Historikere finder hemmeligheden: Smart metode sikrede, at Romerrigets akvædukter blev holdt rene
Akvædukt Romerriget Rent vand

Valens' Akvædukt fra det 4. århundrede står den dag i dag i Istanbul i Tyrkiet. I oldtiden forsynede akvædukten Romerrigets Konstantinopel med frisk vand. (Foto: Bozdoģan Kemeri/CC BY-SA 3.0)

Valens' Akvædukt fra det 4. århundrede står den dag i dag i Istanbul i Tyrkiet. I oldtiden forsynede akvædukten Romerrigets Konstantinopel med frisk vand. (Foto: Bozdoģan Kemeri/CC BY-SA 3.0)

Kilde: 
17 maj 2021

Romerriget udviklede mange komplicerede systemer, der den dag i dag imponerer historikere for deres kompleksitet og kreativitet.

Dette gælder ikke mindst de romerske vandkanaler, der var overraskende rene for deres tid.

Valens’ akvædukt var en af de længste i oldtiden og var omkring 500 kilometer lang.

Nu har historikere gennemskuet, hvordan borgerne i den oldgamle by Konstantinopel fik rent vand.

Det skriver ScienceAlert baseret på et studie publiceret i Geoarchaeology.

Med hårdt arbejde lykkedes det romerne at have vedvarende rene vandkilder op til 120 kilometer væk fra byen.

Forskere har studeret akvædukten på nært hold og indsamlet prøver af kedelsten. Kedelsten er en mineralsk aflejring, som bundfældes ved enten kogning, eller når vand står stille.

Forskerne kunne samlet set kun finde kedelsten fra en 30-års periode, hvilket indikerer, at kanalerne var rene og operationelle i mere end 7 århundreder frem til 1100-tallet.

Det er især en del af kanalen på 50 kilometer, der afslører, hvordan man holdt vandet rent:

Denne del var delt op i to kanaler, hvor den ene lå oven på den anden. Ved således at dele kanalsystemet op i to, kunne datidens ingeniører rense den ene akvædukt uden at stoppe vandforsyningen til Konstantinopel.

Ved at fjerne kedelsten og kalk lykkedes det i stor stil romerne at holde vandet rent.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.