Har unge virkelig de mest klimavenlige madvaner?
Troede du, at unge overordnet spiser mere klimavenligt end ældre generationer, fordi de er hoppet med på veganerbølgen? Meget tyder på, at du skal tro om igen.
ung kvinde sund klimavenlig mad

Passer det virkelig, at der står klimavenlig broccoli-smoothie, skvalderkålspesto og blomkålspizza på menuen, når danske unge laver mad? (Foto: Shutterstock)

Passer det virkelig, at der står klimavenlig broccoli-smoothie, skvalderkålspesto og blomkålspizza på menuen, når danske unge laver mad? (Foto: Shutterstock)

Når det kommer til klimakampen, ryger de unge og de ældre ofte i totterne på hinanden.

Blandt debattører og politikere falder man tit over det synspunkt, at unge klimaforkæmpere er dobbeltmoralske (her, her og her), når de revser den ældre generation for at udlede for meget CO2, mens de selv tager på jordomrejser og køber billigt tøj på nettet. 

I Videnskab.dk’s facebookgruppe Red Verden, der diskuterer løsninger på verdens store udfordringer som for eksempel klimakrisen, dukker den holdning også op: 

»De unge bruger mere strøm på internettet gennem sociale medier og computerspil, og de elsker udenlandsk mad og køber billigt tøj, som er produceret i Asien […]« skriver et gruppemedlem.

Men hvad så når det gælder madvaner, som er en af de tungeste klimaposter. Veganisme og vegetarisk mad trender blandt unge, så kan det tænkes, at deres klimaaftryk er mindre, når det gælder mad?

Kødet og klimabelastning

Mere end 50 procent af danskernes klimabelastning på fødevareområdet kommer fra animalske produkter,  ifølge interesseorganisationen IDA’s klimaplan 2050. 

De nationale kostundersøgelser af danskernes madindtag kommer frem til, at en gennemsnitsdansker spiser 43,8 kilo kød om året.

Tallene gemmer på en overraskelse

I 2018 gik tusindvis af unge på gaden for at demonstrere for en grønnere fremtid, så man skulle måske tro, at den yngre generation havde de mest klimavenlige spisevaner.  

Men skindet bedrager: Sisse Fagt fra DTU Fødevarer har undersøgt danskernes kostvaner mellem 2011 og 2013 i en landsdækkende rapport, hvor deltagerne hver dag i en uge skulle skrive ned, præcis hvad de spiste.

Du kan downloade rapporten som pdf fra DTU's hjemmeside. 

»Der er ikke noget i vores tal, der tyder på, at de unge er meget bedre end de ældre. Alt andet lige, så tror jeg, at de unges kost har et lidt højere CO2-aftryk,« lyder vurderingen fra Sisse Fagt, som er seniorrådgiver ved Afdelingen for Risikovurdering og Ernæring på DTU.

Hun har hevet data ud af undersøgelsen for at finde ud af, hvilke madvarer henholdsvis 18-24-årige og 65-75-årige typisk spiser, og ud fra de fødevarekategorier, hun har kigget på, spiste de ældre mere klimavenligt mellem 2011 og 2013.

Den ældre aldersgruppe spiser i gennemsnit mere frugt og grøntsager end de unge. De ældre er også bedre, når det gælder kødforbruget, for selvom de spiser mere svinekød end de unge, er de unges samlede kødforbrug stadig væsentlig større. De unge spiser for eksempel langt mere oksekød end de ældre.

Du kan læse en detaljeret oversigt over forskellen på de unges og de ældres kost i 2011-13 i en boks under artiklen.

Stort klimafokus på Videnskab.dk

De næste to uger sætter Videnskab.dk ekstra fokus på klimaet og grøn omstilling sammen med hundredvis af prominente, internationale mediepartnere i samarbejdet Covering Climate Now.

Den koordinerede indsats leder op til et online-klimatopmøde 22. og 23. april 2021, arrangeret af USA’s præsident Joe Biden.

Læs mere i artiklen Internationale medier går sammen med Videnskab.dk om stor klimasatsning.

Unge i dag kan være mere klimabevidste

Selvom de ældre i 2013 i gennemsnit spiste flere grøntsager og mindre oksekød end de unge, kan de seneste års store klimafokus i vores samfund have skubbet de unge i en mere CO2-bevidst retning, mener Sisse Fagt.

»Siden vi lavede undersøgelsen, er der helt sikkert sket noget med de unges madvaner på grund af klimadebatten, og jeg regner med, at de unges kødindtag er lavere nu end i 2013,« siger Sisse Fagt.

Hendes synspunkt bliver bakket op af resultatet af COOP's madvaneundersøgelse fra 2018. Den tyder på, at de unge er blevet mere klimabevidste i deres madvalg. 

Undersøgelsen viser for eksempel, at 2,5 procent af alle danskere på tværs af alder levede helt vegansk i 2018. Blandt unge mellem 18 og 32 var 5,2 procent veganere. 14 procent af danskerne spiste overvejende eller helt vegetarisk, mens 23 procent af de unge erklærede sig vegetarer.

COOP's resultater kan ikke sammenlignes direkte med Sisse Fagts studie, fordi COOP har lavet en spørgeskemaundersøgelse, hvor folk har angivet, hvad de plejer at spise. I studiet fra 2013 skulle svarpersonerne bogføre deres faktiske madforbrug hver dag over en periode, og det giver nogle mere sikre resultater. 

De unge har et større madspild

Man kan ikke diskutere fødevarers klimabelastning uden også at komme ind på madspild. Heller ikke her lader de unge til at være lige så dygtige som de ældre.

Selvom spildt mad ikke direkte blæser CO2 op i atmosfæren, har CO2-udledningen, der sker ved selve produktionen, været til ingen verdens nytte, når maden ryger i skraldespanden. Madspild regnes derfor som et meget væsentligt CO2-aftryk, og forskningen peger på, at unge har mere madspild end ældre.

»Vi ved, at frugt og grønt udgør en meget stor del af det madspild, som forekommer i husholdninger,« fortæller Alice Grønhøj, som forsker i forbrugeradfærd og madvaner på Aarhus Universitet. Hun kommer med en interessant pointe om unges madspild:

Undersøgelser, såsom madkulturens undersøgelse fra sidste år, viser, at unge har et større kendskab til og spiser flere grønne kødalternativer, fortæller hun. Men selvom grøntsager er langt at foretrække set ud fra et klimaperspektiv, er der muligvis en lidt uventet bagside ved de unges klimavenlige madvaner.

»Hvis de unge i højere grad overgår til plantebaseret kost, så kan en større del af maden blive til madspild på grund af frugt og grøntsagers kortere holdbarhed,« vurderer lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, Alice Grønhøj. 

Red verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Oveni at de unge måske køber flere madvarer med kort holdbarhedsdato, så viser studier også, at unge generelt ikke er særlig gode til at lave mad. Det gør det endnu sværere for dem at nå at bruge maden op inden sidste anvendelsesdato. 

Danske opgørelser af fødevarespild peger på, at 30 procent af danskernes indkøbte fødevarer ender som affald, og 20 procent er uundgåeligt spild.

Unges livssituation kan føre til mere klimavenlig kost

Det giver god mening, hvis flere unge end ældre er redet med på de seneste års klimabølge. Den livssituation, unge befinder sig i, kan gøre dem mere modtagelige for nye vaner og inputs, vurderer Bente Halkier, som er fødevaresociolog med speciale i folks madvaner.

»Indenfor sociologien plejer vi at tale om, at der er nogle vinduer i et livsforløb, hvor du har nemmere ved at lave om på dine vaner, herunder madvaner. Hele ungdommen er en periode, hvor du er mere åben overfor forandringer,« siger Bente Halkier, professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Når du er ung, er du typisk mere frisk på at blive veganer eller skære ned på dit kødforbrug, fordi du i forvejen er i en livsfase, hvor der sker mange forandringer. 

»Du flytter hjemmefra og får en ny omgangskreds, når du starter på videregående uddannelse eller job, og det gør dig mere åben for nye inputs. Når du flytter hjemmefra, er du heller ikke længere så afhængig af din families madvaner, så du kan være mere fri,« siger Bente Halkier. 

Samtidig er de unge en generation, der har været med familie på rejser til alt fra Tyrkiet til Thailand. De har rejst i et helt andet omfang end tidligere generationer, og derfor er de blevet vant til langt mere alsidig mad end deres forældre og bedsteforældre, tilføjer hun.

Unge har et større madspild, viser studier

Sammenhæng mellem alder og madspild er både fundet i danske studier (her og her) og i et internationalt review.

Det internationale review viser dog samtidig, at nogle af de studier, hvor sammenhængen er undersøgt, ikke er signifikante. Det vil sige, at den tilsyneladende sammenhæng i disse studier ikke kan dokumenteres videnskabeligt.

Næppe en madrevolution

Selvom de seneste års klimafokus kan have fået flere unge til at omlægge kosten, har klimadebatten næppe revolutioneret de unges madvaner, mener Sisse Fagt. 

Forskningen viser, at det typisk tager lang tid for os danskere at ændre på, hvad vi spiser, fortæller hun.

»Der er kun få eksempler på, at vores vaner har ændret sig fra den ene måned til den næste. Et eksempel er, at vi hurtigt begyndte at drikke minimælk i stedet for letmælk, men det er fordi produktet minder om det, vi brugte i forvejen,« fortæller Sisse Fagt. 

Når det gælder de større omlægninger, såsom at spise mindre kød eller helt at droppe det, er det sværere at få os til at ændre vaner – især fordi danskerne er og bliver et kødelskende folkefærd, fortæller fødevaresociolog Bente Halkier:

»Du spiser medister med grønt ved siden af eller flæskesteg med grønt ved siden af. Hvis nogen siger, at de skal have kikærter med medisterpølse til, lyder det mærkeligt. Kød er ligesom centrum for vores madretter,« siger Bente Halkier med henvisning til et skandinavisk studie, der undersøger nordiske madvaner fra 1997 til 2012. 

Et af studiets resultater er, at kød er omdrejningspunkt for nordisk kost. 

Klimavenlig kost kan skære vores CO2-udledning drastisk

Klimabelastningen kan reduceres, hvis danskernes fødevareforbrug ændres, lyder det i IDA's klimaplan 2050.

Hvis danskerne spiste mere i overensstemmelse med de nationale kostråd og spiste mindre kød, færre mejeriprodukter og flere klimavenlige fisk og grøntsager, kunne vi ifølge klimaplanen reducere klimabelastningen med 30 procent i 2050.

Ingen grund til at pege fingre

Lad os til sidst samle op på det, forskerne har fortalt.

De håndfaste tal på danskernes fødevareforbrug peger på, at unge i 2013 spiste flere klimabelastende madvarer end den ældre aldersgruppe.

Samtidig påpeger forskerne, at de unge kan have rykket sig i en mere klimavenlig retning på grund af de seneste års store opmærksomhed på fødevarers CO2-udledning, som de unge kan have omstillet sig til.

Vi får ikke noget nagelfast svar på, om de unge eller gamle i dag spiser mest klimavenligt, men måske er det heller nødvendigt. 

Svaret på, hvilken generation der udleder mest CO2, vil være forskelligt afhængig af, hvilket område man kigger på, mener Alice Grønhøj:

»Jeg tror, det, man kan konkludere, er, at man ikke skal pege fingre ad hinanden eller vurdere, hvem der opfører sig mest klimavenligt, men hellere koncentrere sig om, hvordan vi kan blive bedre,« lyder hendes vurdering.

Sådan spiste de ældre og unge i gennemsnit i 2011-13

Grøntsager (klimavenligt): 

  • 18-24-årige: I gennemsnit 175 gram om dagen
  • 65-75-årige: I gennemsnit 187 gram om dagen

Frugt: 

  • 18-24-årige: I gennemsnit 160 gram om dagen
  • 65-75-årige: I gennemsnit 225 gram om dagen

Bælgfrugter (klimavenligt):

  • 18-24-årige: I gennemsnit 1,5 gram om dagen
  • 65-75-årige: I gennemsnit 0,8 gram om dagen

Kalve- og oksekød (udskæringer) (ikke klimavenligt):

  • 18-24-årige: I gennemsnit 48 gram om dagen
  • 65-75-årige: I gennemsnit 33 gram om dagen

Forarbejdet kød (pålæg, pølser og lign.) (af rødt kød/ikke klimavenligt)

  • 18-24-årige: I gennemsnit 48 gram om dagen
  • 65-75-årige: I gennemsnit 38 gram om dagen

Fjerkræ:

  • 18-24-årige: I gennemsnit 30 gram om dagen
  • 65-75-årige: I gennemsnit 22 gram om dagen

Kartofler (klimavenligt):

  • 18-24-årige: I gennemsnit 30 gram om dagen
  • 65-75-årige: I gennemsnit 76 gram om dagen

Ris (ikke klimavenligt): 

  • 18-24-årige: I gennemsnit 17 gram om dagen
  • 65-75-årige: I gennemsnit 9 gram om dagen

Kilde: Sisse Fagt, Rapport (2015): 'Danskernes Kostvaner 2011-2013' (pdf)

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.