Har konspirationsteorier nogensinde haft ret?
Tænk nu, hvis den er god nok, og Hillary Clinton leder en verdensomspændende pædofiliring fra en kælder under et pizzeria, eller hvis NASA rent faktisk styrer vejret med hemmelig teknologi fra Area 51!
månen konspirationsteori alien

Du kender sikkert til mange forskellige konspirationsteorier. Men er der faktisk hold i nogen af dem? (Foto: Shutterstock)

Du kender sikkert til mange forskellige konspirationsteorier. Men er der faktisk hold i nogen af dem? (Foto: Shutterstock)

Okay indrømmet, konspirationsteorier er da sjove at læse.

Her på Videnskab.dk har vi endda engang i en læserafstemning kåret verdens dårligste konspirationsteori. Den klare førsteplads gik til teorien om, at det engelske kongehus med Dronning Elizabeth i spidsen i virkeligheden består af krybdyr.

Trods underholdningsværdien er de fleste af os dog bevidste om, at sølvpapirshatte måske klemmer mere, end de gavner, og at konspirationsteorier som disse ikke har meget med virkeligheden at gøre.

Men kan det passe, at sølvpapirshattene aldrig har vist sig nyttige? Det har vi besluttet os for at se nærmere på hos Spørg Videnskaben.

Konspirationsteorier kan normalt afvises som det rene vås. Men konspirationsteorierne må vel have haft ret et par gange, så spørgsmålet er hvornår, og hvad er historien bag?

Rikke Alberg Peters, lektor og ph.d. på HistorieLab, forsker i konspirationsteorier, og hun har hjulpet os med at svare på spørgsmålet.

Sundhedsvæsen brugte sorte som forsøgskaniner

Vi kan allerede afsløre, at svaret er ja, der er flere eksempler på konspirationsteorier, der har vist sig sande. Og et af dem er ifølge Rikke Alberg Peters meget aktuelt.

Med en global pandemi over os har konspirationsteorier kronede dage.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Teorier om nådesløse og pengeglade medicinalfirmaer, der bevidst spreder sygdomme for at tjene penge på medicin, er nemlig lidt af en favorit blandt konspirationsteoretikere. Lige nu er særligt Bill Gates endt som skydeskive.

Men sådanne absurde teorier er ikke opstået ud af ingenting, mener Rikke Alberg Peters.

»Syfiliseksperimentet i Tuskegee, Alabama, er et vanvittig interessant eksempel på en sand konspirationsteori set i lyset af de mange teorier om vacciner og sygdomme, vi ser lige nu med COVID-19.«

I 1930'ernes Alabama udførte det amerikanske sundhedsvæsen en række eksperimenter på 600 afroamerikanske mænd for at undersøge syfilis. Syfilis, der er en seksuelt overført infektion, kan resultere i blandt andet blindhed, mentale lidelser og dødsfald, hvis den ikke behandles.

Testpersonerne fik at vide, at de modtog gratis behandling, men i stedet løj man og gav dem placebo-medicin. Man ville nemlig bruge mændene til at observere, hvordan sygdommen udviklede sig ubehandlet. På det givne tidspunkt mente man, at sygdommen reagerede forskelligt efter race.

Eksperimentet fortsatte helt op i 1972.

»Det vil sige, at man fortsatte med eksperimenterne, efter at penicillinen kom på markedet efter Anden Verdenskrig. Man har således undladt at behandle folk, der var smittede med syfilis, velvidende om de store sundhedsmæssige risici og muligheden for smitte,« fortæller Rikke Alberg Peters.

Det – kan man vel godt sige – uetiske eksperiment blev først afdækket af journalister og forskere i løbet af 1970’erne, som fik aktindsigt i dokumenterne og gennemgik dem fra A til Z.

»Det er jo et alvorligt eksempel på magtmisbrug og hemmeligholdelse af information, der blandt andet har ledt til stor mistro til sundhedsmyndighederne - særligt i de afroamerikanske miljøer i USA, hvor det stadig resonerer den dag i dag.«

Fem indbrudstyve og en præsidents fald

Men taler vi om sande konspirationsteorier, er der ifølge Rikke Alberg Peters én, vi ikke kan komme udenom: Watergate-skandalen.

»Watergate-skandalen er et klassisk eksempel på en sag, som begyndte med at blive affejet som en konspirationsteori uden hold i virkeligheden, men som nu står tilbage som en milepæl i moderne amerikansk historie,« siger Rikke Alberg Peters.

Kogt ned til en bouillonterning: 17. juni 1972 forsøgte fem indbrudstyve at trænge ind i Demokraternes Nationalkomité i Watergate-bygningen i Washington D.C.

Indbrudstyvenes mission om at overvåge demokraternes hovedkontor mislykkedes, og de blev i stedet anholdt med store mængder kontanter på sig.

nixon watergade konspiration

Bagsiden af medaljen: Selvom Richard Nixon var ude at forsikre befolkningen om, at han ikke var en skurk (»I am not a crook«), endte han alligevel som én af de mest vanærede præsidenter i USAs historie (Foto: Shutterstock)

Intens efterforskning båret af undersøgende journalister ledte kontanterne tilbage til Det Republikanske Parti, der benægtede anklagerne og kaldte dem for tåbelige konspirationsteorier opdigtet af Demokraterne.

Efterforskningen fortsatte, og præsident Richard Nixon forsøgte sig med mørklægning på mørklægning, indtil han endelig blev sat for en rigsret. Han endte med at gå af som præsident.

»Watergate viser os, hvordan myndigheder kan bruge anklagen om, at nogen bare er konspirationsteoretikere, til at fortie dem og dermed bremse en eventuel efterforskning. En tendens, vi også ser med Trump-administrationen i dag og brugen af begrebet 'fake news',« siger Rikke Alberg Peters.

Et forurenet begreb

Så har nogle konspirationsteorier vist sig sande?

Får man et enkelt svar, er det ikke en forsker, man har spurgt. For selvom svaret som bekendt er ja, har begrebet ifølge Rikke Alberg Peters fået en negativ klang, og derfor kalder vi dem ofte ikke konspirationsteorier, når de viser sig sande.

Så kalder vi dem måske 'undersøgende journalistik' eller 'kritisk samfundsanalyse' i stedet.

»Når et begreb anvendes som et skældsord, kan dets oprindelige mening meget nemt gå tabt. Særligt efter at Trump kom til magten, er det blevet problematisk at anvende selve ordet 'konspirationsteori'. Jeg mener, det er ved at blive et forurenet begreb – et magtgreb, som man kan koble på sin politiske modstander,« siger Rikke Alberg Peters. 

»Jeg anvender faktisk ofte selv begrebet 'en alternativ teori', fordi det er mindre stigmatiserende og ikke rummer alle de negative betydninger, som konspirationsbegrebet er kommet til. Og så har man heller ikke på forhånd stemplet en forklaring som konspirationsteori, selvom man betoner, at den afviser de officielle forklaringer.«

Sejrherren skriver historien

Hvis vi skal prøve at tage hovedet op fra den støvede dokumentskuffe, er der ifølge Rikke Alberg Peters nemlig aktuelle konspirationsteorier, som vi ikke bare skal ryste på hovedet ad.

»Hele opsætningen af 5G-netværket er et interessant fænomen, fordi der er mange uafklarede spørgsmål. Mange af tidens bekymringer og argumenter mod 5G-netværket synes jeg ikke nødvendigvis, man skal anklage som konspirationsteorier, selvom de ofte får det prædikat,« fortæller hun.

»Der er selvfølgelig nogle, der er helt ude på overdrevet, men for eksempel er der er jo nogle, der er bekymrede over 5G på grund af de potentielle sundhedsmæssige risici. Der har været undersøgelser, der viser, at der ikke er noget at frygte, men samtidig er langt de fleste enige om, at det aldrig vil skade at undersøge flere aspekter og lade tvivlen komme os til gode.«

Som bekendt er det sejrherren, der skriver historien. Måske fremtiden afslører, at der er flere konspirationsteorier, som vil vise sig at holde vand, og som derfor kan få et nyt, mere flatterende prædikat.

Send os dit spørgsmål

Rikke Alberg Peters skal have en stor tak for at gøre os klogere.

Hvis du brænder inde med et godt spørgsmål til videnskaben og gerne vil vinde en T-shirt, skal du endelig sende spørgsmålet til sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.