

Angrebet mod København:

Klokken halv fire om eftermiddagen lørdag 14. februar 2015 lød de første skud på kulturhuset Krudtønden på Østerbro i København. En ung mand forsøgte at komme ind til et arrangement med deltagelse af kunstneren Lars Vilks, der i 2007 tegnede muslimernes profet som en hund. I den forbindelse blev en 55-årig mand dræbt og to livvagter fra PET blev såret.

Københavns Politi iværksatte en omfattende menneskejagt på gerningsmanden.

Natten til søndag lød der igen skud i de københavnske gader. Det skete uden for synagoen i Krystalgade i det indre København, hvor en ung jødisk mand og to betjente stod på gaden for at beskytte et konfirmationsselskab på 80 personer. De unge mand dør, de to betjente bliver såret.

Klokken fem søndag morgen ankom den formodede gerningsmand bag skyderierne til en adresse i nærheden af Nørrebro Station. Politiet havde adressen under observation, og da de råbte manden an, svarede han igen med skud. Den mistænkte blev dræbt af politiets kugler.

»Jihadister er ikke nødvendigvis teologisk stærke – og som det ser ud nu, var den terrormistænkte det heller ikke. Til gengæld mener de, at de har moralen med sig. De føler sig moralsk kaldet til at gøre noget mod den undertrykkelse, de ser.«

»For mange udgør religionen bare det sprog, de taler – man råber noget religiøst, efter man har skudt – men ellers har de ikke noget mellemværende med religionen,« siger Mikkel Thorup.

Det er altså ikke altid religionen alene, der motiverer til terrorisme. Tit handler terrorister mere ud fra en forestilling om, at deres ’gruppe’ er under angreb. Den gruppe kan være religiøs, men den kan også tage andre former.

Carsten Bagge Laustsen nævner fem former for terror-motivationer, der alle er knyttet til en ’vores gruppe mod deres gruppe’-logik:

  1. Politisk terror: Handler om politisk ideologiske motiver – eksempler er Rote Arme Fraktion, som stod bag terrorangreb i Vesttyskland i 1970’erne, og de røde brigader i Italien i samme periode.
     
  2. National terror: Målet er at opnå selvbestemmelse – for eksempel ETA i Spanien, IRA i Storbritannien og PLO i Israel.
     
  3. Etnisk terror: Rettet mod andre etniske grupper – for eksempel folkemordet i Rwanda og i Bosnien.
     
  4. Religiøs terror: Religiøst motiveret terror – for eksempel angrebet på World Trade Center i 2001.
     
  5. Statsterror: Et regime kuer og bekæmper opposition med terror – for eksempel stalinismen i Sovjetunionen.

Hver motivation for at begå terror findes i lige så mange varianter, som der er terrorangreb.

»Vi skal passe på med at generalisere ud fra et enkelt angreb. Ingen havde forestillet sig en Breivik før Breivik, og ingen havde forestillet sig et 9/11, før det skete.«

»Terroren er altid ny. Det handler om at skræmme og sprede frygt, og det gør man jo bedst ved at tage folk med bukserne nede. Terror handler om at gøre det uventede,« siger Carsten Bagge Laustsen.

Sådan tænker religiøse terrorister

For de terrorister, som rent faktisk har sat sig ind i religionen og agerer på baggrund af den, kan terror være en måde at vise, hvor ekstremt religiøse de er. I deres logik betyder en ekstremt voldsom handling, at de er meget religiøse.

»Det forklarer, hvorfor vi ser mange konvertitter blandt de religiøse terrorister,« siger Carsten Bagge Laustsen.

Derudover nævner han tre andre motivationer:

  1. For den enkelte voldelige islamist kan det være en motivation at dø under en terroraktion og komme i Paradis.
     
  2. På organisatorisk niveau arbejder de forskellige terrororganisationer for at bekæmpe andre trosretninger og udbrede dens egen religion.
     
  3. Helt overordnet er de religiøse terrororganisationer motiverede af, at de befinder sig i en kamp mellem ’det gode’ og ’det onde’. På den måde legitimeres terroren på et overordnet ’kosmisk niveau’, som Carsten Bagge Laustsen kalder det.

Vi skal tage ved lære – men tænke os om

Når alt dette er sagt, så er Mikkel Thorup og Carsten Bagge Laustsen enige om, at man ikke kan lave en fast skabelon for, hvordan mennesker bliver terrorister. Den helt konkrete motivation varierer fra terrorangreb til terrorangreb. Heller ikke baggrunden for, hvorfor to mennesker ender i terror, er ens.

Det skal vi huske, når vi nu forsøger at tage ved lære af angrebene i København, konstaterer Mikkel Thorup.

»Efter angrebet i København kan vi ikke lade være med at diskutere, hvordan vi forhindrer et fremtidigt angreb, og vi vil helt naturligt tage udgangspunkt i det, der skete.«

»Men det er der en fare ved. Faren er, at vi kommer til at drage for mange konsekvenser af det angreb, og at vi derfor kommer til at ændre socialpolitikken, boligpolitikken, indvandrerpolitikken og retspolitikken i lyset af et enkelt eksempel.«

»Gør vi det, kan vi ende med en lovgivning, der overser vigtige aspekter, fordi den alene fokuserer på terrortruslen,« slutter Mikkel Thorup.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.