Marcus Venerius Secundio var måske lige så god til livet, som han har vist sig at være til døden. 

Han døde, årtier inden at Vesuv lagde Pompeji øde i 79 e.v.t., men inden sin død havde han kæmpet sig op fra slavestanden og døde som omtrent 60-årig som en rig og anset mand, at dømme efter hans ganske monumentale gravkammer. Det skriver The Guardian.

Nu er døren til kammeret blevet åbnet for første gang i 2.000 år og afslører, at Marcus Venerius Secundio er det bedst bevarede Pompeji-lig nogensinde fundet. Små, hvide hår er stadig tydelige på kraniet, der tilmed har resterne af ét af mandens ører, skriver The Guardian. 

Marcus Venerius Secundio var begravet sammen med to andre, der mere traditionelt var blevet kremeret og lagt i urner. Den ene, en kvinde, bar navnet Novia Amabilis og var formodentlig Secundios kone. (Cesare Abbate)

Begravelsen var derudover ganske usædvanlig. Almindeligvis brændte man i Pompeji sine kære. Det har fået forskerne til at spekulere i, om fortidens pompeiianerne bevidst har hjulpet bevarelsen på vej, skriver Parken Pompeii i en pressemeddelelse. 

»Vi mangler stadig at forstå, om den delvise mumificering af den afdøde skyldes en intentionel behandling eller ej,« siger professor Llorenç Alapont fra University of Valencia i pressemeddelelsen.

Ydermere interessant er, at en inskription over gravmonumentet, dedikeret til Marcus Venerius Secundio, refererer til teaterforestillinger i Pompeji, der blev fremført på græsk. 

Det er første gang, forskere finder tydeligt bevis for, at græsk var en del af den ellers latinske kultur i Pompeji. Et tegn på, hvor multikulturel fortidsbyen har været, ifølge pressemeddelelsen. 

Nekropolissen er endnu ikke åben for offentligheden. 

Inskriptionen på graven afslører en del om den tidligere slaves liv, men han optræder også i et vokstavle-arkiv tilhørende bankmanden Cecilius Giocondus, der boede i et stort hus i en forstad til Pompeii. (Foto: Cesare Abbate/EPA)