De fleste har nok kendt en Karl Smart, der sad bagest i klasseværelset, som brillerede for en stund, men som faldt af den akademiske vogn når det pressede sig på.

En gruppe forskere ville finde ud af, hvilke egenskaber der spiller ind i akademisk succes, og samlede derfor data om cirka 50.000 studerende fra 200 videnskabelige studier.

Intelligens viste sig ikke nødvendigvis at spille den største rolle for studenternes præstationer ved prøver.

Klog vs. vedholdende

En af de egenskaber, der spillede ind var god gammeldags samvittighed. Med andre ord gjorde studenterne det godt, når de terpede støt og samvittighedsfuldt.

Studiet viste også, at de videbegærlige studerende havde en fordel: Kombineret med en vedholdende terpevilje spillede nysgerrighed ifølge studiet en lige så stor rolle som intelligens.

Videbegær

Ikke alle får gode resultater selv om de er kloge nok. (Foto: Colourbox)

»Nysgerrighed er slet og ret en sult efter at udforske,« siger Sophie von Stumm fra University of Edinburgh, som står bag studiet sammen med to andre forskere.

»Hvis du er intellektuelt nysgerrig tager du hjem og læser bøger. Hvis du er nysgerrig på andre måder, rejser du måske til andre lande og prøver nye former for mad,« siger von Stumm i en pressemeddelelse fra Association for Psychological Science.

Forskerne tror, at begge disse egenskaber kan bidrage til gode skolepræstationer.

Undervurderet egenskab?

Von Stumm mener, at lærere, men også arbejdsgivere, kan benytte menneskers nysgerrighed i endnu større grad:

»Det er let at ansætte nogen som har prøvet jobbet før og derfor ved, hvordan man skal opføre sig i rollen. Men det er meget mere interessant at identificere de mennesker, som har det største potentiale for udvikling – altså de nysgerrige,« siger hun i pressemeddelelsen.