Hemmeligheder og løgne: Psykologien bag konspirationsteorier
SCIENCE & COCKTAILS: Konspirationsteorier kan have effekt på politik, helbred, miljø og sågar arbejdsglæden. Hvorfor tror nogle mennesker på konspirationsteorier, og hvad kan vi gøre ved det?
konspiration konspirationsteorier psykologi samfund retorik argument videnskabelig evaluering overbevisninger holdninger synspunkt fakta data nøgtern konsensus verdensbillede vaccine diskussion debat

Skjuler der sig en anden sandhed bag den, vi allerede kender til? (Foto: Shutterstock)

Skjuler der sig en anden sandhed bag den, vi allerede kender til? (Foto: Shutterstock)

Mange mennesker tror på konspirationsteorier, som at 9/11-terrorangrebet på New York i 2001 var et 'inside job', at klimaforandringerne er noget, som Kina har fundet på, eller at vacciner er skyld i autisme.

Cirka halvdelen af USA's befolkning lader til at tro på mindst én konspirationsteori.

Faktisk tror millionvis af mennesker ikke på de officielle forklaringer på afgørende politiske og sociale hændelser, men i stedet på alternative 'forklaringer'; de såkaldte konspirationsteorier.

Historien kort
  • I en tid med 'post truth'-tid og 'fake news' er det mere end nogensinde afgørende, at vi kender psykologien bag konspirationsteorier.
  • Forskerne er nu begyndt at granske fænomenet for at afsløre, hvem der falder for konspirationteorier, og ikke mindst konsekvenserne, samt hvad vi kan gøre.
  • Her skitserer en britisk forsker den seneste forskning.

Hvorfor er konspirationsteorierne så appellerende?

I de senere år er psykologerne begyndt at dykke ned i, hvad det er, der er så appellerende ved konspirationsteorierne ved hjælp af fire nøglespørgsmål:

  • Hvem tror på konspirationsteorier?
  • Hvorfor tror de på konspirationsteorier?
  • Har troen på konspirationsteorier konsekvenser?
  • Hvad kan vi stille op?

Lad os se på spørgsmålene ét ad gangen.

Hvem tror på konspirationsteorier?

En stor del af forskningen har fokuseret på spørgsmålet om, hvem der tror på konspirationsteorier i et forsøg på at afdække en type, der i særdeleshed er tiltrukket af dem.

Forskning har identificeret en række personlighedstræk og egenskaber, som er associeret med en tilbøjelighed til at tro på konspirationsteorier:

konspiration konspirationsteorier psykologi samfund retorik argument videnskabelig evaluering overbevisninger holdninger synspunkt fakta data nøgtern konsensus verdensbillede vaccine diskussion debat

Psykologerne har identificeret en række personlighedstræk og egenskaber, som er associeret med en tilbøjelighed til at tro på konspirationsteorier. (Foto: Shutterstock)

  • Paranoia
  • Kynisme
  • Mistillid
  • Magtesløshed
  • Angst
  • Usikkerhed

Også de demografiske faktorer spiller en rolle. Mindre veluddannede personer lader til at være mere modtagelige over for konspirationsteorier, mens mere analytisk tænkende personer er mindre tilbøjelige til at tro på dem. 

Personer, hvis politiske overbevisning ligger i de politiske ekstremer, er mere tilbøjelige til at være tilhængere af konspirationsteorier.

Nu da vi har en ide om, hvem der er mest tilbøjelige til at falde for konspirationsteorier, er det næste spørgsmål hvorfor?

Hvorfor tror vi på konspirationsteorier?

Vi ved nu, at en række psykologiske processer er forbundet med troen på konspirationsteorier.

Forskning har vist, at en række kognitive tendenser og tænkemåder kan forudsige, hvor sandsynligt det er, at vi bliver tiltrukket af konspirationsteorier.

konspiration konspirationsteorier psykologi samfund retorik argument videnskabelig evaluering overbevisninger holdninger synspunkt fakta data nøgtern konsensus verdensbillede vaccine diskussion debat

Vores behov for struktur og evne til at genkende mønstre kan til tider være lidt overaktiv, hvilket kan resultere i, at vi ser ikke-eksisterende mønstre - eksempelvis skyer, der ligner kaniner. (Foto: Shutterstock)

Mange af disse er grundlæggende, kognitive skævvridninger såsom vores tilbøjelighed til at se ikke-eksisterende sammenhænge og mønstre.

Med andre ord: Konspirationsteorierne kan til dels forklares gennem de prædisponerede måder, vi organiserer information. For eksempel kan vi 'se' figurer i skyerne eller tro, at maskiner har følelser.

Andre psykologiske processer som at kede sig, trangen til at føle sig unik, eller selv at ville konspirere, kan alle føre til, at vi i højere grad tror på konspirationsteorierne.

Har troen på konspirationsteorier konsekvenser?

Med ét ord: Ja.

Psykologerne forsøger stadig at afsløre de forskellige konsekvenser, som specifikke konspirationsteorier kan have.

Indtil videre indikerer forskningen, at konsekvenserne generelt set er negative.

Science & cocktails

Science & Cocktails kombinerer videnskab og cocktails på Byens Lys, Christiania.

Næste event: Lørdag 25. november kl. 20.00, Byens Lys, Christiania, København

Karen Douglas om: 'Secrets and lies: The psychology of conspiracy theories'. Læs mere her.

Ca. en uge efter arrangementet lægger vi en video op af Karen Douglas' foredrag. 

Man kan indvende, at konspirationteorierne burde mobilisere tilhængerne og gennemtvinge politiske forandringer, men størstedelen af forskningen indikerer, at konspirationsteorierne rent faktisk har den modsatte effekt.

Politiske konspirationsteorier lader eksempelvis til at mindske tilbøjeligheden til at engagere sig i det politiske system.

Anti-vaccine-konspirationsteorierne lader til at afskrække forældrene fra at vaccinere deres børn mod sygdomme.

Konspirationsteorierne, der benægter klimaforandringer, lader til at afholde os fra at forsøge at mindske vores CO2-aftryk.

Selv i dagligdagen - på arbejdspladsen - repræsenterer konspirationsteorierne en potentiel fare ved at mindske arbejdsglæde og arbejdstilfredshed og øge lysten til at sige op.

Forskningen indikerer altså indtil nu, at konspirationsteorierne gør mere skade end gavn.

Hvad kan vi gøre?

Psykologerne er nu begyndt at granske, hvad vi kan gøre for at begrænse konspirationsteoriernes potentielt negative effekter.

Adskillige studier indikerer, at vi ofte stadig tror på konspirationsteorier, selvom vi har kendskab til informationer og argumenter, der afviser dem som urigtige.

konspiration konspirationsteorier psykologi samfund retorik argument videnskabelig evaluering overbevisninger holdninger synspunkt fakta data nøgtern konsensus verdensbillede vaccine diskussion debat

Fake news og post truth - forskning viser, at hvis man får argumenter mod konspirationsteorier, inden man læser om dem, virker det som en konspirations-'vaccination'. (Foto: Shutterstock)

Hvis vi derimod eksponeres for modargumenterne, før vi læser konspirationsteorierne, bliver vi så at sige 'vaccineret' mod konspirationsteorierne.

Endnu andre studier indikerer, at rationelle argumenter, eller en præsentation af konspirationsteorien som værende latterlige, mindsker tilbøjeligheden til at tro på konspirationsteorierne.

Konspirationsteorier er mere udbredte end nogensinde før

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Psykologi kan fortælle os meget om, hvem der tror på konspirationsteorier, og hvorfor nogle mennesker måske er mere modtagelige end andre, samt kaste lys over nogle af konspirationsteoriernes negative konsekvenser.

Men der skal mere forskning til, før vi ved, hvad vi skal gøre.

I denne tid med 'fake news' og 'post-truth' (post-sandhed, red.) blomstrer og trives konspirationsteorierne.

Mere end nogensinde før er det derfor afgørende, at vi finder svar på spørgsmålene.

Denne artikel kan læses på engelsk på ScienceNordic her. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.