Humaniora-formænd: BFI er et dyrt system med »meget lidt samfundsnytte«
Flere af de humanistiske forskere, som er udpeget til at hjælpe med at styre det danske pointsystem for forskning, BFI, er kritiske over for systemet. Det viser en rundspørge, Videnskab.dk har foretaget.
BFI evaluering pointsystem forskning

Det er dyrt at opretholde BFI, men til gengæld får skatteyderne ikke ret meget værdi for pengene, mener én faggruppeformand. (Foto: Shutterstock)

Gennem årene har regeringen måttet lægge øre til megen kritik af det pointsystem til forskning, BFI, som den indførte i 2009. Særligt humaniora var skeptisk over for tanken om at skulle til at måle og veje videnskaben.

Skepsissen viser sig tydeligt i et notat, som Videnskab.dk har fundet frem til.

I notatet, som blev udarbejdet af lektor Claus Emmeche i 2009, fremgår det, at 13 ud af 19 formænd for de såkaldte 'BFI-faggrupper' inden for humaniora følte, at de ikke kunne stå inde for målesystemet i dets daværende form.

Notatet er, ifølge Claus Emmeche, ikke forsøgt gentaget.

»Men jeg vil tro, at der endnu i dag gælder samme ambivalente holdning til BFI blandt de mange medlemmer af faggrupperne,« skriver han i en mail til Videnskab.dk. Du kan læse mere om notatets tilblivelse i boksen under artiklen.

Vi har derfor kontaktet de 19 forskere, der nu sidder som formænd i faggrupperne for humaniora for at få deres opdaterede syn på den omstridte målemetode. »Et system med meget lidt samfundsnytte«, »en teknokratisk løsning på et ikkeeksisterende problem,« og »det mindst ringe, vi har« lyder nogle af svarene.

Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI)
  • BFI er et resultatmålings-system, der kan udløse en sum penge til universiteterne, alt efter hvor meget forskning de publicerer.
  • BFI blev indført i 2009 med det formål at øge konkurrencen mellem universiteterne.
  • Der er tale om en relativt beskeden sum penge, som bliver fordelt efter en særlig fordelingsnøgle. Groft sagt: Jo flere BFI-point, jo flere penge.
  • Du kan læse mere om fordelingsnøglen i boksen under artiklen.

Ingen formænd uden forbehold i 2009

Først en forklaring på faggrupperne: De kom til, samtidig med at BFI begyndte at tage form i 2007-2008. Grupperne fik blandt andet til opgave at indstille forslag til, hvad der skulle udløse BFI-point – og dermed penge – til universiteterne.

Da notatet blev udarbejdet i 2009 havde faggrupperne netop hjulpet regeringen med et omfattende udviklingsarbejde af BFI, som på daværende tidspunkt endnu ikke var lanceret. Arbejdet bestod blandt andet i at inddele forskellige tidsskrifter og forlag i 'niveauer', som kunne udløse forskellige point.

Men en række formænd følte ikke, at modellen var klar til at gå i luften på daværende tidspunkt:

»[…] vi står ikke inde for indikatoren samlet set. Vores rolle har alene været rådgivende, og vores overordnede råd p.t. er ikke at anvende modellen i praksis, før alle dens konsekvenser og problemer er nøjere belyst og datagrundlaget bedre,« lød det i et forbehold, som formændene kunne vælge at erklære sig enige i. Det gjorde 13 ud af 19 formænd, mens 4 havde færre eller andre forbehold. 2 svarede ikke.

En måned efter blev BFI officielt født.

»Jeg har, lige som andre, stærke meninger«

Videnskab.dk har skrevet rundt til de nuværende 19 faggruppeformænd for humaniora og bedt dem tage stilling til, om de i dag føler, at de kan stå inde for indikatoren samlet set.

Umiddelbart et simpelt spørgsmål, skulle man tro, men langt de fleste har alligevel meget svært ved at svare ubetinget ja eller nej.

Faggrupperne
  • I faggrupperne sidder almindelige forskere, som repræsenterer de enkelte forskningsområde. Der findes i alt 67 faggrupper, og medlemmerne er udpeget af Danske Universiteter.
  • Faggrupperne optræder som videnskabelige rådgivere for ministeriet, som udvikler systemet.
  • Der findes 19 faggrupper for humaniora.
  • Du kan se en liste over de humanistiske faggrupper i boksen under artiklen.

De ambivalente følelser over for indikatoren giver sig for eksempel til kende i følgende tilbagemelding fra lektor Peter Bakker fra Aarhus Universitet, som er formand for faggruppen 'Lingvistik':

»Dit spørgsmål er for kompliceret til at sige ja eller nej. Jeg har dog, lige som andre, stærke meninger.«

Formændene har fået mulighed for at vælge at optræde anonymt, fordi de som faggruppeformænd ellers kan have svært ved at udtale sig negativt om indikatoren. Det har fire formænd valgt at benytte sig af.

»Jeg står ved mine synspunkter, men må i denne undersøgelse hellere være anonym af hensyn til den institutledelse, jeg er en del af,« skriver en af adspurgte for eksempel.

»Det er et vanskeligt spørgsmål«

Vi har fået svar fra 13 ud af 19 formænd. Vi bringer her et uddrag af formændenes besvarelser og starter med de ikke-anonyme af slagsen.

Jan Pries-Heie, formand for faggruppen 'IT og Humaniora':

»Ja, jeg kan stå inde for indikatoren i dag. Jeg mener, at den er det mindst ringe redskab, vi har. Og der er ikke noget bedre i syne nogle steder.«

Asbjørn Steglich-Petersen, formand for faggruppen 'Filosofi og Idéhistorie, Videnskabsteori':

»Indikatoren er naturligvis ikke perfekt, og man kan diskutere, i hvor høj grad og til hvad den skal anvendes, men ja, samlet set kan jeg godt stå inde for den, og jeg mener, at den har haft en gavnlig effekt på mit fagområde.«

Peter Birkelund Andersen, formand for faggruppen 'Teologi og Religionsvidenskab':

»Ja, jeg kan stå inde for indikatoren samlet set. Når dette er sagt, så er der ikke tvivl om, at nogle universiteter vender indikatoren fra en kollektiv indikator til en individuel, hvor de enkelte forskere belønnes, eller straffes, ud fra deres score. Det er en helt uholdbar skævvridning af en kollektiv indikator.«

Jens-Bjørn Riis Andresen, formand for faggruppen 'Arkæologi og Arkæometri':

»Det er et vanskeligt spørgsmål at svare ja eller nej til – og måske også meningsløst at stille. Når 13 ud af 19 faggruppeformænd i 2009 underskrev den citerede ordlyd, og det ingen effekt havde, ja så vil et eventuelt 19 ud af 19 i dag ej heller have effekt.«

Ayo Wahlberg, formand for faggruppen 'Antropologi, etnologi, etnografi, minoritetsstudier, kultur- og sprogmødestudier':

»Det er umuligt at udvikle et indikator-system, som tager højde for fagenes forskellige publikationstraditioner […] I antropologien er monografien (en type bogudgivelse, red.) for eksempel stadig det mest prestigiøse, og den kan være baseret på 10 års arbejde. Men i BFI-systemet tæller det som 1 enkelt publikation (det burde tælle som 6-10 enkeltpublikationer i BFI's logik).«

Nete Nørgaard Kristensen, formand for faggruppen 'Medier og Kommunikation':

»Det er svært at svare entydigt på. Der er nogle forhold ved systemet, som fungerer og kan være gavnlige, for eksempel at vi i fagmiljøerne på tværs af universiteterne har en løbende dialog om, hvilke tidsskrifter og forlag der har relevans for området og er af høj kvalitet.«

»Der er andre forhold, som er mindre hensigtsmæssige, blandt andet fordi netop kvalitetsdiskussionen kan være vanskelig, da mange fagtraditioner (med forskellige metodiske og teoretiske traditioner) kan være samlet i samme faggruppe […] Endvidere kan systemet bidrage til at styre og ensrette forskningen på nogle punkter, fordi bestemte publiceringsformater bliver særligt attraktive, mens andre bliver mindre attraktive i lyset af pointsystemet. Endelig er der en række vigtige og omfattende opgaver, som relaterer sig til centrale publikationsformer blandt andet på humaniora, som ikke synliggøres og honoreres af det aktuelle pointsystem, for eksempel redaktionsarbejde. Så jeg kan desværre ikke give dig et entydigt ja eller nej.«

Sanne Rishøj Christensen, formand for faggruppen 'Græsk og Latin':

»Fakta er, at BFI-point bruges flere steder til MUS og lønforhandling og i det hele taget giver en stor øget stressfaktor for videnskabeligt personale.«

»Det er derudover enormt arbejdskrævende, at BFI-sekretariatet tilsyneladende opfinder konstant nye måder at sætte os i arbejde på, for eksempel med trussel om at hvad de anser for inaktive kanaler skal slettes, medmindre vi kan begrunde, at de skal beholdes – hvilket vi så skal bruge tid på.«

»I meget små forskningsmiljøer som mit er der begrænset udvalg af mulige kandidater til at trække læsset for faggruppen. Man skal altså også være obs på, hvilke kanaler alle i ens fagmiljø eventuelt har tænkt sig at publicere i for en given fremtid, for at ingen kanaler unødigt slettes. Så nej, jeg kan på ingen måde stå inde for indikatoren.«

»En yderligere paradoksal ting er, at man inden for sprogfagene forventer, at al kvalificeret oversættelse (hvortil ofte hører højt specialiseret litteraturdiskussion og noter/kommentarer på en ellers for lægmand uforståelig tekst) gøres ud over ens forskningsbidrag og dermed uden BFI-point – man risikerer altså derved den fremtidige udvikling at specialistoversættelser af vanskelige tekster kun bliver en gymnasielærer- eller fritidsbeskæftigelse, og det, synes jeg, er dybt problematisk.«

Svend Skriver, formand for faggruppen 'Litteraturvidenskab':

»Jeg kan udmærket stå inde for selve BFI-systemet. Listen over publikationskanaler er set ud fra et fagligt kvalitetsperspektiv i orden. Når det er sagt, vil jeg dog gerne rejse tvivl om BFI-systemets overordnede samfundsnytte. Vi bruger millioner af kroner og massive mængder af arbejdstimer på at opretholde et system, som skatteyderne ikke får megen værdi for.«

»Regeringen vil netop nu fjerne unødvendigt bureaukrati. Vores minister for offentlig innovation Sophie Løhde kunne da overveje at gribe ind her. Hvorfor ikke hellere bruge pengene på at skabe kvalitetsuddannelser for vores studerende og frigøre tid til et stærkere forskningsoutput?«

»Hertil kommer, at BFI-systemet ændrer forskernes publikationsmønstre. Det er uheldigt. Monografien (en type bogudgivelse, red.) er hårdt ramt som genre, fordi den giver så få point set i sammenligning med et mindre antal artikler, som trods alt er hurtigere at producere. Fagligt Udvalg har, så vidt jeg har forstået det, ikke for alvor villet ændre på denne skævhed i systemet.«

Innovationsminister Sophie Løhde har ikke ønsket at kommentere på Svend Skrivers udtalelse.

Så meget koster BFI
  • Det er ikke opgjort, hvor meget det koster at administrere BFI i Danmark, men den danske forsker Kaare Aagaard var i 2014 med til at evaluere det norske system.
  • Her viste en uofficiel estimering, at etableringen kostede omkring 5 millioner euro, hvilket svarer til godt 37 millioner danske kroner.
  • Evalueringen estimerede også, at systemet kostede 17 årsværk at administrere årligt. Et årsværk svarer til én persons løn i et år.
  • Hertil kom lokale administrations-omkostninger.

Kilde: Forskerforum

Anonyme formænd er knap så begejstrede

Anonym faggruppeformand 1:

»Jeg er inderligt imod BFI-systemet i det hele taget, da det er blevet skamredet af flere universiteter, blandt andet af mit eget. Og jeg mener ikke, at inddelingen (de forskellige niveauer, en publikation kan lande på i BFI-regi, red.) fungerer.«

Anonym faggruppeformand 2:

»Det faglige arbejde, vi som faggruppe har lavet, kan jeg stå inde for, helt sikkert. BFI som system kan jeg ikke stå inde for. Pointlogikken og fordelingen er alt for arbitrær […] BFI er en teknokratisk løsning på et ikke-eksisterende problem.«

Anonym faggruppeformand 3:

»Nej, jeg står ikke inde for BFI-systemet som redskab til at måle forskningen på humaniora, og slet ikke på sprog- og områdestudierne. Vores forskningsbidrag er ofte knyttet til specifikke sprog og sammenhænge, hvorfor vi ikke har de samme førende tidsskrifter og serier. En del af vores forskning udmønter sig ofte i formidling på dansk (i internationalt mindre anerkendte publikationer), og vores 'impact' vil ofte være i form af sådan noget som undervisningsmaterialer og oversættelser, som slet ikke tæller i et system, der skelner skarpt mellem forskning og formidling.«

Ny model på vej
  • Videnskab.dk har spurgt Styrelsen for Forskning og Uddannelse (SFU), som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet, om den har nogle kommentarer til faggruppeformændenes udtalelser.
  • SFU henviser til, at der er nedsat et ekspertudvalg, som skal udarbejde forslag til en ny model til fordeling af basismidler på universiteterne – i dag indgår BFI som en del af den nuværende model.
  • Ekspertudvalget forventes at være færdigt med sit arbejde til januar 2019, og der vil ikke blive foretaget større ændringer for BFI, mens arbejdet står på, oplyser SFU.

»Og, nej, jeg står ikke inde for BFI-systemet som en indikator, der bestemmer fordelingen af en del af forskningsmidlerne. Nogle steder har jeg set det føre det til en ensidig ledelsesfokus på point-givende publikationer hos den enkelte forsker, snarere end på andre former for relevans og kvalitet. Desuden har den store omfordelingsøvelse ikke omfordelt noget særligt, da alle universiteter selvfølgelig til en vis grad indretter sig. Det er dermed også en dyr og i bedste fald nyttesløs øvelse.«

»Men, ja, jeg står som faggruppeformand inde for den måde, BFI-systemet fungerer på inden for de givne rammer. Sekretariatet er professionelt, der er et højt niveau af oplysning og inddragelse, og faggrupperne har en høj grad af medindflydelse på de konkrete udformninger af listerne og deres løbende vedligeholdelse.«

Anonym faggruppeformand 4:

»Nej, jeg synes ikke, at indikatoren siger noget om kvalitet – kun om kvantitet. For eksempel inddrager indikatoren intet om, hvor længe forskningen har været undervejs – eller hvor mange fagrelevante personer, der har været involveret i forskningsprocessen (som måske ikke er inddraget i skriveprocessen og derfor ikke er nævnt som forfattere). Nogle publikationer er ekstremt lette i forhold til forskningsprocessen bag, andre ekstremt tunge.«

Notatet: 'Mareridt, damage control eller forskningsrelevante kvalitetskriterier?'
BFI evaluering pointsystem forskning

»Når skaden var sket, måtte vi forsøge, gennem vores kritiske forbehold, at udvikle det, så det lavede så lidt skade som muligt,« lyder det fra Claus Emmeche. (Foto: Shutterstock)

Claus Emmeche var medlem af faggruppe 68 for 'Videnskabsstudier og Forskningsanalyse', da han udarbejdede notatet 'Mareridt, damage control eller forskningsrelevante kvalitetskriterier?'

»Formålet er at opnå et tydeligt og nuanceret billede af de enkelte faggruppers vurdering af det indikatorredskab, ministeriet udvikler [...] Som faglige rådgivere må vi overfor offentlighed, politikere og videnskabelige kolleger kunne kommunikere det sæt af forbehold, vi har i forhold til vores bidrag til den proces, som rekvirenten (FI, Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet) har igangsat,« står der i notatets indledning.

Det er et »lettere diplomatisk udtryk« for Claus Emmeches eget syn på sagen, dengang og i dag, forklarer han til Videnskab.dk.

»Jeg selv og mange af mine kolleger fra andre faggrupper havde den holdning, at når vi nu havde sagt ja til at deltage i faggruppearbejdet, det vil sige rådgive ministeriet om et så tvivlsomt redskab, så havde vi også pligt til at gøre opmærksom på dets problematiske sider – en art 'damage control' jævnfør titlen: Når nu skaden var sket, og man fra politisk hold havde besluttet sig for systemet, måtte vi forsøge, gennem vores kritiske forbehold, at udvikle det så det lavede så lidt skade som muligt – men det har vist sig svært,« siger han.

De 19 faggrupper for humaniora
BFI evaluering pointsystem forskning

Faggrupperne indstiller forslag til, hvilke forlag og tidsskrifter der skal kunne udløse BFI-point. (Foto: Shutterstock)

  1. Områdestudier i relation til Europa, Amerika
  2. Områdestudier i relation til Asien, Afrika
  3. Engelsk, Romansk, Tysk og Nederlandsk
  4. Slavisk og Baltisk, Moderne Græsk, Finsk og Ungarsk
  5. Lingvistik
  6. Litteraturvidenskab
  7. Dans, Teatervidenskab og Drama
  8. Kunsthistorie og Billedkunst
  9. Kulturstudier
  10. Medier og Kommunikation
  11. Nordisk Litteratur og Sprog
  12. Teologi og Religionsvidenskab
  13. Filosofi og Idéhistorie, Videnskabsteori
  14. Historie
  15. Arkæologi og Arkæometri
  16. Græsk og Latin
  17. Pædagogik og Uddannelse, Didaktik
  18. Antropologi, Etnologi, Etnografi
  19. IT og Humaniora
Sådan fordeles universiteternes basismidler
Aarhus Universitet universiteter basismidler konkurrenceudsatte midler målesystemer

Universiteterne tildeles penge fra staten baseret på en særlig udregningsnøgle. (Foto: Wikipedia.dk) 

Basismidler er penge, universiteterne selv råder over, og som tildeles af staten efter et særligt fordelingssystem. 

BFI er del af en finansieringsmodel for 'nye basismidler', som kommer dels fra forskningsreserven, dels fra Uddannelses- og Forskningsministeriets omstillingsreserve.

I de nye basismidler lægges vægt på følgende parametre:

  • 45 procent fordeles efter uddannelsestilskud

  • 20 procent fordeles efter forskningsvirksomhed finansieret af eksterne midler

  • 25 procent fordeles efter forskningsbibliometri (BFI)

  • 10 procent fordeles efter antallet af færdiguddannede ph.d'ere

Det modsatte af basismidler er konkurrenceudsatte midler, som skal vindes i konkurrence blandt forskerne.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.