Havets bund gemmer på effektive CO2-støvsugere, og europæere skruer ned for kødforbruget
.. men vi danskere skraber bunden, når det kommer til at sænke kødforbruget. Læs mere om det i ugens nyhedsopsamling!
au-foulum-bione_54769459-11_optimized

Neptun-græs spirer på havets bund og er en utrolig effektiv CO2-støvsuger. Nu har forskere kortlagt, hvorfor den vokser så hurtigt. 

Neptun-græs spirer på havets bund og er en utrolig effektiv CO2-støvsuger. Nu har forskere kortlagt, hvorfor den vokser så hurtigt. 

Europæerne vælger i stigende grad kødet fra.

Det viser en dugfrisk undersøgelse af forbruget af kød og plantebaserede fødevarer i 10 europæiske lande, som Københavns Universitet har stået i spidsen for.

Samlet set spiser knap 46 procent af europæerne mindre kød sammenlignet med for et år siden, og det er godt for klimaet.

»Vores kødforbrug kan gøre en stor forskel i den klimakrise, vi står i. Derfor er det opløftende at se, at en ret stor andel af befolkningen i Europa spiser mindre kød end tidligere,« siger lektor Armando Perez-Cueto fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, der har ledet undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

»Samtidig er det dog bemærkelsesværdigt, at Danmark, som normalt er så progressivt og trendsættende et land, her ligger bagerst i feltet. Jeg havde forventet lidt mere af Danmark,« fortsætter han.

Undersøgelsen viser, at 37 procent af danskerne har nedsat deres kødforbrug det seneste år, og at seks procent spiser mere. 

Det placerer Danmark på en 10.- og sidsteplads af de adspurgte lande sammen med Storbritannien.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med over 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

En effektiv støvsuger

På havets bund spirer store enge af neptungræs og planter, der er effektive til at hive CO2 ud af atmosfæren og er med til at holde hånden under økosystemet.

Vores viden om havets skove er begrænset, men nu har et forskerhold fundet en ny brik i puslespillet.

Det tyder nemlig på, at neptungræs ikke ville være nær så effektive til at vokse sig store og suge CO2, hvis det ikke var for bakterien med det mundrette navn Celerinatantimonas Neptuna, skriver ScienceAlert.

Bakterien lever inde i rødderne af neptun-græsset og omdanner nitrogengas til et næringsstof, som græsset kan bruge til fotosyntese.  

Forskerne håber, at den nye viden kan give os en bedre forståelse af økosystemet under havets overflade, der flere steder i verden svinder ind. Bare i Storbritannien har de mistet 39 procent af havgræsset siden 80’erne. 

Resultaterne er netop udgivet i tidsskriftet Nature.

Klima fylder hos danskerne

Vi skal videre til en klimaundersøgelse, der netop er blevet offentliggjort af Den Europæiske Investeringsbank.

Det er ikke et videnskabeligt studie, men en spørgeskemaundersøgelse, som kan give et praj om, hvordan danskerne opfatter og handler på klimaforandringer.

Et oprids af resultaterne viser, at:

  • 79 procent af danskerne mener, at klimaforandringer og dens konsekvenser er menneskehedens største udfordring i det 21. århundrede. 
  • 73 procent ser positivt på en afgift på produkter og tjenesteydelser, der bidrager mest til den globale opvarmning.
  • 83 procent vil erstatte korte flyvninger med hurtigtog, der ikke forurener ret meget, i samarbejde med nabolande.

Undersøgelsen finder samtidig en opbakning til vedvarende energikilder, og omtrent en totredjedele af danskerne er positivt stemte for, at regeringen tager strammere værktøjer i brug for at ændre folks adfærd.

Er højhuse klimavenlige?

Vi slutter af med et par historier, som vi på Videnskab.dk har bragt i løbet af ugen.

Du kan blandt andet læse om et forskerhold på DTU-fysik, der arbejder på en teknologi, som skal gøre produktionen af gødning mere bæredygtig. Groft skitseret har forskerne udviklet en sort boks, der kan producere ammoniak til gødning udelukkende ved brug af vedvarende energikilder og direkte på landmandens gård.

Et varmt emne i kommunalvalget er højhuse, og på Videnskab.dk har vi set nærmere på, om det er en klimavenlig måde at bygge på. Fordelen ved at bygge højt er, at man kan samle mange mennesker på færre kvadratmeter. Men forskning indikerer, at klimaaftrykket stiger, når bygninger bliver meget over 10-12 etager, fordi det kræver mere beton og stål at bygge højere, og energiforbruget stiger. 

 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.