Her er spændende blogs, du muligvis missede
Den sidste tid har stået i Andreas Mogensens' stjernetegn, men det betyder ikke, at verden har stået stille imens. Her er et tilbageblik på de spændende blogindlæg, der i mellemtiden er lavet af Videnskab.dk's dygtige bloggere.

I blogindlægget En sejr for verdenssexarbejdere vender kønsforsker Christian Groes en massiv kritik af Amnesty International til ros. (Foto: Shutterstock)

I blogindlægget En sejr for verdenssexarbejdere vender kønsforsker Christian Groes en massiv kritik af Amnesty International til ros. (Foto: Shutterstock)

En verdensomspændende NGO ændrer markant sin holdning til købesex, YouTube lancerer en kanal for computerspil og de danske hospitaler lider under manglende sengepladser.

Masser af spændende nyheder har vakt røre på Jorden, mens store dele af den danske befolkningen har haft opmærksomheden rettet mod rummet og den danske astronaut Andreas Mogensens eventyr på ISS.

Heldigvis har vores bloggere i mellemtiden bidraget med spændende indspark - både til de aktuelle debatter og til de større, almengyldige emner.

Vi giver dig her et overblik over de blogindlæg, du muligvis missede.

Amnesty International: Prostitution bør være lovligt

Efter et stormøde i Dublin den 11. august, kommer den internationale NGO Amnesty International med en overraskende opfordring til verdenssamfundet: Gør købesex lovligt. 

Holdningen møder markant kritik fra alle kanter, og organisationen beskyldes for at give sexindustrien et beskidt klap på skulderen. 

I blogindlægget En sejr for verdens sexarbejdere vender kønsforsker fra Roskilde Universitet Christian Groes kritikken til ros.

Han giver i sit indlæg et grundigt indblik i de undersøgelser, der ligger til grund for Amnestys udmelding, og argumenterer på et forskningsbaseret grundlag for, at retten til at bestemme over sin egen krop bør tilkomme enhver. Også sexarbejdere.

Forskere tager temperaturen på sundhedssystemet

Vender vi blikket mod de danske hospitalsgange, er det manglen på sengepladser, der har fyldt.

En statistisk opgørelse fra starten af september viser, at belægningsprocenten på de medicinske afdelinger er alarmerende høj. Faktisk ligger den gennemsnitligt på 100 procent - i langt de fleste perioder er den over. 

I blogindlægget Der er altid plads til én til tager professor og overlæge Allan Lindeberg temperaturen på det danske sundhedsvæsen, der efter alt at dømme er ved at miste pusten. 

Fascinationen for det ydre rum er større end nogensinde før. Med Andreas Mogensens rumeventyr er danskernes interesse kun blevet forstærket. Du kan læse en mængde af blogindlæg, der vender blikket mod fjerne galakser. (Foto: Shutterstock)

Imens stiller læge Simon Hjerrild skarpt på psykiatri-debatten, hvor han peger på, at udokumenterede påstande er med til at fordreje virkeligheden. Det sker i indlægget Når påstande i psykiatri-debatten slynges ud.

Endelig retter professor i blodsygdomme Peter Hokland et kritisk blik på den eksisterende medicinalindustri. Skal vores samfund poste hundrede millioner af kroner i medicin, vi endnu ikke kender effekten af? Du kan læse mere i indlægget Not so NICE - Eller den dyre ny medicin på engelsk.

YouTube og tyngdeloven

Mens sundhedssystemet skranter er den populære webportal YouTube igang med at udvide sit repertoire. Portalen, der på nuværende tidspunkt er kendt for at have videoklip liggende fra hele verden, lancerer nu en kanal kun for computerspil.

Og hvorfor så egentlig det? Det spørgsmål kan du få svaret på af forsker i spilpsykologi Andreas Lieberoth i indlægget Hvorfor starter YouTube en kanal kun for computerspil?

Noget mere abstrakt bliver det, når lektor i fysik Kristine Niss zoomer ud på planeternes bevægelse og tidevandet - hun tager os med andre ord med ind i tyngdelovens forunderlige univers i Lette ting falder langsomt.

Endnu en tur ud i rummet

Og fik du ikke nok af Andreas Mogensens' astrologiske eventyr i denne omgang, er der masser af stof for de ruminteresserede at gå på opdagelse i.

Videnskab.dk's faste bloggere Henrik og Helle Stub skuer ud i fremtiden med blogindlægget Solsystemet og rumfartens fremtid, mens de i NASA, havet og politikerne gør os klogere på sammenhængen mellem politik og rumforskningens fremskridt.

Ønsker du et mere religionsbaseret take på hele rumdiskussionen bidrager religionsforsker Thore Bjørnvig med interessante perspektiver på alt det fascinerende og ukendte ude i vores galakse.

Han spørger blandt andet, Hvorfor mennesket vil ud i rummet?, mens indlægget Nærværets mystik i rummet minder os den store kulturelle betydning, fremskridt inden for rumforskningen har for vores menneskelige eksistens.

Endelig sætter Thore Bjørnvig tre fritsvævende punktummer bag hele rum-kavalkaden i indlægget Besøg fra det ydre rum. Her vendes kunstens rolle i forhold til menneskets fascination af rummet, mens forskellige betydningsfulde film om netop dette tema gennemgåes udfra nye nuancerede og inspirerende perspektiver.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.