Har COVID-19 gjort videnskab og politik til venner for livet?
Lige nu har vi unik mulighed for at udnytte erfaringer fra corona-pandemien og styrke forbindelsen mellem videnskab og politik i Danmark, mener professor.
Videnskab, forskning, politik, Christiansborg, klima, corona

For knap 20 år siden blev forskere og andre eksperter kaldt »smagsdommere« af statsministeren. I nytårstalen 2021 blev de hyldet igen. Kan det være en ny begyndelse på et smukt venskab?

For knap 20 år siden blev forskere og andre eksperter kaldt »smagsdommere« af statsministeren. I nytårstalen 2021 blev de hyldet igen. Kan det være en ny begyndelse på et smukt venskab?

Vi skal måske vænne os til, at videnskab bliver en langt mere central del af politiske beslutninger. I hvert fald har vi en gylden chance for at sørge for, at det sker.

Sådan lyder det fra flere professorer.

»Under COVID-19-pandemien er der kommet en helt anden agenda for, hvor meget ministerier og styrelser bruger evidens,« mener Allan Flyvbjerg, direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen med milliarder af kroner i ryggen.

»Der er selvfølgelig en fare for, at vi falder tilbage i ’plejer’ bagefter, men jeg tror alligevel, at vi efter det bizarre år til halvandet, vi har været igennem, får etableret en ny normal,« lyder det fra professor Allan Flyvbjerg, der er tidligere dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.

Ikke ligefrem stærk evidens bag politik

Allan Flyvbjerg var i 2016 som medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd med til at kortlægge, hvor meget det offentlige lænede sig op ad forskning, når der skulle træffes beslutninger.

Han husker med egne ord tydeligt rapporter, som kraftigt antydede, at beslutninger på en del politiske områder »ikke ligefrem hvilede på stærk evidens, for nu at udtrykke det diplomatisk«.

En håndfuld år senere er vi alle blevet bombarderet med smittetal, corona-varianter og matematiske modeller for genåbning. COVID-19-pandemien har givet os indsigt i videnskabeligt arbejde som aldrig før.

Forskning fylder endda så meget, at den fik en særskilt hyldest i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale til stor begejstring for landets forskere, deres chefer og penge-giverne.

I nytårstalen 2002 blev forskere og andre eksperter over en bred kam udstødt fra politik med prædikatet »smagsdommere« af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Efter coronaudbruddet i 2020 har den politiske pibe fået en helt anden lyd.

Spørgsmålet er, om videnskab nu får lov at blive fast statsborger i det politiske land, eller om den ender med at blive smidt ud igen efter at have været på tålt ophold under pandemien?

COVID-19 minder om 11. september

Allan Flyvbjerg trækker en parallel fra corona tilbage til terrorangrebet på USA 11. september 2001.

Før 9/11 tog vi sprutflasker, lightere og store poser med hjemmefra for at have det hyggeligt på rejsen. I dag er en flyvetur spækket med kontroller, krav om maks. 100 ml. beholdere og et langt større fokus på sikkerhed.

På samme måde har Allan Flyvbjerg oplevet en stor interesse i at vide, hvor videnskaben står, når han under pandemien har deltaget i forskellige arbejdsgrupper under politiske organer og sundhedsmyndigheder.

»Det er jo langt fra alt, der er blevet besluttet politisk undervejs, som har været evidensbåret. Når det er sagt, tror jeg, at man i mange dele af samfundet, også politisk, vil få et post-COVID-19-syn på videnskab, ligesom man fik et post-9/11-syn på sikkerhed,« siger Allan Flyvbjerg, der ud over at være direktør også er professor ved Københavns Universitet.

Hvordan vil videnskab blive brugt?

På Aalborg Universitet forsker David Budtz Pedersen i, hvordan blandt andet videnskabelig evidens og rådgivning bliver en del af politiske beslutninger, og hvordan de to verdener bedst taler sammen.

»Min bekymring er ikke så meget, OM man vil bruge forskning mere i politik, men hvordan,« siger David Budtz Pedersen, professor på Institut for Kommunikation og Psykologi, da Videnskab.dk beder om hans syn på sagen.

David Budtz Pedersen mener, at det har været svært for offentligheden at gennemskue, hvordan regeringen og myndigheder har udpeget og brugt eksperter under corona-håndtering. Og hvornår beslutninger om at indføre restriktioner har bygget på samfundsvidenskabelig ekspertise eller været rene politiske beslutninger.

Professor: Politikere har brugt videnskab, når det passede dem

Professor MSO Asmus Leth Olsen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet mener, at politikerne til tider har brugt videnskab, når det var belejligt for dem.

Han oplever, at politikerne nogle gange har lavet slalomløb mellem argumenter om »sundhedsfaglig forsvarlighed« og »i sidste ende er det en politisk beslutning«.

»Når alt dette er ovre, kan der skrives mange og lange ph.d.-afhandlinger om politikeres brug og misbrug af forskning og evidens under corona,« skriver han i et indlæg i det politiske magasin Ræson.

Sandsynligvis ville det være bedre at få en gruppe eksterne, uafhængige eksperter – forskere – til at gennemgå data og give deres syn på omfanget af restriktioner.

Samme princip kunne overføres til andre emner som klima, migration eller uddannelse, når man står over for store beslutninger.

Den anbefaling har David Budtz Pedersen tidligere givet i et indlæg i Berlingske med blandt andre professor Jens Lundgren fra Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Peer review af politisk beslutninger

Hvis sådan nogle diskussioner blev lagt åbent frem, kunne det gøre det tydeligere for både Folketinget og befolkningen, hvad grundlaget for en politisk beslutning er.

Det ville knytte et tættere bånd mellem forskning, politik og befolkning og dræbe den værste kritik af lukkethed.

Måske kunne man endda undgå polariseringer eller nogle af de konspirationsteorier, som er opstået under coronaen, mener David Budtz Pedersen.

»Hvis man laver en kommission eller en taskforce med uafhængige eksperter, som man spørger til råds inden for et område, giver det mulighed for at få ’second opinions’ og formentlig større troværdighed ind i processen.«

»Er man villig til på den måde at droppe den store fortrolighed og underkaste politiske beslutninger en slags peer review i form af eksterne vurderinger, som alle kunne få indsigt i, ville det højne den tværpolitiske legitimitet eller opbakning. Dermed kunne det også nedsætte risikoen for polarisering i samfundet,« mener David Budtz Pedersen.

Usikkerheder skal frem i lyset

Erfaringer fra udlandet viser ifølge David Budtz Pedersen, at samarbejdet mellem forskere på den ene side og myndigheder eller politikere på den anden kan give et unikt indblik i, hvordan videnskab fungerer.

Det kræver åbenhed om, hvorfor en gruppe er sat sammen, som den er, hvilket mandat den har og i øvrigt, at det bliver lagt frem, hvem der kommer med hvilke udtalelser og på hvilket grundlag.

Erfaringer i udlandet

Lande som England, Holland, Frankrig, New Zealand og Finland er ifølge David Budtz Pedersens forskning længere fremme end Danmark i forhold til systematisk at indarbejde forskningsbaseret viden i udviklingen af politik.

En pointe, som allerede var en del af konklusionen fra det arbejde i DFiR, som Allan Flyvbjerg var med til at lave tilbage i 2016.

Sådan en manøvre vil blandt andet gøre det synligt, at videnskab langt fra altid kan levere et svar med to streger under.
 

»I videnskab kan man altid finde sprækker i sandheden. Det er selve formålet med videnskaben. Men mange overser, at vi ikke behøver have perfekt viden for at træffe en beslutning.«

»Det er naturligt, at vi løbende bliver klogere og revurderer vores beslutninger. Det er en del af den videnskabelige virkelighed, som jeg synes, regeringen i nogen grad har undertrykt i corona-håndteringen, og som politikere burde lære af i fremtiden for at knytte videnskab og politik tættere sammen,« siger David Budtz Pedersen.

Mere videnskab vil nærmest kun være positivt

David Budtz Pedersen peger på, at hvis forskere bliver en mere central del af de politiske beslutningsprocesser, vil forskere efterhånden også få øjnene op for, hvad der er interesse for i politik, og hvordan Christiansborg fungerer.

Forskere vil på den måde have lettere ved at få deres forskning i spil i samfundet.

»Jeg kan nærmest kun se positive konsekvenser ved en stærkere integration mellem politik og videnskab. Coronaen har udstillet, at vi er akut afhængige af forskning. Nu bør vi udnytte den viden til at indrette et smartere system til fremtiden,« mener David Budtz Pedersen.

Forskere skal have hjælp

Hvis forskere skal til at stikke hovederne længere ind i den politiske hule, har de brug viden om og belønning for at formidle til eller rådgive i politiske beslutningsprocesser, mener David Budtz Pedersen.

Herhjemme er vi gode til at støtte og belønne samarbejdet mellem virksomheder og universiteter, men vi mangler tilsvarende incitamenter til at knytte bånd til Christiansborg.

Hvordan det kunne ske, kan du læse mere o i artiklen Sådan kan videnskab komme til at fylde mere i dansk politik.

»Det ville øge kvaliteten af de politiske beslutninger,« mener David Budtz Pedersen med reference til blandt andet egen forskning.

Politiker: Interessant med særlige ekspert-vurderinger

Tanken om en slags åben peer review for politikere kan sundhedsordfører for Radikale Venstre, tidligere forsker Stinus Lindgreen, godt følge.

»Jeg tror, uvildighed og transparens er meget vigtige. Når man får faglige input, får man meget sjældent et entydigt svar. Det er vigtigt at være åben over for forskellige anbefalinger fra eksperter eller styrelser og tydeligt forklare, hvad det politiske lag ovenpå så er.« 

»Vælger du at gøre præcis, som det bliver foreslået, eller trækker du den længere eller kortere – det må man stå på mål for som folkevalgt. Jeg synes, det lyder som en rigtigt interessant tanke,« siger Stinus Lindgreen til Videnskab.dk.

Stinus Lindgreen vil nu tage en mere tilbundsgående snak med David Budtz Pedersen om overvejelserne. 

Politikere viser tegn på øget interesse

Ved valget i 2019 blev Stinus Lindgreen valgt ind i Folketinget under parolen »En forsker i Folketinget«.

Stinus Lindgreens oplevelse som ret ny og forskningsinteresseret politiker på Christiansborg er, at det seneste år ser ud til at have øget interessen for videnskab.

Stinus Lindgreen, videnskab, forskning, politik, corona

Stinus Lindgreen havde med egne ord aldrig overvejet, at han som sundhedsordfører for Radikale Venstre skulle forholde sig så meget og så konkret til videnskab direkte fra Folketingets talerstol. (Foto: Folketinget TV)

4 råd til mere videnskab i politik

En samling af internationale forskere under Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) anbefalede i november 2020 noget, der minder meget om David Budtz Pedersens råd.

Under titlen »Politiske beslutninger skal i højere grad kunne understøttes videnskabeligt« sammenfattede DFiR en konferencedag i fire punkter:

  • Videnskabelig rådgivning skal baseres på mange forskellige fagligheder, og alle relevante fagligheder skal i spil
  • Der er behov for, at forskere og politikere både forstår hinandens og egne roller bedre
  • Åbenhed er en del af det videnskabelige ansvar, herunder at der skal være åbenhed omkring data
  • Internationalt samarbejde er nødvendigt frem for at lukke sig omkring nationale udfordringer og løsninger i en krise som den aktuelle.

Flere stiller relevante spørgsmål til de mere forskningsnørdede data bag vækstrater, grafer og konfidensintervaller, vurderer han.

»Jeg håber, det er et tegn på en større interesse, så der også vil være fokus på videnskab i politik på den anden side af corona.«

»Epidemien har i hvert fald gjort det klart, hvor vigtig forskning er – også den frie forskning, for vi ved ikke, hvilket problem vi står overfor næste gang. Hvis forskningspolitik generelt kommer højere på dagsordenen, ville det i hvert fald være et positivt udspring af denne her epidemi,« mener Stinus Lindgreen.

Videnskab mangler på mange vigtige områder

Ifølge David Budtz Pedersen afslører corona-forløbet, hvor meget videnskab lige nu mangler i politik på mange områder.

»I virkeligheden har corona været en lærestreg, som gør en række andre tilsvarende kriser synlige: Hvorfor har vi ikke samme synlighed om videnskab i klimapolitik? Over en årelang periode har klimavidenskabelige modeller påvist menneskeskabte klimaforandringer, men der har manglet mekanismer til at implementere den viden i politiske beslutningsprocesser.« 

»Det samme gælder andre udfordringer som migration, energi, vand, uddannelse, regulering af digitale teknologier. Det er fænomener, som minder om corona, fordi de kalder på faglig rådgivning og ekspertise i hidtil uset grad,« bemærker David Budtz Pedersen.

Klima, forskning, videnskab, politik

Klimaforskere har i mange år advaret om, at menneskers udledning af drivhusgasser fører til klimaforandringer. Alligevel har politikerne hidtil ikke været i stand til at lave en effektiv global aftale, der skal mindske udledningen af drivhusgasser. (Illustration: Jon Kudelka)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.