Højt udviklet hjerne bag toppræstationer
Mennesker som opnår topresultater inden for idræt, musik eller ledelse har som regel en bedre hjerneintegration end andre.

Neurofysiologiske studier af hjerneintegrationen hos topidrætsudøvere, topledere og professionelle musikere viser påfaldende overensstemmelse. (Foto: Colourbox)

Neurofysiologiske studier af hjerneintegrationen hos topidrætsudøvere, topledere og professionelle musikere viser påfaldende overensstemmelse. (Foto: Colourbox)

Hjernen hos topudøvere fungerer sådan, at de er årvågne, afslappede, legende og interesserede i at lære, og at dette når et højdepunkt netop i meget udfordrende situationer.

De er ikke stressede, selv under høj ydelse, men har i stedet indre oplevelser, de selv karakteriserer som fantastiske.

Lektor Harald S. Harung ved Høgskolen i Oslo og Akershus har sammen med internationale forskerkolleger foretaget flere studier af forskellige typer udøvere på topniveau. De første studier blev foretaget blandt idrætsudøvere udvalgt af Olympiatoppen i Norge (svarer til Team Danmark i Danmark, red.) og blandt topledere i erhvervslivet.

For ganske nyligt blev der også gennemført et studie blandt professionelle musikere ved Oslo-filharmonien, Gøteborg-filharmonien og Den norske opera.

»Vi så en stor overensstemmelse mellem studiet af musikere og de tidligere studier, når det handler om graden af tanke-hjerne-udvikling. Til trods for den store ulighed i aktiviteter, viser en sådan overensstemmelse, at nogle indre processer må være fælles, at noget i disse topydere foregår på en måde, som fører til høj præstation, uafhængig af profession eller aktivitet.«

»Vi så det blandt andet i form at det, vi kalder hjerneintegration, et samspil mellem forskellige dele og funktioner i hjerne, og som hos udøvere på topniveau er særligt godt udviklet,« siger Harald S. Harung.

Topoplevelser er de lykkeligste øjeblikke

Både idrætsudøvere, ledere og musikere har på et spørgeskema opgivet, at de har oplevelser, som kan karakteriseres som absolutte topoplevelser. Sådanne oplevelser kom også frem, da forskerne interviewede idrætsudøvere.

»Topoplevelser regnes for at være de lykkeligste øjeblikke i en persons liv. Aktivitet i denne højere bevidsthed er kendetegnet af indre ro og stilhed selv i dynamisk aktivitet, maksimal årvågenhed, spontant korrekt handling, aktivitet, som går let – uden modstand, fravær af frygt, og en følelse af perfektion,« siger Harald S. Harung.

Blandt de idrætsudøvere, som har været med i studiet, er langrendsløberen Thomas Alsgaard, håndboldvogteren Heidi Tjugum, orienteringsløberen Bjørnar Valstad, offshore-bådfører Bjørn Rune Gjelsten og håndboldspilleren Susann Goksør Bjerkreim. Med forskellige ord beskriver de alle fantastiske oplevelser af mestring og kontrol, kombineret med lykke og ro.

Også topmusikere i symfoni- og og operaorkestre beskriver sådanne oplevelser. Forskerne registrerede, at topoplevelser forekommer langt oftere hos dem, end hos amatørmusikere, som fungerede som gennemsnitspræsterende kontrolpersoner.

Hjerneintegration blev målt

Studierne, som forskergruppen står bag, er baseret på målinger af udøveres hjerner ved hjælp af EEG. Dette er udstyr og metoder hospitaler bruger for at undersøge eventuelle skader i forbindelse med ulykker. Men det kan også bruges til at se på hjernens grad af forædling og integration af forskellige processer.

Forskerne har i den forbindelse set på tre delmål, som alle viser, hvordan hjernen fungerer som helhed:

  1. kohærens, som handler om hvor godt de forskellige dele af hjernen samarbejder
  2. grad af alfa-bølger, som udtrykker en hvilefyldt årvågenhed
  3. hvor økonomisk eller effektivt hjernen arbejder

De tre delmål sættes så sammen i et udtryk for hjerneintegration (Brain Integration Scale).

»Tidligere har det været almindeligt at tilnærme sig toppræstationer fra et psykologisk ståsted, ikke mindst i tale om ledelse. Men viser gerne lederegenskaber som udslag af en speciel psyke, som nogle har og andre ikke.«

Især musikere har en god tanke-hjerne-integration – både de professionelle og amatørerne. Forklaringen findesligger muligvis i, at klassisk musik i sig selv bidrager til denne integration. (Foto: Colourbox)

»Vi har i stedet foretaget neurofysiologiske studier af hjerneaktivitet, en mere naturvidenskabeligt baseret tilgang. Sådan er vi, tror vi, kommet nærmere på en god og helhedsbaseret forklaring på, hvorfor nogle lykkes bedre end andre,« siger Harald S. Harung.

Én væsentlig forskel fandt forskerne alligevel mellem musikere og de to andre grupper:

»Både de professionelle musikere og amatørmusikerne viste sig at have en høj hjerneintegration. I de to andre studier fandt vi på denne variabel en stor forskel mellem dem med toppræstationer og kontrolpersonerne med mere gennemsnitlige præstationer.«

»For musikere kan forklaringen muligvis ligge i, at klassisk musik i sig selv bidrager til sådan en integration, hvad enten du er amatør eller professionel,« siger Harald S. Harung.

Hjernen gør dig god til din aktivitet

Forskergruppen mener, at de forskellige studier af topudøvere bakker op om det, de kalder en enhedspræstationsteori (Inufied Theory of Performance).

Teorien hævder, at højere tanke-hjerne-udvikling danner grundlag for højere præstationer inden for alle professioner og erhverv.

»Det virker derfor, som om disse tanke-hjerne-variabler repræsenterer et grundlæggende potentiale for at blive vældig, vælge god til den aktivitet, man har engageret sig i,« siger Harald S. Harung.

I alle tre studier fandt forskerne, at topudøverne scorede signifikant højere end kontrolpersonerne, også i en test af moralsk vurderingsevne. Med sådan en vurderingsevne mener de evnen til at tage hensyn til en større social og kollektiv helhed, og ikke bare egne behov.

God etik giver bedre præstationer

Harald S. Harung finder det påfaldende, at høje præstationer i et vidt spektrum af aktiviteter på den måde er knyttet til en høj etisk standard.

»Dette giver en yderligere gulerod for at handle moralsk, ud over bedre samvittighed, nattesøvn og renommé,« siger han.

»Nøglen til toppræstationer synes altså at være, at vi tager flere af vores iboende muligheder i brug, muligheder vi alle har i os. Udviklingen af hjerneintegration, moralsk vurderingsevne og frekvensen af topoplevelser stopper som regel i omkring de 20 år.«

»Tidligere forskning har imidlertid vist, at transcendental-meditation kan føre til udvikling af disse variabler, også i en voksen alder,« bemærker Harald S. Harung.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk