Europæerne vælger i stigende grad kødet fra.

Det viser en dugfrisk undersøgelse af forbruget af kød og plantebaserede fødevarer i 10 europæiske lande, som Københavns Universitet har stået i spidsen for.

Samlet set spiser knap 46 procent af europæerne mindre kød sammenlignet med for et år siden, og det er godt for klimaet.

»Vores kødforbrug kan gøre en stor forskel i den klimakrise, vi står i. Derfor er det opløftende at se, at en ret stor andel af befolkningen i Europa spiser mindre kød end tidligere,« siger lektor Armando Perez-Cueto fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, der har ledet undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

»Samtidig er det dog bemærkelsesværdigt, at Danmark, som normalt er så progressivt og trendsættende et land, her ligger bagerst i feltet. Jeg havde forventet lidt mere af Danmark,« fortsætter han.

Undersøgelsen viser, at 37 procent af danskerne har nedsat deres kødforbrug det seneste år, og at seks procent spiser mere. 

Det placerer Danmark på en 10.- og sidsteplads af de adspurgte lande sammen med Storbritannien.

En effektiv støvsuger

På havets bund spirer store enge af neptungræs og planter, der er effektive til at hive CO₂ ud af atmosfæren og er med til at holde hånden under økosystemet.

Vores viden om havets skove er begrænset, men nu har et forskerhold fundet en ny brik i puslespillet.

Det tyder nemlig på, at neptungræs ikke ville være nær så effektive til at vokse sig store og suge CO₂, hvis det ikke var for bakterien med det mundrette navn Celerinatantimonas Neptuna, skriver ScienceAlert.

Bakterien lever inde i rødderne af neptun-græsset og omdanner nitrogengas til et næringsstof, som græsset kan bruge til fotosyntese.  

Forskerne håber, at den nye viden kan give os en bedre forståelse af økosystemet under havets overflade, der flere steder i verden svinder ind. Bare i Storbritannien har de mistet 39 procent af havgræsset siden 80’erne. 

Resultaterne er netop udgivet i tidsskriftet Nature.

Klima fylder hos danskerne

Vi skal videre til en klimaundersøgelse, der netop er blevet offentliggjort af Den Europæiske Investeringsbank.

Det er ikke et videnskabeligt studie, men en spørgeskemaundersøgelse, som kan give et praj om, hvordan danskerne opfatter og handler på klimaforandringer.

Et oprids af resultaterne viser, at:

• 79 procent af danskerne mener, at klimaforandringer og dens konsekvenser er menneskehedens største udfordring i det 21. århundrede. 
• 73 procent ser positivt på en afgift på produkter og tjenesteydelser, der bidrager mest til den globale opvarmning.
• 83 procent vil erstatte korte flyvninger med hurtigtog, der ikke forurener ret meget, i samarbejde med nabolande.

Undersøgelsen finder samtidig en opbakning til vedvarende energikilder, og omtrent en totredjedele af danskerne er positivt stemte for, at regeringen tager strammere værktøjer i brug for at ændre folks adfærd.

Er højhuse klimavenlige?

Vi slutter af med et par historier, som vi på Videnskab.dk har bragt i løbet af ugen.

Du kan blandt andet læse om et forskerhold på DTU-fysik, der arbejder på en teknologi, som skal gøre produktionen af gødning mere bæredygtig. Groft skitseret har forskerne udviklet en sort boks, der kan producere ammoniak til gødning udelukkende ved brug af vedvarende energikilder og direkte på landmandens gård.

Et varmt emne i kommunalvalget er højhuse, og på Videnskab.dk har vi set nærmere på, om det er en klimavenlig måde at bygge på. Fordelen ved at bygge højt er, at man kan samle mange mennesker på færre kvadratmeter. Men forskning indikerer, at klimaaftrykket stiger, når bygninger bliver meget over 10-12 etager, fordi det kræver mere beton og stål at bygge højere, og energiforbruget stiger.