Hindrer niqab'en kommunikation og læring?
»Det er vores frygt for niqab'en, som hindrer kommunikation - ikke selve sløret,« mener norsk forsker.
niqab slør tørklæde islam muslim religion tildækning kultur trist følelser fortolkning øjne stemme udtryk indlæring skole uddannelse kvinder piger Saudi-Arabien frygt ubehag læring

Hvad siger forskningen om niqab'ens effekt på vores indbyrdes kommunikation? (Foto: Wikimedia)

»Ansigtsdækkende tørklæder og slør kan hindre god kommunikation og læring,« sagde den norske vidensminister, Torbjørn Røe Isaksen, for nylig ved en pressekonference om niqab-forbud i norske skoler.

Historien kort
  • Vi kommunikerer med vores ansigt, øjne og stemme. Hvilken effekt har en tildækning af ansigtet på kommunikation med omverden?
  • Norsk forsker har gennemgået al forskning omhandlende niqab'ens effekt på kommunikation og læring.

Sammen med den norske integrations- og indvandringsminister har han fremlagt et lovforslag, der går ud på at forbyde ansigtdækkende klæder, eksempelvis niqab, der oftest kun lader øjnene være synlige, i de norske skoler.

Det vil give større åbenhed og styrke indlæringen, mener de.

    Men hvad har forskningen at sige? Hvordan påvirker niqab'en måden, vi kommunikerer og lærer på?

    Der er desværre kun foretaget meget lidt forskning om emnet i Norge, men internationalt findes der flere studier, som handler om niqab og kommunikation.

    Det med læringen er der til gengæld ikke meget forskning i. Altså, om piger, der bærer niqab, lærer mindre i skolen end andre.

    »Jeg har ikke fundet noget belæg for, at niqab eller ansigtsdækkende slør hindrer læringen i skolen,« fortæller forsker Anne Birgitta Nilsen.

    Sidste år gennemgik hun nemlig alt det, hun kunne finde af international forskning på området fra de sidste fem år. Og hun fandt ingen studier, der specifikt handlede om, hvordan den ansigtsdækkende niqab påvirker læring.

    Kommunikerer med øjnene og stemmen 

    »Tilgængelig forskning viser, at niqab'en ikke hindrer kommunikation. Dét som kan være en forhindring, er folks opfattelser, følelser og holdninger til niqab’en,« forklarer Anne Birgitta Nilsen.

    »Men det er ikke påvist, at kvinder, der bærer niqab, kommunikerer dårligere end andre på grund af tildækningen.«

    niqab slør tørklæde islam muslim religion tildækning kultur trist følelser fortolkning øjne stemme udtryk indlæring skole uddannelse kvinder piger Saudi-Arabien frygt ubehag læring

    VI bruger vores stemme og vores ansigt til at udtrykke for eksempel varme, kulde, vrede, tristhed og glæde, men ifølge norsk forsker er det svært at afgøre, om vi kommunikerer mest med det ene eller det andet, for vi mange muligheder for at skabe mening gennem gestus, ansigtsudtryk, blik, ord, sætninger og stemmebrug. (Foto: Shuttertsock)

    Anne Birgitta Nilsen henviser til psykologistudier, hvor forskerne har gransket, hvordan vi bruger ansigtet og stemmen, når vi kommunikerer.

    »Stemmen udtrykker for eksempel varme, kulde, vrede, tristhed og glæde,« forklarer Anne Birgitta Nilsen, som fortsætter:

    »Vi kan ikke sige, at vi kommunikerer mest med det ene eller det andet, men når vi kommunikerer, har vi mange muligheder for at skabe mening gennem gestus, ansigtsudtryk, blik, ord, sætninger og stemmebrug.«

    Kan niqab'en skjule en løgn?

    Der findes som nævnt adskillige udenlandske studier om niqab'en, både inden for antropologi, jura, psykologi, sprog, medicin og sociologi.

    Kort fortalt: Muslimske slør
    • Niqab er et tørklæde, der kun viser øjnene. 
    • Hijab er et tørklæde, der dækker håret, men lader ansigtet være frit. 
    • Burka er en ikke-gennemsigtig, altdækkende klædningsgenstand. Burkaen er en slags udvidet niqab, der ligeledes dækker øjnene, typisk med et lille netgardin.

    Kilde: Religion.dk

    Sidste år skrev Anne Birgitta Nilsen en artikel i Khrono, hvor hun gennemgik de forskellige discipliner.

    Anne Birgitta Nilsen fremhæver et relativt nyt studie fra 2016, hvor forskere gransker, om det er nødvendigt at se en persons ansigt for at vurdere, om personen taler sandt i retten

    For at få svar på dette spørgsmål foretog psykologerne et eksperiment, hvor kvinder fra Holland, England og Canada med og uden niqab skulle fortælle noget, der var sandt, og noget, som ikke var sandt, mens en gruppe skulle vurdere det, der blev sagt.

    Forskerne konkluderede, at niqab ikke påvirkede evnen til at afsløre en løgn.

    Lettere at se triste følelser

    I et andet studie fra 2015 var målet at undersøge deprimerede folks evne til at se følelser i ansigterne på personer, der havde kasket eller tørklæde på, og i personer, der bar niqab.

    »Studiet viste, at både de deprimerede forsøgsdeltagere og de ikke-deprimerede personer i kontrolgruppen reagerede hurtigere på glade ansigter med kasket eller tørklæde, og at de reagerede hurtigere på et trist ansigt, når personen bar niqab,« fortæller Anne Birgitta Nilsen.

    Forskningen viste altså, at der er en lille forskel på, hvordan vi tolker følelser hos personer med og uden niqab. Især de deprimerede forsøgsdeltagere genkendte hurtigere de triste følelser blandt de personer, hvor de kun kunne se øjenene.

    Hvor stor betydning har stereotyper?

    Et tredje studie fra Holland afslører noget lignende:

    At skjule den nederste del af ansigtet gør det sværere for den, man taler med, at opfatte følelser - glæde opfattes i mindre grad og tristhed i større grad.

    Med hensyn til vrede, var der ingen forskel.

    Forskerne skriver, at stereotyperne kan spille en større rolle i forsøgsdeltagernes vurderinger af niqabbærernes følelser. Men det spørgsmål overlader de til den fremtidige forskning.

    Forbud vil føre til mere tilspidset debat

    Studierne viser altså, at det ikke er mere vanskeligt at afsløre en løgn hos personer, der bærer niqab, og at der ikke er forskel på fortolkningen af ​​følelser, bortset fra at det er lettere at opdage sorg end glæde.

    niqab slør tørklæde islam muslim religion tildækning kultur trist følelser fortolkning øjne stemme udtryk indlæring skole uddannelse kvinder piger Saudi-Arabien frygt ubehag læring

    Forskerne brugte skuespillere i eksperimentet, hvor forsøgsdeltagere skulle tolke kvindernes ansigtsudtryk med og uden tildækket ansigt. (Foto: Skjermdump fra studie)

    Men fortæller det egentlig noget om kommunikation mellem personer med niqab og personer, der ikke bærer niqab? Og hvordan påvirker det læringssituationen?

    »Jeg synes, det virker mærkeligt, at det ikke skulle have noget at sige, om en person er tildækket eller ej,« mener Berit Thorbjørnsrud, der er professor i mellemøststudier ved Universitetet i Oslo.

    Hun mener, at der er forskellige læringssituationer, hvor tildækningen vil være et problem. Men hun enig i, at mangelfuld kommunikation ofte er forårsaget af frygt og negativitet.

    »Det kan simpelthen føre til, at personer, der ikke bærer niqab, snakker mindre med personer, som gør det.«

    Berit Thorbjørnsrud mener, at en særlov, der forbyder niqab i skolerne, udelukkende vil føre til en mere tilspidset debat og gøre sløret til et endnu større symbol på modstand.

    I stedet bør vi vurdere fra uddannelse til uddannelse, hvad der er praktisk muligt og ikke muligt:

    »Det er indlysende, at man ikke kan få en praktikplads som lærerstuderende, pædagog eller sygeplejerske, fordi det simpelthen ikke vil fungere i praksis. Det er en meget bedre vej frem, mener jeg, via de praktiske muligheder og begrænsinger i Norge.«

    Kvinder taler sammen - uden tørklæde

    Berit Thorbjørnsrud nævner et eksempel fra Saudi-Arabien, hvor niqab'en er almindelig:

    »Her er skolerne og universiteterne kønsadskilte, så hverken lærer eller elever bruger niqab i forbindelse med undervisning eller i socialt samvær i tilknytning til læringssituationen,« fortæller hun og fortsætter:

    »Sagt med andre ord, foretrækker de altså at tage niqaben af, når de skal kommunikere med hinanden.«

    »Når jeg besøgte kvinde-cafeer i Saudi-Arabien, så tog kvinderne straks niqab'en af og talte med hinanden med nøgne ansigter. Så størstedelen af kommunikationen foregår også der ansigt til ansigt i bogstavelig forstand,« fortæller professoren videre.

    Berit Thorbjørnsrud underviser selv på universitetet og mener ikke, at det gør en forskel i et stort auditorium, hvis én af ​​de studerende bærer niqab.

    »Men i mindre studiegrupper ville jeg nok forsøge at nå frem til et kompromis. Ikke desto mindre ville jeg prøve at undgå konfrontationer eller at nægte nogen adgang.«

    På skolerne, mener Berit Thorbjørnsrud, at det er en fin ordning, at eleverne ikke må bære niqab i klasseværelset.

    »Men jeg håber, at vi kan undgå at gøre niqab'en til et modstandssymbol - og det kan det let blive. Det gavner ingen.«

    Ingen ved præcist, hvor mange niqab-bærende kvinder, der er i Norge, men Aftenposten skønnede i 2016, at der var mellem 50 og 100 personer.

    Frygt og ubehag skaber afstand

    Det er vores egen frygt og vores eget ubehag ved niqab'en, der først og fremmest hindrer kommunikationen, ifølge Anne Birgitta Nilsen.

    Forbud mod tørklæder

    Tildækning af ansigtet, for eksempel ved brug af burka eller niqab, er forbudt i blandt andet Frankrig og Belgien. Flere europæiske skoler har også udstedt forbud mod tildækning, da eleverne ikke menes at kunne deltage på lige fod med andre i undervisningen. 

    Et forbud mod at bære burka i Danmark blev i august 2009 foreslået af Det Konservative Folkeparti, men forslaget blev afvist af Venstre.

    I stedet blev der nedsat et 'burkaudvalg', som i januar 2010 kom frem til, at kun enkelte kvinder i Danmark, fortrinsvis konvertitter, på det tidspunkt regelmæssigt gik med burka.

    Kilde: Den Store Danske

    Og det er måske ikke så overraskende. Frygter du den, du taler med, påvirker det måden, du kommunikerer.

    »Det har noget at gøre med erfaring. Enkelte nordmænd er vant til at være sammen med kvinder, der bærer niqab - men de fleste er ikke,« siger hun og fortsætter:

    »I Mellemøsten, for eksempel, ville niqab'en ikke skabe frygt. Men det gør den her i Norge.«

    Frygten for, at et ansigtsdækkende slør kan hindre kommunikationen på skolerne og uddannelsesinstitutionerne, er altså berettiget.

    Men ifølge Anne Birgitta Nilsen har det imidlertid mere med vores egne opfattelser at gøre end med selve sløret.

    Tildækning vækker ubehag

    I et studie fra Canada diskuterer forskerne den frygt og det ubehag, som niqab’en vækker i Vesten.

    Studiet viser, hvordan vi i Vesten bruger vores ansigter som et symbol på politik og den måde, vi forholder os til hinanden. Tildækning af ansigtet er derfor i strid med de vestlige ideer om gensidighed og social solidaritet, hævder forskerne.

    De mener, at det er det, som bør være kernen, når vi taler om de negative holdninger til niqab’en og ikke for eksempel fordomme eller fobi mod islam.

    ©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark

    Videnskab.dk Podcast

    Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.