Ifølge et nyt studie synkroniserer hunde i børnefamilier i høj grad deres adfærd med børnenes, hvilket vil sige, at hundene opholder sig i nærheden af børnene og bevæger sig ens med dem.
Det skriver Oregon State University i en pressemeddelelse.
Selvom tidligere studier pegede på de mange fordele, tilstedeværelsen af en hund giver børn, savnede forskerne bag studiet forskning i, hvordan hundene helt konkret opfatter børn og tilpasser sig dem.
»De gode nyheder er, at studiet her antyder, at hunde er virkelig opmærksomme på de børn, de lever med,« fortæller dyreadfærdsforsker og førsteforfatter på studiet Monique Udell.
»De reagerer på dem og bevæger sig i mange tilfælde synkront med dem, hvilket indikerer en positiv tilknytning og er et fundament for at bygge stærke bånd.«

I et stort og tomt rum skulle unge deltagere og deres hunde (uden snor) gå rundt på bestemte måder, mens forskerne dokumenterede det. (Foto: Oregon State University/CC BY-SA 2.0)
30 børn og teenagere mellem 8 og 17 år, hvoraf 83 procent var udviklingshæmmede, tog del i studiet, sammen med deres familiehunde, hvor forskerne var opmærksomme på tre faktorer:
- Aktiv synkroni - hvor længe børnene og hundene var i bevægelse og stod stille samtidig.
- Nærhed - hvor ofte børnene og hundene var mindre end én meter fra hinanden.
- Orientering - hvor lang tid hunden pegede sin krop i samme retning som barnet.
Forskerne observerede, at hundene i gennemsnit var aktivt synkrone med børnene 60 procent af tiden, hvilket vil sige, at de bevægede sig med børnene over 73 procent af tiden, men havde sværere ved at stå stille, hvilket de gjorde synkront med børnene 41 procent af tiden.
Nærhed og orientering var hundene mindre opmærksomme på.
Dog bemærkede forskerne, at der var noget mindre aktiv synkronisitet mellem hundene og børnene, end der var mellem hunde og deres voksne ejere, hvor synkroniteten var på 82 procent.
»En interessant ting vi observerede er, at hunde tilpasser sig børns adfærd mindre ofte, end hvad vi har set med hundene og deres voksne ejere, hvilket tyder på, at selvom hundene ser børn som sociale følgesvende, er der stadig forskelle (på børn og voksne), som vi bliver nødt til at forstå bedre,« uddyber Monique Udell.
Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet Animal Cognition.
cll