Historiske skatte fundet ved den antikke verdens Titanic
Et hold forskere har fundet nye skatte ved et 2.000 år gammelt skibsvrag i det græske øhav. Det sunkne skib er det største antikke vrag i verden, lyder det.

I 1900-tallet fandt nogle fiskere et skibsvrag på bunden af Det Ægæiske Hav, ved den lille græske ø Antikythera, som det sunkne skib efterfølgende blev opkaldt efter. Forskere har siden da anslået, at skibet sank omkring 70 og 60 år f.kr..   

Vraget gemte på skatte i lastrummet, blandt andet bronzestatuer, smykker og møbler. Det mest utrolige fund fra vraget anslås dog uden sammenligning at være 'Antikythera-mekanismen', en avanceret klokkemekanisme som siges at være den første kendte analoge datamaskine.

Dengang skibet første gang blev opdaget og undersøgt, var det dog en ekstremt risikabel affære, eftersom teknologien ikke var særlig veludviklet på daværende tidspunkt. Efterforskningen af det store vrag var dengang derfor ekstremt risikabelt, og to dykkere endte med lammelser, mens en tredje døde i forsøget, skriver det amerikanske Woods Hole Oceanographic Institution (WHOI). 

Men en ny ekspedition ved Antikythera-vraget viser nu, at der er flere skatte at komme efter. De nye udgravninger er foretaget af forskere fra WHOI. 

Du kan blive klogere på udgravningen ved at se videoen øverst i artiklen. 

Vrag er ’den antikke verdens Titanic’

Dykkerne har blandt andet fundet et anker ved det store skibs-vrag. (Foto: Brett Seymour, Return to Antikythera 2014)

Forskerne har opdaget, at Antikythera-vraget dækker over et langt større område end først antaget. Derudover har man fundet 50 meter lange skibsplanker, der antyder, at skibet var større, end man hidtil har troet. 

»Resultaterne viser, at dette er det største antikke vrag, der nogensinde er opdaget. Vraget er 'den antikke verdens Titanic',« siger marine-arkæolog Brenden Foley fra WHOI i en pressemeddelelse.

Ved udgravningerne har man blandt andet fundet et anker og bronzerede reb, der har overlevet 2.000 år på havbunden. Derudover har man fundet et stort bronzespyd, der er 2,1 meter langt, 6 centimeter i diameter og har en vægt på 10,3 kilo. Da spyddet er for stort til at have været et reelt våben, vurderer forskerne, at det må have været en del af en statue, som man tidligere har fundet rester af på havbunden.

Forskerne har benyttet sig af højteknologisk udstyr til udgravningerne, blandt andet en speciallavet metallisk dykkerdragt, der kan fungere helt nede på 300 meters dybde i op til 50 timer.
 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.