Her er hemmeligheden bag livagtige, velbevarede mumiehoveder
Selvom de er op til 150 år gamle, er disse italienske mumier utroligt livagtige og forbløffende velbevarede. Nu er hemmeligheden bag de intakte mumiehoveder fra det 19. århundrede afsløret.

Anatomi-forskeren, Giovan Battista Rini (1795-1856), der arbejdede i byen Salò, ’forstenede’ lig og kropsdele ved at bade dem i en cocktail af kviksølv og andre tungmetaller.

Det viser nye kemiske analyser og CT-skanninger, beskrevet i magasinet Clinical Anatomy.

Det er første gang, at en samling italienske mumier, der er fremstillet med henblik på anatomiske studier, er blevet analyseret i detaljer, siger et medlem af undersøgelsesteamet, Dario Piombino-Mascali, der er retsmedicinsk antropolog på Instituttet for Mumier og Ismanden i Bolzano, Italien.

Forsteningsmetode gør mumierne hårde som træ

Samlingen, der har været beregnet til undervisning og studier, er fremstillet ved hjælp af en metode, der kaldes 'forstening'.

Forsteningen, som går ud på at erstatte organisk stof med mineralsk materiale, har gjort ligene og kropsdelene meget hårde.

»De har en træagtig konsistens,« siger Piombino-Mascali.

Giovan Battista Rini var ikke den eneste, der brugte metoden.

»I Italien havde vi flere personer, der forstenede menneskekadavere i det 19. århundrede. Nogle af dem gjorde et rigtig godt stykke arbejde.«

Hud og væv fjernet med maddiker

Kadaverne og de indvendige kropsdele, som er gjort klar til fremvisning, har fået fjernet huden og de underliggende vævslag før konserveringen.

Dette har Giovan Battista Rini sandsynligvis gjort med kirurgiske instrumenter, selvom samtidige rapporter fortæller, at der sommetider blev brugt kødædende insekter som f.eks. maddiker, siger Piombino-Mascali.

De otte eksemplarer i galleriet herover er et eksempel på et af de flotteste bevaringsarbejder set fra den tid.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.