Hjernens signalstof giver lykke og ludomani
Dopamin spiller en vigtig rolle, når mennesker bliver afhængige. Forskerne fik et fingerpeg, da patienter i behandling for Parkinson blev ludomaner

Dopamin giver fornemmelse af velvære og lykke, men den har også betydning for afhængighed af spil (Modelfoto: Colourbox )

Dopamin giver fornemmelse af velvære og lykke, men den har også betydning for afhængighed af spil (Modelfoto: Colourbox )

Hjernens signalstof dopamin er nøglen til ludomani. Det er forskere i Århus sikre på. Og de følger intenst sporet i deres forskningsprojekter på Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab (CFIN) ved Århus Universitet.

Faktisk er de godt i gang med at forstå, hvordan hjernen udvikler afhængighed.

 

En vigtig spiller

»Dopamin er en vigtig spiller i hjernens belønningssystem, den giver en fornemmelse af velvære og lykke, alt efter hvor meget stof der frigives, men dopaminen spiller samtidig en afgørende rolle i mange afhængighedssygdomme for eksempel ludomani, narkomani og alkoholisme. Det vil sige, at vi er et godt skridt på vejen til at forstå, hvad der sker i hjernen rent kemisk, når man udvikler afhængighed,« fortæller Arne Møller, der er leder af forskningscenteret.

Overraskende skulle forskerne en omvej over Parkinsons sygdom for at nå til den forståelse. I 2003 opdagede man på The Mayo Clinic i USA, at 11 Parkinson-patienter i behandling udviklede ludomani.

Patienter begyndte at gamble

Fakta

VIDSTE DU

Ordet ludomani blev opfundet af danskerne Michael Jørsel og Per Nielsen. Ordet er sat sammen af det latinske ludo (jeg spiller) og mani kommer fra græsk og betegner en helbredelig form for sindssyge. Hvor man er sygeligt opstemt eller optaget af noget.

 

Man har igennem mange år haft god effekt med at behandle Parkinson-patienter med medicin, som sætter sig på dopaminreceptorerne i hjernen. På den måde narrer den hjernen til at tro, at der er tilgængeligt dopamin til rådighed.

De 11 patienter var alle i behandling med en dopamin-agonist, der ikke er dopamin, men opfører sig som om, den var. For syv af disse patienter startede ludomanien kort tid efter, at de var begyndt i den medicinske behandling. Og mindst otte ud af de 11 stoppede med at spille, da de holdt op med at tage medicinen.

Videnskabeligt gennembrud Selv om det kun drejede sig om ganske få Parkinson-patienter, der udviklede ludomani i forhold til, hvor mange mennesker der lider af sygdommen, så betød det meget inden for ludomaniforskningen.

Det viste sig nemlig, at ikke blot formåede man at få de fleste Parkinson-patienter helbredt for ludomani ved at stoppe med medicinen, men det var også et videnskabeligt fingerpeg i retning af, at man skulle se nærmere på dopaminens rolle i forbindelse med sygelig afhængighed.

Arne Møller og medarbejderne på CFIN er i øjeblikket i gang med flere studier, hvor de blandt andet undersøger, hvilke egenskaber ved forskellige spil der har betydning for at skabe ludomaner.

Parkinson 

Parkinsons sygdom blev beskrevet første gang af den engelske læge James Parkinson i 1817, som the shaken palsy - dvs. rystelammelser. Bokseren Muhammed Ali og skuespilleren Michael J. Fox er blot nogle af de kendte mennesker, som er blevet ramt af Parkinson. Sygdommen betyder blandt andet, at man ryster ukontrolleret, og den kan til sidst blive voldsomt invaliderende, fordi symptomerne bliver så kraftige, at man ikke selv er i stand til at spise eller drikke.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk