Hepper du på Thanos i Avengers eller Jokeren i Batman? Så har du måske en mørk personlighed
Mennesker med psykopatiske, amoralske eller narcissistiske træk drages mere af superskurke end moralske mennesker, peger et nyt dansk studie på.
Joker

Længere nede i artiklen kan du tage en videnskabelig quiz for at finde ud af, hvor mørk din egen personlighed er. (Foto: Niko Tavernise / Warner Bros.)

Længere nede i artiklen kan du tage en videnskabelig quiz for at finde ud af, hvor mørk din egen personlighed er. (Foto: Niko Tavernise / Warner Bros.)

Synes du, at Jokeren er den mest fascinerende karakter i Batman? Forstår du Norman Bates’ motivation for at slå sin mor ihjel i Psycho? Eller sad du og håbede, at det ville lykkes Darth Vader at omstyrte det galaktiske kejserdømme, da du så Star Wars?

Så kan du have flere mørke personlighedstræk end andre, tyder et nyt dansk studie, udgivet i tidsskriftet Poetics, på.

I studiet med 1805 deltagere har forskere for første gang undersøgt, om nogle menneskers store forkærlighed for fiktive slyngler skyldes, at de selv er udstyret med en skurkagtig personlighed, og den teori lader til at holde stik.

»Folk med mørke personlighedstræk er mere positivt stemte overfor skurke på samtlige af de parametre, vi har målt ud fra. De sympatiserer med, interesserer sig for og føler større forståelse for fiktionens skurke,« siger studiets førsteforfatter, Jens Kjeldgaard-Christiansen.

Psykologer og medieforskere har i mange år forsøgt at forklare, hvilke psykologiske mekanismer, der får nogle til at falde for fiktionsverdenens 'bad guys' i stedet for at hylde heltene – men det er et nybrud at undersøge spørgsmålet i relation til mørke personlighedstræk, som du kan læse mere om senere i artiklen.

Og du behøver ikke at Google: »Test dig selv, hvor mørk er min personlighed?«, imens du læser denne artikel. Længere nede finder du et link til en videnskabelig quiz, der tilfredsstiller din nysgerrighed efter at afdække de dunkle afkroge af din egen personlighed.

Studiet tegner portræt af skurke-fan i en nøddeskal

Der er særligt ét usympatisk personlighedstræk, som folk, der har den ligblege næseløse Lord Voldemort som yndlingskarakter i Harry Potter, eller bare ikke kan få nok af den øksesvingende galning fra American Psycho, lader til at have til fælles, peger det nye studie på.

»Den prototypiske skurke-fan er en ung mand, der scorer højt på psykopati. Det er det mest antisociale af de personlighedstræk, vi har undersøgt, så det taler ind i, at jo mere usympatisk din personlighed er, jo mere vild er du typisk med skurke,« siger Jens Kjeldgaard-Christiansen, der er postdoc ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

D-faktorens tre ubehagelige kakteristika
  1. Du stræber efter at opnå mest muligt. For eksempel lykke, status, penge eller lignende.

  2. Det gør du på bekostning af andre mennesker. For eksempel ved at stjæle, snyde eller påføre andre skade eller smerte.

  3. Du retfærdiggør din opførsel ved for eksempel at tænke, at du er mere værd end andre, eller at alle opfører sig eller burde opføre sig på samme måde.

Kilde: ’The dark core of personality’, Psychological Review, 2018

»Den typiske skurkehader er derimod en kvinde med klassisk sympatiske personlighedstræk,« fortsætter Jens Kjeldgaard-Christiansen.

Studiet peger også på en mulig forskel på, hvordan mænd og kvinder viser deres positive indstilling til fiktionsslyngler. Hvor kvinder typisk nøjes med at fascineres af skurke, hepper mænd oftere på dem.

Men selvom studiet slår fast, at der er en trofast skare af både mænd og kvinder, der knuselsker onde karakterer, foretrækker størstedelen af deltagerne stadig heltene. Oveni det har ret få angivet, at de ligefrem hepper på skurkenes onde foretagender – de, der gør, scorer generelt højt på psykopati og machiavellisme.

Summa summarum: Heltene forbliver de mest populære i fiktionens verden, og det er de færreste mennesker, der har en meget mørk personlighed – pyha, der er håb!

1805 mennesker fik målt deres narcisisme, machiavellisme og psykopati

Forskerne har målt, hvor psykopatiske, narcissistiske og machiavellistiske studiets 1805 deltagere er, ved at præsentere dem for spørgsmål såsom:

I hvor høj grad er du enig eller uenig i at:

  • Det er klogt at holde styr på information, du kan bruge mod folk senere
  • Du bør vente på det rigtige tidspunkt til at hævne dig på folk
  • Mange gruppeaktiviteter er typisk kedelige, når jeg ikke er med
  • Folk, der lægger sig ud med mig, fortryder det altid

Narcissime, psykopati og marchiavellisme udgør tilsammen det, forskere kalder den mørke triade, og i hvor høj grad, du besidder træk fra den mørke triade, måler de ved hjælp af for eksempel spørgeskemaer, som i det nye studie.

