Hjertesyge kommer ikke tilbage i job
Hjertepatienter koster mange penge og forlader jobmarkedet før tid. SDU-forsker har undersøgt de økonomiske konsekvenser af folkesygdommen og foreslår øget fokus på individuel behandling.

Livsstilsrelaterede sygdomme koster samfundet dyrt. Blandt andet fordi patienterne sjældent vender tilbage til arbejdsmarkedet. (Foto: Colourbox)

Livsstilsrelaterede sygdomme koster samfundet dyrt. Blandt andet fordi patienterne sjældent vender tilbage til arbejdsmarkedet. (Foto: Colourbox)

De flere end 150.000 danskere, der lider af en livsstilsrelateret hjertesygdom, koster hvert år sundhedsvæsenet milliarder af kroner.

I gennemsnit er de årlige omkostninger for en hjertepatient helt præcist 22.500 kroner højere end for gennemsnittet af øvrige danskere.

Det viser en ny undersøgelse, som sundhedsøkonom Marie Kruse fra Syddansk Universitet står bag. Hun forsvarer i april en ph.d.-afhandling om de samfundsøkonomiske konsekvenser af sygelighed og dødelighed blandt hjertepatienterne.

Marie Kruse har nærstuderet sundheds- og sygdomsforløb hos 300 hjertepatienter, som har deltaget i en stor sundhedsundersøgelse, der tidligere er lavet af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet.

Hjertepatienterne er omkring de 60 år og tilhører gruppen med såkaldt dårlig socioøkonomisk baggrund.

Det er i denne gruppe, man finder langt de fleste med livsstilsrelaterede hjerteproblemer, som kommer til udtryk i alt fra hjertekramper til blodpropper i hjertet - såkaldt iskæmisk hjertesygdom. Og ud over den socioøkonomiske baggrund er gruppen karakteriseret ved overvejende at være mænd.

Viden kan bruges forebyggende

Fra den stol, hvor jeg sidder, ser det ud som om, man kunne gøre en større indsats for de yngre hjertepatienter.

Marie Kruse

Ved at kigge på såvel hjertepatienternes svar i sundhedsundersøgelsen som på deres sygejournaler har Marie Kruse kunnet beregne præcis, hvad hver enkelt patient koster samfundet. Eksempelvis kan hun se, hvor meget mere, det koster at behandle en hjertepatient, der ryger, end en, der er røgfri. Det er i øvrigt gennemsnitligt 7.700 kroner om året.

»Omvendt har hjertepatienter, der har dyrket motion og ikke har røget, lavere sundhedsomkostninger end hjertepatienter, der har haft en usund livsstil,« fortæller sundhedsøkonomen.

I en anden delundersøgelse sammenlignede Marie Kruse de 300 hjertepatienter med en såkaldt referencegruppe. Den bestod af 1.500 personer, der ligeledes havde deltaget i SIF's store sundhedsundersøgelse, men som til trods for, at de på alle måder minder om hjertepatienterne og har samme baggrund og livsstil, ikke har haft problemer med hjertet.

»Her kunne jeg gå ind og kigge på hver enkelt person og se, om det var tilfældigheder eller små afvigelser, der afgjorde, om de blev ramt af hjertesygdom eller ej. Samtidig kan jeg med en vis sikkerhed forudsige, hvordan det vil gå dem fremover, og det er en viden, der blandt andet giver gode muligheder for at forebygge. Men ikke mindst kunne jeg altså se præcis, hvilke omkostninger der har været forbundet med hver især og dermed nærmest på øre beregne samfundsudgifterne på en person med og uden livsstilsrelateret hjertesygdom,« forklarer Marie Kruse.

Forlader jobbet i utide

Men det er ikke kun sundhedsbudgettet, der påvirkes af hjertepatienterne, afslører en anden del af afhandlingen.

Ved igen at sammenligne de to grupper af raske og hjertesyge fandt Marie Kruse ud af, at dem, der rammes af hjerteproblemer, i gennemsnit forlader arbejdsmarkedet 0,8 år tidligere end referencegruppen.

»Det lyder ikke af så meget. Og det skyldes, at de personer, jeg har undersøgt, tilhører en gruppe, der typisk stopper på arbejdsmarkedet omkring 60-års alderen. Men som sundhedsøkonom er jeg selvfølgelig interesseret i at se på alle faktorer, der har indflydelse på, om man bidrager til samfundet eller ej,« siger Marie Kruse.

Hendes beregninger viser, at den gennemsnitlige dansker bidrager positivt til samfundsøkonomien i alderen 24-60 år.

»I al den øvrige tid er de jo sådan set et passiv for samfundet, hvis man tager de økonomiske briller på. Derfor er det væsentligt at kunne beholde folk så længe som muligt på arbejdsmarkedet,« siger Marie Kruse, der undervejs gjorde en opdagelse, der fik hende til at se rødt på bundlinjen.

Det viste sig nemlig, at det selv blandt noget yngre hjertepatienter kun er en forsvindende lille del, der kommer tilbage på arbejdsmarkedet, efter at deres hjertesygdom har vist sig.

Der er en kraftig tendens til at man forlader arbejdsmarkedet, når man rammes af en iskæmisk hjertesygdom. Også selv om man kun er i starten af 50'erne.

Marie Kruse

»Der er en kraftig tendens til, at man forlader arbejdsmarkedet, når man rammes af en iskæmisk hjertesygdom. Også selv om man kun er i starten af 50'erne. Det synes jeg er meget bekymrende, både for økonomien og når man ser på det enkelte menneskes identitet,« siger Marie Kruse og foreslår, at der arbejdes hårdere på at hjælpe den enkelte tilbage i job.

Større indsats for de yngre

»Jeg er ikke kliniker, men fra den stol, hvor jeg sidder, ser det ud som om, man kunne gøre en større indsats for disse yngre hjertepatienter. Blandt andet ved at gøre rehabiliteringen meget mere individuel,« siger Marie Kruse.

Hun understreger, at formålet med afhandlingen er at pege på nogle af de udfordringer, som samfundet står over for, hvis udviklingen med flere livsstilssygdomme og færre til at betale omkostningerne fortsætter.

»Produktion er ikke alt. Det er klart. Vi har et sundhedsvæsen, fordi vi gerne vil redde liv og gøre noget for sundheden. Men det er også dyrt at være dygtig til at holde folk i live. Derfor er der stort behov for at tænke på den lange bane og ruste sig til fremtiden. Det kan man - ud over ved at hjælpe hjertepatienterne tilbage i job - blandt andet gøre ved at satse på en mere differentieret indsats for at oplyse dem, der er i risikogruppen,« siger Marie Kruse.

Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.

Marie Kruses afhandling: 

Marie Kruse har et godt øje til halvgamle, syge mænd. De er i hvert fald omdrejningspunktet i hendes ph.d.-afhandling om økonomiske konsekvenser af sygelighed og dødelighed blandt patienter med livsstilsrelaterede hjertesygdomme, set fra et samfundsperspektiv.

Marie Kruse bliver den første SIF'er, der får sin ph.d. fra Syddansk Universitet, som fusionerede med SIF - Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab - per 1. januar 2007. Forsvaret finder sted den 15. april. Hun er nu ansat som videnskabelig assistent ved Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk