Når det bliver 17. maj, iklæder vores norske naboer sig deres traditionelle nationaldragter – eller bunader, som de bliver kaldt – for at fejre deres nationaldag. 

Et syn, der for os danskere måske kan virke lidt eksotisk og fremmed.

Det har i hvert fald fået en af vores læsere, Kasper, til at spørge, om vi i Danmark har nationaldragter som i Norge, Færøerne og Grønland. 

Dertil er svaret ja. Vi har en nationaldragt i Danmark. Vi har faktisk en lang række af nationaldragter. Men i modsætning til nordmændene og andre af vores nordiske naboer dyrker vi dem ikke på samme måde som et symbol på vores nationale kultur og fællesskab. 

Det fortæller Caroline Nyvang, der er ph.d. i historie fra Københavns Universitet og seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek. 

»Grunden til, at mange folk ikke ved, at vi har nationaldragter i Danmark, udspringer nok af en idé om, at der er nogle lande, der har officielle nationaldragter. Det er bare sjældent tilfældet. I Norge er der heller ikke én nationaldragt, men mange egnsdragter,« siger hun.

Og hvorfor dyrker vi så ikke vores nationaldragter i dag? Det spørgsmål kommer vi til. Først skal vi tilbage til dengang, da nationaldragterne kom på mode i Danmark.

Bondestanden viste det særligt danske

Interessen for nationaldragter eller folkedragter, som man også kalder dem, opstod i Danmark i den anden halvdel af 1800-tallet, da den nationalromantiske strømning blomstrede i Europa.

Her begyndte man at interessere sig for nationen som et kulturelt fællesskab, og hvad den særligt danske nationale kultur egentlig bestod af.

Man begyndte derfor at beskæftige sig med folkedragter og andre kulturelle udtryk som folkedanse, sange, historier og mad.

Det var i bondestandens kultur, at man ledte efter det særligt danske.

»Hvor man ellers havde set ned på bondestanden og dens kultur, begyndte man at dyrke den, fordi man mente, at det var kilden til det ægte danske,« siger Tine Damsholt, der er professor i etnologi ved Københavns Universitet.

Omvendt havde man en opfattelse af, at eliten blev påvirket for meget af udlandet. Den var for international i modsætning til bønderne, hvis kultur var lokalt forankret.

»Bondestanden kunne opvise folkedragter, der adskilte sig fra de norske og svenske, mens den internationalt orienterede elite i højere grad gik klædt, som man gjorde i udlandet,« siger Caroline Nyvang.

Nationaldragter og påklædninger. Fra 'Danske billeder', 1863. (Illustration: Dansk Skolemuseum/ AU Library, Campus Emdrup, CC BY-SA 4.0)

Indsamling af folkedragter

I slutningen af århundredet begyndte de nationalhistoriske museer at indsamle folkedragterne for at bevare den nationale kultur for eftertiden. 

Også i malerkunsten interesserede man sig for folkedragter, og i 1864 udgav kunstmaleren F.C. Lund billedsamlingen ‘Danske Nationaldragter’, hvor han havde portrætteret mange af landets folkedragter. Her kunne man se dragter fra blandt andet Fanø, Salling, Falster og Amager. 

Men når man ser dragterne i dag, må man ikke narres til at tro, at bønderne gik klædt sådan dengang.

»Dragterne brugte de ikke til dagligt. Det var festtøj. Det svarer til, at man om 100 år tror, at vi gik rundt i jakkesæt og silkekjoler til hverdag,« siger Tine Damsholt.

Nationaldragten mangler en anledning

I dag har begejstringen for bondekulturen dog lagt sig igen. Og foruden de danske folkedansere, der bliver en stadig mindre skare, er det de færreste, der kender – eller i hvert fald dyrker – de gamle dragter.

Men hvorfor forholder det sig egentligt sådan, når man i Norge, Færøerne og Grønland stadig bruger dem flittigt?  

Caroline Nyvang mener, at der ikke findes et entydigt svar på forskellen, men at Norge som det ekstreme tilfælde nok dyrker nationaldragten på grund af deres korte selvstændighed.

»I Norge har de en stærkere national strømning, end man har i Danmark, hvilket nok har noget at gøre med deres sene selvstændighed. For dem er deres nationale særegenhed altså mere præsent, hvor nationaldragten er blevet symbolet på det,« forklarer hun.

Tine Damsholt er enig i, at en sen selvstændighed er en del af forklaringen.

»Men det er ikke så enkelt, at man kan sige, at jo nyere selvstændigheden er, desto mere dyrker man folkedragter,« siger hun.

Ingen nationaldag, ingen nationaldragt

For den hypotese kan måske forklare brugen af nationaldragter i Norge, Færøerne og Grønland, men ikke i Sverige, der ligesom Danmark har været selvstændigt siden middelalderen. 

»I Sverige bruger man også folkedragter. Ikke lige så meget som i Norge, men helt klart mere end i Danmark,« siger Tine Damsholt.

Hun mener derimod, at en vigtig grund til den manglende dyrkelse af nationaldragter i Danmark er, at vi ikke har en nationaldag ligesom de andre nordiske lande.

»Vi har ganske vist grundlovsdag, men det er en fejring af de politiske partier og demokratiet. Det er ikke en nationaldag, hvor vi dyrker den nationale kultur og dermed heller ikke folkedragterne.«

Vi håber, dette har besvaret på Kaspers undren og gode spørgsmål, som vi kvitterer for med en T-shirt. Hvis du selv har et spørgsmål til videnskaben, kan du sende det til sv@videnskab.dk. Så kan det være, at en af vores journalister tager emnet op.