Narcisisten – er selvoptaget, føler sig hævet over andre og hungrer efter andres validering for at styrke sit ego.

Machiavellisten– er ambitiøs på egne vegne, og når det gælder egen vinding mener machiavellisten, at målet helliger midlet.

Psykopaten – er følelsesmæssigt afstumpet, mangler empati for andre mennesker og har ringe selvkontrol.

Personlighedspsykologer bruger typisk den mørke triade til at undersøge, i hvor høj grad mennesker, der scorer højt på skalaen, opfører sig mere selvisk eller på anden måde umoralsk i forskellige kontekster - for eksempel i arbejdssammenhænge, i privatlivet eller ude i samfundet.

Derfor er det et klart traditionsbrud, at forskerne i det nye studie har brugt den mørke triade til at undersøge folks holdninger til fiktion.

Sådan gjorde forskerne
  • 1805 amerikanere deltog i studiet via crowdsourcing-sitet Mturk- heraf 912 kvinder, 884 mænd og 9 non-binære personer.

  • Deltagerne besvarede spørgeskemaet short dark triad scale, der måler i hvor høj grad, man er machiavellistisk, narcissistisk og psykopatisk.

  • De besvarede også forskernes eget spørgeskema, villain positivity scale, som blandt andet måler identifikation med, sympati for og fascination af fiktionsskurke fremfor helte.

  • Forskerne fandt signifikante og moderat store effekter, der viste, at jo mørkere deltagernes personlighed var, jo mere tilbøjelige var de til at score højt på villain positivity scale.

Kilde: ’Do dark personalities prefer dark characters? A personality psychological approach to positive engagement with fictional villainy’, Poetics, 2021

Personligheden spiller næsten altid ind

Selvom det ifølge Jens Kjeldgaard-Christensen er splinternyt at regne folks personlighed som væsentlig i forhold til, hvad de synes om skurkagtige karakterer i film, bøger, spil og serier, er personlighedens betydning - ikke overraskende – en grundlæggende præmis indenfor personlighedspsykologi.

»Jeg finder ikke studiets resultat overraskende, men det mener jeg positivt. Forskerne har fundet en overbevisende sammenhæng mellem personlighed og holdninger, og jeg ville ikke forvente noget andet resultat,« lyder det fra Ingo Zettler, professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, der har læst studiet.

Ingo Zettler bemærker, at forskerne kunne have spurgt deltagerne, hvilken skurk de tænkte på, for at kunne udelukke, at det bare er en bestemt skurk, der er vildt populær. Det er dog mindre væsentligt, vurderer han.

»Jeg mener ikke, det er et stort problem, når der er så mange med i studiet, men i fremtidige studier kunne det være interessant at undersøge, om særlige aspekter af skurken trigger bestemte reaktioner,« siger Ingo Zettler, der selv forsker i mørke personlighedstræk, og fortsætter:

»Er det for eksempel skurkens ekstreme ondskab eller er det mindre ekstrem adfærd, som ligger udenfor feltet, der er socialt accepteret, som folk falder for?« siger Ingo Zettler.

Test dig selv: Hvor mørk er din personlighed?

Hvis du selv er nysgerrig efter (eller bekymret for), hvor mørk din personlighed er, kan du tage en videnskabelig quiz på dansk her, som måler hvor usympatisk du overordnet er.

Quizzen er ikke udviklet af forskerne bag det nye studie, men et andet forskerhold med Ingo Zettler i spidsen, som undersøger menneskets dystre sider.

Forskerne bag quizzen udgav for et par år siden et studie, der viste, at flere negative personlighedstræk som egoisme, ondsindethed, sadisme og psykopati hænger sammen i en fælles mørk kerne.

Det betyder, at mennesker, der scorer højt på sadisme, også højst sandsynligt vil være ondsindede og psykopatiske. Derfor måler quizzen din såkaldte 'dark factor' – hvor ond du samlet set er på flere forskellige parametre.

D-faktor blomst

D-faktoren er et begreb, som beskriver det fælles element i ni mørke personlighedstræk. (Illustration: Moshagen, Hilbig & Zettler)

Mysteriet om skurkefascination

Medieforskere har i årevise tumlet med mysteriet om, hvorfor nogle skurke på film og i TV storhitter blandt publikum, men i de seneste år er populariteten blevet forklaret ud fra fiktionsskurkenes personlighed – ikke publikums.

Personlighedspsykologien har ikke spillet en rolle i at forklare skurkefascination siden 1980’erne. Her dominerede Freuds teori om, at drengebørn er tiltrukket af deres mor, men frygter farens straf, og at frygten får dem til at fortrænge deres impulser, fortæller medieforsker Johannes Riis.

»I 70’erne og 80’erne blev fortrængning blandt medieforskere set som en nøgle til at tolke filmfortællingerne, fordi de mente, at fortrængning kom til udtryk i vores filmpræferencer,« siger Johannes Riis, der er lektor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet, og fortsætter:

»Den idé har medieforskerne senere forkastet, blandt andet på grund af den svaghed, der ligger i antagelsen om, at alle filmseere har den samme meget kønsspecifikke fælleserfaring i barndommen,« forklarer Riis, som især beskæftiger sig med filmteori- og analyse.

'Brainstorm' er Videnskab.dk’s projekt om hjernen

I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Skurkes sympatiske træk har forklaret vores fascination

Siden gode gamle Freud blev smidt på porten, har en anden teori – den kognitive medieteori - været dominerende, når det gælder spørgsmålet om, hvorfor vi bliver mere betaget af visse karakterer end andre.

Indenfor den kognitive medieteori lyder forklaringen sådan cirka, at vi ikke drages af slyngler, fordi de er onde, men fordi de også har nogle positive karaktertræk, vi kan lide.

Uncle Charlie fra Alfred Hitchcocks Shadow of a Doubt er for eksempel velsignet med et godt udseende, humor og handlekraft, imens Jokeren fra Batman besidder en vis sårbarhed, modet til at være anderledes og en fængende teatralskhed. Ifølge teorien er det de sider af skurkene, der tiltrækker os.

Her kommer forskerne bag det nye studie imidlertid med en løftet pegefinger.

»Vi mener, at folks individuelle personlighed også spiller ind på, hvordan de oplever forskellige karakterer, så på den måde foreslår vi en mere nuanceret tilgang,« fortæller Jens Kjeldgaard-Christiansen.

Hvor forskere tidligere har undersøgt skurken i sig selv for at forstå hans eller hendes tække på publikum, har de ofte overset, hvor forskellige publikummerne kan være, og at vi sandsynligvis ser de fiktive karakterer gennem vores egne moralske overbevisninger, lyder det.

Tre faktorer spiller ind på, hvilke karakterer vi falder for

Det er helt rigtigt, at folks individuelle personligheder bør tænkes meget mere ind i medieforskernes teorier om, hvorfor vi kan lide skurke, lyder det fra Johannes Riis.

Alt i alt mener han, at tre parametre har betydning for, hvilke skurke vi bliver vilde med:

  1. Vores individuelle personligheder

  2. Social positionering – nogle gange kan der være social værdi i at kunne lide en bestemt fiktionel karakter. Den betydning kan få os til at knytte os endnu mere til karakteren. Det så vi blandt andet, da fans af Twilight-filmene erklærede sig som Team Edward eller Team Jacob – navnene på hovedpersonens to mulige romantiske partnere.

  3. Kulturelle og samfundsmæssige strømninger –karakterers popularitet kan være betinget af, hvad der foregår i det omkringliggende samfund. For eksempel gik Hollywood i 1920’erne væk fra kvindelige heltinder, der var renskurede dydsmønstre, på grund af påvirkning fra naturalismen.

Jens Kjeldgaard-Christiansen er enig i, at flere faktorer end deres personligheds mørke side kan påvirke publikum til at blive vilde med superskurke. Udover Johannes Riis’ betragtninger kan det ikke udelukkes, at nogle publikummer falder for andre træk ved dem – måske fordi de er så usympatiske selv, at de bliver blinde for skurkenes mindre heldige karaktertræk.

Loki avengers dark triad skurke psykopati narcissisme machivellianisme

Indenfor de seneste år er skurkene i film og tv blevet mindre entydigt onde. Thanos, Joker, Cruella de Vil og Loki er blot nogle af de skurke, der er udstyret med mere nuancerede motivationer end blot at ville være onde for ondskabens skyld. (Foto: Shutterstock)

Skal du være bekymret, hvis du er skurkefan?

Hvis du selv er typen, der altid finder skurkene mere fascinerende end heltene, når du ser film, spiller spil eller læser, er du muligvis lidt nedslået efter at have læst, at du muligvis har en overflod af mørke personlighedstræk.

Men opfordringen fra Jens Kjeldgaard-Christiansen er at slå koldt vand i blodet: Du er ikke psykopat, bare fordi du i en eller anden udstrækning kan se logikken bag Thanos’ fra Avengers mission om at halvere Jordens befolkning.

»Der er folk, der er moralske, men fascineres af skurke. Vores studie viser, at folk med en mørk personlighed i gennemsnit er mere glade for skurke, men der er store individuelle variationer. At påstå, at alle, der kan lide skurke, er amoralske, er naturligvis lodret forkert,« lyder den beroligende udmelding.

Du kan altså bare fortsætte med at heppe på skurkene - så længe du opfører dig ordentligt i virkelighedens verden.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.