Hulemalerier afslører fælles kunstform i oldtidens Europa
Hulemalerier Oldtid Europa

Hulemaleriet af en hest er et af fundene fra Aitzbitarte-hulen i det nordlige Spanien i 2016, der nu er blevet undersøgt af forskere. (Foto: Garate et al, 2020 (PLOS ONE, CC BY).

Hulemaleriet af en hest er et af fundene fra Aitzbitarte-hulen i det nordlige Spanien i 2016, der nu er blevet undersøgt af forskere. (Foto: Garate et al, 2020 (PLOS ONE, CC BY).

Kilde: 
29 oktober 2020

Ligesom malerkunsten, der i dag har utallige forskellige teknikker som impressionisme, dadaisme og klassicisme, bærer hulemalerierne fra oldtidens Europa også præg af forskellige kunstneriske forme.  

I 2016 opdagede arkæologer en række hulemalerier med motivet af bisonokser i det nordlige Spanien.

Efter flere års granskning af hulemalerierne har forskere opdaget, at malerierne stammer fra en oldgammel kunstart, som man ikke har set før på Den Iberiske Halvø. Det skriver Phys.org.

Forskerne bag studiet, der er publiceret i tidsskriftet PLOS ONE, har gjort opdagelsen ved at sammenligne hulemalerierne med tidligere fund fra resten af Europa. 

Stilen fra Aitzbitarte-hulerne, som malerierne er fundet i, stemmer overens med andre hulemalerier fra blandt andet Sydfrankrig, der bærer præg af en særlig kunstform fra mellem 34.000 til 24.000 år siden, der på engelsk kaldes Gravettian culture

I videoen kan du udforske Aitzbitarte-hulen i det nordlige Spanien, hvor forskere tilbage i 2016 fandt adskillige hulemalerier, der er tusindvis af år gamle. (Video: Felix Ugarte Elkartea)

Arkæologer har fundet spor fra kulturen over hele Europa, men den Iberiske Halvø har hidtil ikke været nævnt i denne sammenhæng. 

»Disse forhistoriske malerier, der mest forestiller bisonokser, blev tegnet, på en måde man ikke tidligere har set i det nordlige Spanien. Tegningerne har karakteristika, man tidligere har set fra malerier i det sydlige Frankrig og i andre dele af Middelhavsområdet,« skriver forfatterne bag studiet og fortsætter:  

»Studiet viser, at hulemalerierne i den vestlige del af Europa fra 25.000 år siden, har haft et tættere forhold end hidtil troet.«

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.