Humøret bliver bedre, når de andre også kvajer sig
Præsterer vi skidt i en test, så får vi det bedre af at vide, at de andre klarede sig endnu værre. Det viser en hollandsk undersøgelse

Det er ærgeligt at klare sig skidt i en test, men ærgrelsen bliver lidt mindre, når vi sammenligner os med andre, der også har klaret sig dårligt. (Foto: Colourbox)

Det er ærgeligt at klare sig skidt i en test, men ærgrelsen bliver lidt mindre, når vi sammenligner os med andre, der også har klaret sig dårligt. (Foto: Colourbox)

Når eksamen er overstået for i år på universiteter og gymnasier, står der måske på eksamenspapiret et tal, du ikke er helt tilfreds med.

Ærgrer du dig? Måske er du endda ked af det og stærkt utilfreds med dig selv. Men hvad nu, hvis du hører, at de andre på holdet faktisk har klaret sig ringere, end du har. Hvordan har du det så?

En hollandsk undersøgelse viser, at humøret med stor sandsynlighed vil få et gevaldigt nøk op. Vi sammenligner os nemlig med andre, der ligner os, og vi vurderer os selv både ud fra vores egne præstationer, men i høj grad også ud fra, hvordan andre har klaret samme opgave.

Alle følte sig skuffede

Den hollandske psykolog Frenk van Harreveld har sammen med en gruppe kolleger fra Universiteit van Amsterdam udført en undersøgelse, hvor de bad en gruppe studerende om enkeltvis at deltage i en quiz, hvor de fik testet deres almene viden ved at svare på spørgsmål om en lang række emner.

Spørgsmålene var sådan indrettet, at de dels var temmelig svære, og dels var formuleret på en måde, så de lagde op til et forkert svar, sådan at alle forsøgspersonerne havde grund til skuffelse over at klare sig dårligt i denne test.

En lille spørgeskemaundersøgelse efter testen bekræftede da også, at stort set alle forsøgspersonerne følte sig skuffede over sig selv og var kommet i temmelig dårligt humør. Derefter gav man forsøgspersonerne mulighed for at se resultaterne fra de andre forsøgspersoner. De resultater, man præsenterede dem for, var imidlertid det rene fup.

Den ene halvdel fik forelagt resultater, der gennemgående var noget dårligere end deres eget resultat, mens den anden halvdel fik forelagt resultater, der gennemgående var noget bedre end deres eget resultat.

Alt at vinde

Den første gruppe fik et gevaldigt løft i humøret, da de fik at vide, at de trods deres dårlige resultat dog havde klaret sig bedre end de fleste andre, mens humøret ikke ændrede sig i gruppen, der fik bekræftet deres formodning om at have klaret sig dårligere end andre i testen.

Det kan altså se ud til, at man - hvis man føler, at man har dummet sig eller klaret sig dårligt i en situation - har alt at vinde ved at få oplysninger om andres præstationer og intet at tabe humørmæssigt. På denne baggrund stillede de hollandske forskere sig det spørgsmål, om man - efter at have klaret sig dårligt i en situation - generelt er motiveret til at søge oplysninger om andres præstation, for eventuelt at få løftet det dårlige humør igen?

For at undersøge dette lidt mere specielle psykologiske spørgsmål, gentog forskerne forsøget, hvor de lod en stor gruppe nye forsøgspersoner dumme sig ved at klare sig dårligt i den pågældende test.

Svære valg

Dette nye eksperiment var således indrettet, at den ene halvdel af forsøgspersonerne fik at vide, at der kun var denne ene test, mens den anden gruppe fik at vide, at der et stykke tid efter den første test ville komme en ny test af samme art.

Efter afviklingen af den første test fik halvdelen i hver af de to grupper besked om, at de kunne vælge mellem enten at få oplysninger om, hvordan de andre forsøgspersoner havde klaret sig i den netop overståede test, eller de kunne vælge at få nogle principielle oplysninger om den type af spørgsmål, der indgik i testen.

Det sidste kunne formodes at være særlig interessant for de forsøgspersoner, der troede, at de skulle gennem en ny test af samme art. Den anden halvdel af de to grupper fik ikke dette tilbud.

Det viste sig nu, at forsøgspersoner, der havde lidt nederlag i den første test, virkelig var motiveret til at søge oplysninger om de andres resultater, men kun hvis der ikke var nogen efterfølgende test.

Vi vil helst klare os bedre næste gang

De forsøgspersoner, der troede, at de skulle gennem endnu en test af samme slags, valgte oftere at få oplysninger om arten af spørgsmålene i testen - formodentlig for at kunne forberede sig lidt på den næste test og dermed måske opnå et bedre resultat anden gang.

Kort efter at have valgt mellem de to muligheder, testede man igen forsøgspersonernes ærgrelser og grad af dårligt humør over det nedslående resultat fra den første test. Det viste sig her, at de, der ikke troede de skulle til en ny test, mest fik løftet deres humør, hvis de fik at vide, at alle andre havde klaret sig lige så dårligt som de selv. Mens de, der troede, at de skulle til en ny tilsvarende test, fik løftet deres humør bedre af at få noget at vide om, hvad de skulle 'høres i', end at få noget at vide om de andres præstationer.

Det lader altså til, at vi efter et nederlag kan være motiverede til at finde ud af, om andre har dummet sig lige så meget i samme situation.

Men hvis vi tror, at vi får en ny chance for eventuelt at klare os bedre, bliver vi dog endnu mere motiverede til at søge oplysninger om de opgaver, vi står overfor, end oplysninger om andres præstationer i en tidligere opgave.

Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.