Hobbittens forfader er formentlig fundet i Indonesien
Med fund af 700.000 år gamle tænder og knogler af en lille menneskeart på øen Flores i Indonesien har forskerne fundet en potentiel forfader til det nok vigtigste fund af en menneskeart i årtier: Homo floresiensis, også kendt som hobbitten.
Hobbit Homo floresiensis Flores Mata Menge Indonesien forfader

Det nye fund i Mata Menge på Flores er sandsynlig forfader til den lille menneskeart – ’hobbitten’ (Homo floresiensis) - som blev fundet i Liang Bua hulen i 2004. Her ses en rekonstruktion af hobbitten (Homo floresiensis) fra Atelier Elisabeth Daynes. (Foto: Kinez Riza)

Det nye fund i Mata Menge på Flores er sandsynlig forfader til den lille menneskeart – ’hobbitten’ (Homo floresiensis) - som blev fundet i Liang Bua hulen i 2004. Her ses en rekonstruktion af hobbitten (Homo floresiensis) fra Atelier Elisabeth Daynes. (Foto: Kinez Riza)

Sammen med primitive stenredskaber har arkæologer udgravet en håndfuld tænder, en kæbe og en stump af et kranium dateret til cirka 700.000 år ved Mata Menge på øen Flores i Indonesien.

Fundene afslører en sandsynlig forfader til et af de vigtigste fund af en menneskeart, ’hobbitten’ (Homo floresiensis), som væltede billedet af vores udviklingshistorie, da den blev fundet i Liang Bua-hulen i 2004.

Fundene etablerer de små menneskevæsner som en art, der levede flere hundredtusinder år før moderne mennesker, og det afslutter en af årtiets største, videnskabelige kontroverser, hvor kritikere utrætteligt har forsøgt, at bortforklare hobbitten som et sygt individ af et moderne mennesker.

»Det er fantastisk. Vi har siddet fast i en sump i mere end 10 år om, hvad den her hobbit repræsenterer, og nu gør vi endelig videnskabeligt fremskridt‚« siger professor Michael Storey ved Quadlab på Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet, som har medvirket til at datere fundene.

Hobbit Homo floresiensis Flores Mata Menge Indonesien forfader

Landskabet omkring Mata Menge på Flores i Indonesien. Regionen er præget af vulkansk aktivitet, og den stadigt aktive Abulobo-vulkan dominerer horisonten. (Foto: Dr Gerrit van den Bergh/ University of Wollongong, Australia)

Hobitten var ikke et moderne menneske

Michael Storey peger også på, at en ny datering for et par måneder siden viste, at hobbitten var ældre end antaget - 50-60.000 år - og derfor dårligt kunne være et moderne menneske.

»Dengang sagde én, at det var sidste søm i kisten på idéen om et sygt individ, og nu er den idé i hvert fald både begravet og kremeret,« siger Storey.

Det samme mener direktør for Statens Naturhistoriske Museum, professor Peter C. Kjærgaard, som ikke selv har deltaget i studiet.

»Vi kommer til at se tilbage på de sidste ti års ophedede diskussioner om Homo floresiensis, som krusninger i vandet,« siger Kjærgaard.

Hobitten er en skrumpet version af Homo erectus

Udgravningen i Mata Menge

Mata Menge ligger 70 kilometer sydøst for Liang Bua hulen på øen Flores i Indonesien.

Der har været udgravninger i området, siden den katolske præst og amatørarkæolog, Theodor Verhoeven, fandt stenredskaber i 1950-60'erne.

Redskaberne er siden dateret til 800.000 år gamle, og det er oplagt, at man her kunne finde hobbittens forfædre.

Fundene peger på, at hobbitten højst sandsynligt er en skrumpet version af den høje mennesketype Homo erectus, som brød ud fra Afrika for næsten to millioner år siden.

»Dette studie etablerer meget overbevisende trækkene af den store familiehistorie på Flores. Det virkelig spændende er, at vi nu har fået så godt som slået endeligt fast, at Homo erectus er stamart til floresiensis,« siger Peter Kjærgaard.

Fundet er netop offentliggjort i to artikler (her og her) i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Hobbit-fundet var en sensation

Da Homo floresiensis blev offentliggjort i 2004, rystede det palæoantropologer verden over, fordi alle troede, at man havde nogenlunde styr på menneskets udviklingshistorie og i hvert fald kendte de forskellige arter.

Men her stod man med noget, ingen havde forudset:

Et lille en meter højt menneske med en hjerne blot en anelse større end chimpansers, som levede næsten op i vores tid.

Læs også: 'Hobitter' var rent faktisk en selvstændig menneskeart

Sidst, noget lignende havde gået omkring, var i Afrika ved begyndelsen af menneskeslægtens historie for 2,5-3 millioner år siden.

Der er stadig mange spørgsmål om hobbitterne, men de to vigtigste er, hvor de kommer fra, og hvordan de er blevet så små.

Og det kaster de nye fund lys på.

Hobbit Homo floresiensis Flores Mata Menge Indonesien forfader

Forskerne har gravet efter fortidsmennesker ved Mata Menge siden 1950-60’erne. I feltsæsonen er der 150 mennesker på stedet, og man har fundet tusindvis af dyr og hundredvis af stenredskaber. Først i den tredjesidste uge af sæsonen i 2014 gav indsatsen pote, og man fandt den første kindtand af et meget lille menneske. (Foto: Dr Gerrit van den Bergh/ University of Wollongong, Australia)

To hypoteser om hobittens oprindelse

Forskerne har to hypoteser om den lille hobbits oprindelse:

  1. Enten var de små, da de ankom, og er efterkommere af de 2,5-3 millioner år gamle små forfædre i Afrika såsom Homo habilis eller måske endda australopithecinere. De små australopithecinere og H. habilis er dog aldrig fundet udenfor Afrika.
  2. Eller de ankom store og er en skrumpet version af en art som Homo erectus, der bl.a. kendes fra Java - 5-6 seks øer vest for Flores - for 1,5 millioner år siden.

Men trods årtiers udgravninger i Mata Menge, hvor man har fundet tusindvis af dyr inkl. elefanter, fugle, kæmperotter og komodovaraner, har man ingen mennesker fundet - før nu.

Individer i Mata Menge var meget små

Sidst i 2014 fandt forskerne den første kindtand og derefter en kæbe, fem tænder mere og lille stump af en hovedskal sammen med 47 stenredskaber.

»Det var øjeblikkeligt klart, at de (individerne i Mata Menge, red.) var meget små, og faktisk lidt mindre end hobbitten fra Liang Bua. Det var totalt uventet, fordi vi troede, at de ville være større og måske endda så store Homo erectus,« siger hollandske palæoantropolog Gerrit D. van den Bergh ved University of Wollongong, Australien, som står bag studiet.

En af de fundne tænder var en mælketand, og da kæben var så lille, troede forskerne, at den måske kunne være fra et barn, men en CT-skanning afslører, at kæbens indre struktur svarer til et fuldt udvoksent individ.

Hobbit Homo floresiensis Flores Mata Menge Indonesien forfader

Sidst i 2014 fandt forskerne den første kindtand og derefter en kæbe, fem tænder mere og lille stump af en hovedskal. En af de fundne tænder var en mælketand, og da kæben var så lille, troede forskerne, at den måske kunne være fra et barn, men en CT-skanning afslører, at kæbens indre struktur svarer til et fuldt udvoksent individ. (Foto: Kinez Riza)

Daterer fundene med vulkaner

Det næste skridt er få fundene dateret, og her kommer Michael Storey ind i billedet.

Han er ekspert i at bestemme alderen ud fra mineraler i vulkansk aske med en meget præcis metode kaldet argon-datering.

»Vulkanske aske er en fantastisk tidsmarkør, fordi det dannes i løbet af få dage - dvs. nærmest øjeblikkeligt,« siger Michael Storey.

»Efter eksplosive vulkanudbrud falder asken som sne og bliver liggende som et tydeligt lag.«

Læs også: Måske var 'hobitten' et deformt menneske

De nye fund er indlejret i et bånd af sand, og Storey har fundet et 5-10 cm bredt, flødefarvet askelag over båndet og nedenunder et metertykt askelag.

Med mineraler fra de to lag kan han indramme fundene til at være mellem 650.000 og 800.000 år, og med tre yderligere dateringsmetoder indsnævrer forskerne alderen til lige omkring 700.000 år.

Tænderne peger på Homo erectus

For at finde ud af om det så er hobbitter eller en anden type menneske, som er fundet i Mata Menge, har forskerne sammenlignet tænderne med Homo floresiensis og mange andre forskellige menneskearter inkl. Homo erectus, tidlige former som Homo habilis og også australopithecinere.

Analysen er landet midt i mellem Homo erectus og Homo floresiensis, som man ville forvente, hvis disse var hhv. forfædre til hobbitten og efterkommere af Homo erectus.

Stenredskaberne knytter også de nye fund til Homo floresiensis, fordi de ligner deres både i størrelse og den metode, der er brugt til at skabe dem.

Hobbit Homo floresiensis Flores Mata Menge Indonesien forfader

Her ses to af de seks fundne tænder fra en sandsynlig forfader til Hobbitten. (Foto: Kinez Riza)

Må være skrumpet hurtigt

De ældste spor efter potentielle forfædre til hobbitten på Flores er fundet i området Wolo Sege bare 500 meter fra Mata Menge. Det er redskaber af den type, Homo erectus fremstillede, og dateret til ca. 1 million år.

»Man har ikke fundet nogle ældre spor fra mennesker på Flores‚« siger Gerrit van der Bergh.

»Så det betyder, at deres krop må være halveret på omkring 300.000 år.«

Læs også: Helt ny menneskeforfader fundet i Sydafrika

300.000 år virker måske som utroligt lang tid for de fleste, men i evolutionær forstand er det faktisk ret hurtigt for så dramatisk en forandring.

»Det evolutionære pres på de nye hominine beboere på Flores har været stort og har dermed også kunnet give hurtige resultater,« siger Peter Kjærgaard, som dog mener, at det er indenfor det realistiske, og at slægtskabet til Homo erectus er så godt som sikkert.

»Vi kan godt glemme nogle folks drømme om en endnu tidligere australopithecus-udvandring fra Afrika,« siger han.

Homo erectus var seje!

Peter Kjærgaard peger på, at det giver os spændende indsigter i Homo erectus' formåen.

»Det var en art, der opstod i Østafrika for 1,8-1,9 millioner år siden, tilpasset en niche som rovdyr i et åbent græslandskab med spredt skov og adgang til store våde- og søområder, og den havde et register af fordele, der ikke alene gjorde den til et af de mest sejlivede homininer, men også en art, hvis tilpasningsevne kun kan sammenlignes med vores egen« siger Peter Kjærgaard og tilføjer: 

»De har klaret helt utrolige udfordringer med distribution over så store og forskelligartede områder, at det er umuligt ikke at blive imponeret over vores forfædre. De var altså seje!,« siger Peter Kjærgaard.

Flere knogler skal gerne bekræfte resultatet

Måske klog af mange års kamp med ’sygdomslobbyen’ – de, der mener, hobitten var et sygt individ af moderne mennesker - påpeger Gerrit van den Berg dog, at der endnu er grund til at være lidt forsigtig med konklusionerne.

»Vi vil virkelig gerne finde flere knogler og helst et kranium, inden vi kan sige præcis, hvem de var, og hvor de kommer fra,« siger han.

»En alternativ mulighed er, at de først kom til Flores, efter de var blevet små, og det kunne f.eks. være fra naboøen Sulawesi mod nord, hvor vi også har fundet stenredskaber, men ingen mennesker

Og naturligvis er fund af mennesker i Wolo Sege også højt på ønskelisten.

»Det er det næste mål nu at gå en smule dybere i tiden. Det ville være fantastisk at finde menneskelige fossiler ældre end en million år på Flores,« siger Michael Storey.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk