Hulemanden bagte måske brød
Stenalderkosten var ikke bare blodig mammutbøf. Vilde nytteplanter kan have været brugt til bagning længe før, vi begyndte at dyrke jorden, antyder arkæologer.

Stenaldermennesker i Europa kan have lavet mel 20 000 år før agerbruget blev opfundet, viser ny forskning. Billedet viser, hvordan man muligvis har brugt stenalderredskaber til at lave mel af vilde nytteplanter. (Foto: Istituto Italiano di Preistoria e Protostoria)

Stenaldermennesker i Europa kan have lavet mel 20 000 år før agerbruget blev opfundet, viser ny forskning. Billedet viser, hvordan man muligvis har brugt stenalderredskaber til at lave mel af vilde nytteplanter. (Foto: Istituto Italiano di Preistoria e Protostoria)

Mod slutningen af sidste istid jagtede menneskerne i Europa mammut og rensdyr og levede stort set kun af proteiner fra vilde dyr.

Sådan lyder en almindelig opfattelse af stenaldermenneskets kost.

Mange mener desuden, at en kost i den stil fortsat er det mest naturlige for os.

Billedet af den ensidige kødbaserede stenalderkost kan nu imidlertid stå for fald.

Nye arkæologiske fund viser, at mennesket allerede for 30.000 år siden beherskede kompleks madlavning, muligvis med produktion af mel.

Mikroskopisk spor efter planter

Fund fra stenalderbopladser i Europa, der er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences viser, at det sædvanlige billede af huleboernes madvaner skal nuanceres betragteligt.

Forskere har gransket stenredskaber fra tre forskellige bosteder og afsløret mikroskopiske spor efter maling af vilde nytteplanter.

Fundene opfattes som bevis for, at forskellige planter blev malet 20.000 år før, agerbruget opstod i Mellemøsten.

De forskellige udgravningssteder i Italien, Tjekkiet og Rusland repræsenterer forskellige geografiske og miljømæssige omgivelser og indikerer, at omfattende bearbejdning af planter var udbredt.

Det nye er fundet af planterester på redskaberne. Redskaberne i sig selv har ikke tidligere kunnet give noget entydigt vidnesbyrd for, hvad de har været brugt til.

En omfattende proces

Anna Revedin ved Italian Institute of Prehistoric and Early History i Firenze i Italien er en af forskerne bag det nye studie.

Hun skriver i en email til forskning.no, at deres fund tyder på, at et stort antal planter blev brugt af de grupper af nomadiske jæger-samler-folk, som for 30.000 år siden levede i Europa.

Og rødder kan have været særligt vigtige.

Forsker Knut Andreas Bergsvik ved Universitetet i Bergen siger, at få fagfolk vil blive overraskede over, at stenaldermennesker havde planter på menuen. Det har for eksempel længe været kendt, at nødder har været en del af kosten.

Han hæfter sig ved det, de nye resultater fortæller om evnen til at bearbejde maden fra naturen. Her er der ikke bare tale om at plukke nødder eller bær.

Det er en omfattende proces at samle rødder, skrælle og tørre dem - for så at male dem til mel.

»Det er helt sikkert, at det har været en ganske kompliceret proces. Ud fra det, man kan se i det botanisk materiale, har det krævet en ganske omfattende behandling, før det kunne bruges som mad,« siger Bergsvik.

Fundstederne er dateret til mellem 28.000 og 31.000 år siden. Nordeuropa lå på det tidspunkt begravet under is.

Renser for meget

Der er ikke tidligere gjort fund af denne type i Europa.

En af grundene er, at arkæologerne simpelthen ikke har ledt efter plantemateriale på redskaberne tidligere.

De har muligvis været for ivrige til at vaske og rense de fundne genstande, mener forskerne.

På den måde kan vigtigt materiale derfor været gået tabt.

»Det er meget fristende at rense redskaberne,« bekræfter Bergsvik.

»Når det gælder keramik for eksempel skal det ikke vaskes. På indersiden af keramikredskaber kan man finde rester af mad og dermed spor af, hvad menneskerne spiste,« tilføjer han.

Viden om hvilke planter, der kunne give næringsrig mad, har været værdifuldt for stenaldermenneskerne. De havde derigennem fået en tryggere tilgang til kalorier end gennem jagt alene.

Disse stenalderredskaber blev fundet på fundstedet Bilanco II. (Foto: Istituto Italiano di Preistoria e Protostoria)

»Det vil have givet dem større uafhængighed af miljømæssige og årstidsmæssige variationer,« fastslår forskerne i artiklen i PNAS.

Brug af vegetabilsk næring kan have gjort menneskerne mere mobile og mindre afhængige af at opholde sig der, hvor der befandt sig vildt, som man kunne jage.

Dunhammer og månerude

Baseret på planteresterne, der blev fundet på redskaberne, har forskerne ikke kunnet bestemme alle arterne af vilde planter, som har været brugt.

De bedst bevarede rester er fra de planter, som tilfældigvis blev malet sidst og ikke nødvendigvis de planter, som oftest blev brugt.

På maleredskaber fra fundstedet Bilancino II nord for Firenze i Toscana er der fundet planterester, som tilhører dunhammerfamilien.

Også på fundstederne Pavlov VI i Tjekkiet og Kostenki 16 i Rusland er der fundet planterester på stenredskaber, som blev brugt til at male med.

Forskerne mener, at de arter, som på disse steder blev brugt, kan omfatte planterne månerude (Botrychium), pindsvineknop (Sparganium) og stilkaks (Brachypodium).

Næringsrige planter

Vilde nytteplanter kan have givet meget næring. Forskerne har gået eksperimentielt til værks og lavede mel af dunhammer. Derefter målte de næringsindholdet.

De fandt, at antallet af kalorier er omtrent lige så højt som i emmer, en type hvede, som var blandt de allerførste, som blev dyrket i Mellemøsten.

Forskerne ved ikke, hvordan de bearbejdede planter blev brugt i madlavningen. De har dog forsøgt sig med dunhammermelet og er kommet frem til, at det er muligt at lave en slags brød, som kan steges på varme sten.

Hulemenneskerne kan have kendt til kogning, og melet kan således være blevet brugt i suppe eller vælling.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk