Har Danmark en nationaldragt ligesom Norge?
Det spørger en læser om. Og svaret er: ja. Men hvorfor dyrker vi dem så ikke?
nationaldragt-bunad-norge-17.-maj

I Norge bruger de deres - typisk meget fine og dyre - nationaldragt, bunaden, den 17. maj på landets nationaldag, men også til andre festlige lejligheder som bryllupper og konfirmationer. (Foto: Shutterstock)

I Norge bruger de deres - typisk meget fine og dyre - nationaldragt, bunaden, den 17. maj på landets nationaldag, men også til andre festlige lejligheder som bryllupper og konfirmationer. (Foto: Shutterstock)

Når det bliver 17. maj, iklæder vores norske naboer sig deres traditionelle nationaldragter eller bunader, som de bliver kaldt for at fejre deres nationaldag. 

Et syn, der for os danskere måske kan virke lidt eksotisk og fremmed.

Det har i hvert fald fået en af vores læsere, Kasper, til at spørge, om vi i Danmark har nationaldragter som i Norge, Færøerne og Grønland. 

Dertil er svaret ja. Vi har en nationaldragt i Danmark. Vi har faktisk en lang række af nationaldragter. Men i modsætning til nordmændene og andre af vores nordiske naboer dyrker vi dem ikke på samme måde som et symbol på vores nationale kultur og fællesskab. 

Det fortæller Caroline Nyvang, der er ph.d. i historie fra Københavns Universitet og seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek. 

»Grunden til, at mange folk ikke ved, at vi har nationaldragter i Danmark, udspringer nok af en idé om, at der er nogle lande, der har officielle nationaldragter. Det er bare sjældent tilfældet. I Norge er der heller ikke én nationaldragt, men mange egnsdragter,« siger hun.

Og hvorfor dyrker vi så ikke vores nationaldragter i dag? Det spørgsmål kommer vi til. Først skal vi tilbage til dengang, da nationaldragterne kom på mode i Danmark.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Bondestanden viste det særligt danske

Interessen for nationaldragter eller folkedragter, som man også kalder dem, opstod i Danmark i den anden halvdel af 1800-tallet, da den nationalromantiske strømning blomstrede i Europa.

Her begyndte man at interessere sig for nationen som et kulturelt fællesskab, og hvad den særligt danske nationale kultur egentlig bestod af.

Man begyndte derfor at beskæftige sig med folkedragter og andre kulturelle udtryk som folkedanse, sange, historier og mad.

Det var i bondestandens kultur, at man ledte efter det særligt danske.

»Hvor man ellers havde set ned på bondestanden og dens kultur, begyndte man at dyrke den, fordi man mente, at det var kilden til det ægte danske,« siger Tine Damsholt, der er professor i etnologi ved Københavns Universitet.

Omvendt havde man en opfattelse af, at eliten blev påvirket for meget af udlandet. Den var for international i modsætning til bønderne, hvis kultur var lokalt forankret.

»Bondestanden kunne opvise folkedragter, der adskilte sig fra de norske og svenske, mens den internationalt orienterede elite i højere grad gik klædt, som man gjorde i udlandet,« siger Caroline Nyvang.

Danske folkedragter

Nationaldragter og påklædninger. Fra 'Danske billeder', 1863. (Illustration: Dansk SkolemuseumAU Library, Campus EmdrupCC BY-SA 4.0)

Indsamling af folkedragter

I slutningen af århundredet begyndte de nationalhistoriske museer at indsamle folkedragterne for at bevare den nationale kultur for eftertiden. 

Også i malerkunsten interesserede man sig for folkedragter, og i 1864 udgav kunstmaleren F.C. Lund billedsamlingen ‘Danske Nationaldragter’, hvor han havde portrætteret mange af landets folkedragter. Her kunne man se dragter fra blandt andet Fanø, Salling, Falster og Amager. 

Men når man ser dragterne i dag, må man ikke narres til at tro, at bønderne gik klædt sådan dengang.

»Dragterne brugte de ikke til dagligt. Det var festtøj. Det svarer til, at man om 100 år tror, at vi gik rundt i jakkesæt og silkekjoler til hverdag,« siger Tine Damsholt.

Nationaldragten mangler en anledning

I dag har begejstringen for bondekulturen dog lagt sig igen. Og foruden de danske folkedansere, der bliver en stadig mindre skare, er det de færreste, der kender eller i hvert fald dyrker de gamle dragter.

Men hvorfor forholder det sig egentligt sådan, når man i Norge, Færøerne og Grønland stadig bruger dem flittigt?  

Caroline Nyvang mener, at der ikke findes et entydigt svar på forskellen, men at Norge som det ekstreme tilfælde nok dyrker nationaldragten på grund af deres korte selvstændighed.

»I Norge har de en stærkere national strømning, end man har i Danmark, hvilket nok har noget at gøre med deres sene selvstændighed. For dem er deres nationale særegenhed altså mere præsent, hvor nationaldragten er blevet symbolet på det,« forklarer hun.

Tine Damsholt er enig i, at en sen selvstændighed er en del af forklaringen.

»Men det er ikke så enkelt, at man kan sige, at jo nyere selvstændigheden er, desto mere dyrker man folkedragter,« siger hun.

Ingen nationaldag, ingen nationaldragt

For den hypotese kan måske forklare brugen af nationaldragter i Norge, Færøerne og Grønland, men ikke i Sverige, der ligesom Danmark har været selvstændigt siden middelalderen. 

»I Sverige bruger man også folkedragter. Ikke lige så meget som i Norge, men helt klart mere end i Danmark,« siger Tine Damsholt.

Hun mener derimod, at en vigtig grund til den manglende dyrkelse af nationaldragter i Danmark er, at vi ikke har en nationaldag ligesom de andre nordiske lande.

»Vi har ganske vist grundlovsdag, men det er en fejring af de politiske partier og demokratiet. Det er ikke en nationaldag, hvor vi dyrker den nationale kultur og dermed heller ikke folkedragterne.«

Vi håber, dette har besvaret på Kaspers undren og gode spørgsmål, som vi kvitterer for med en T-shirt. Hvis du selv har et spørgsmål til videnskaben, kan du sende det til sv@videnskab.dk. Så kan det være, at en af vores journalister tager emnet op.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk