Gudinden Kybele beskyttede byerne
Ny dansk forskning viser, at 'Gudernes moder' Kybele ikke kun var frugtbarhedsgudinde i Romerriget. Hun var også en magtfuld beskytter af byer og mennesker.

Kybele var en magtfuld beskytter af byer og individer. På billedet her fra 1832 beskytter hun byerne Stabiae, Herculanum, Pompeii og Resina mod vulkanen Vesuv. (Maleri: François-Édouard Picot)

Kybele var en magtfuld beskytter af byer og individer. På billedet her fra 1832 beskytter hun byerne Stabiae, Herculanum, Pompeii og Resina mod vulkanen Vesuv. (Maleri: François-Édouard Picot)

 

Slår du den romerske gudinde Kybele op på dansk Wikipedia, kan du læse, at gudinden oprindeligt stammede fra Frygien i det nuværende Anatolien, og at hun der var en frugtbarhedsgudinde.

Det er ikke helt rigtigt.

Nyere forskning viser, at Kybele - 'Gudernes moder' - først og fremmest var en magtgudinde i sit hjemland. Kybele udviklede sig først til hovedsagligt at være en frugtbarhedsgudinde, idet hun blev eksporteret fra sit hjemland.

En ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet påviser dog på baggrund af en undersøgelse af relieffer, indskrifter, mønter og statuetter det 6. århundrede f.v.t. til det 4. århundrede e.v.t., at Kybele blev ved med at være en magtgudinde i stil med den græske Zeus, også efter hun forlod Frygien. Kvinden bag afhandlingen hedder Birgitte Bøgh og er postdoc ved Afdeling for Religionsvidenskab på Det Teologiske Fakultet.

»I min fortolkning har det vist sig, at hun stadigvæk primært var en magtgudinde, da hun kom til det vestlige sortehavsområde. Det er først i den senere romerske tid efter år nul, at hun får status som frugtbarhedsgudinde,« siger Birgitte Bøgh.

Afbilledet med magtens kendetegn

Forskeren har blandt andet fortolket ud fra, hvordan Kybeles såkaldte attributter udvikler sig i den tusinde år lange periode.

Gudinden bliver vedvarende og endda i stigende grad afbilledet med et scepter, hvilket er et symbol på magt.

Birgitte Bøghs undersøgelse viser endvidere, at en af gudindens andre store roller var at være en meget magtfuld beskytter-gud.

Mønt fra år 160 til 150 f.v.t. som viser Kybele med sin krone, der forestiller en bymur. (Foto: Marie-Lan Nguyen)

Kybele får nemlig en murkrone på hovedet i det 4. Århundrede f.v.t. Det vil sige en murkrone, der er formet som en bymur.

»Beskytterfunktionen gælder både dem, som havde en offentlig rolle og styrede byen men også de enkelte individer, som levede i byen,« siger forskeren.

 

Udbredelse skete uden konflikt

Religionsforskeren har desuden fundet ud af, at udbredelsen af Kybele-kulten ikke skabte konflikter mellem de mange folkeslag, som tog gudinden til sig i det vestlige middelhavsområde.

Den frygiske gudinde kom først til det thrakiske område med grækerne. Området blev så senere besat af romerne, som tog Kybele til sig.

»Vi har med fire forskellige folkeslag at gøre, derfor kunne man godt forvente, at der ville opstå konflikter, fordi religion kan bruges som et symbol på det fremmede - som i dag hvor islam og kristendommen fungerer som to modpoler her i Danmark,« siger Birgitte Bøgh.

 

Almindeligt at tage andres guder til sig

Men sådan var det ikke med Kybele: Så snart grækerne og thrakerne begyndte at bo sammen, tog thrakerne helt fredeligt Kybele til sig. Man kan blandt andet se på indskrifter over betydningsfulde præster i Kybelekultens tempel, at græske og thrakiske præster optrådte side om side i den øverste del af kultens hierarki.

Birgitte Bøgh siger, at religionen i dette tilfælde derfor snarere var sammenføjende end en faktor, der skabte konflikter.

Hun forklarer det med, at religionen dengang - i modsætning til i dag - gennemsyrede alle områder samfundet, og at det var meget almindeligt at adoptere hinandens guder.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk