Grundlovsdag
grundlovgivende_rigsforsamling_-_constantin_hansen_politik_grundlovsdag.jpg

Grundlovens fædre mødtes i København i 1848. (Illustration: Constantin Hansen)

Grundlovsdag er den danske nationaldag.

Den har været fejret siden den første grundlovs underskrivelse på netop 5. juni 1849, hvor den erstattede den tidligere fejring af stænderforordningen af 18. maj 1831, der dannede rammen om de rådgivende stænderforsamlinger, der var folkeforsamlinger, som rådgav kongen indtil nedsættelsen af Den grundlovgivende Rigsforsamling i efteråret 1848.

Det konservative medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling, lensbaron C.F. Zeuthen, der stemte imod Grundloven, kunne i sin dagbog om den første grundlovsdag berette, at den var endt med et gigantisk tordenvejr. Om det skulle tolkes som et tegn på de højere magters billigelse eller fordømmelse af Grundloven, var der imidlertid delte meninger om.

Grundlovsdag markerer noget nyt

På én gang blev grundlovsdag altså en erstatning for noget foregående, men også markeringen af noget nyt: Grundloven, der etablerede det konstitutionelle styre i Danmark, hvor magten var delt mellem konge og folk.

Dagen fik snart en særlig betydning, som bl.a. kom til udtryk ved, at senere grundlovsændringer har forholdt sig til datoen. 1866-grundloven fik navnet 'Danmarks Riges gennemsete Grundlov af 5. juni 1849 som stadfæstet 28. juli 1866', mens ændringerne i 1915 og 1953 blev underskrevet på netop grundlovsdag.

Ændringerne har altså alene været netop ændringer af den ordning, som indførtes på den første grundlovsdag i 1849.

Dagen fik et politisk udtryk

Dagen har siden 1849 været festligholdt, men fejringen af grundlovsdag intensiveredes særligt i 1870'erne og 1880'erne, hvor møderne blev til politiske manifestationer i kampen mellem Venstre og Højre.

Denne kamp var netop en kamp om forståelsen af Grundloven, og netop derfor fik grundlovsdag et politisk udtryk. Det er fra disse politiske møder, at traditionen stammer, at politikerne på grundlovsdag holder taler over hele landet.

Grundlovsdag var en lovbestemt halv fridag fra 1891 til 1975, men i dag er det ligesom med 1. maj overenskomsterne, som afgør, om man som medarbejder helt, halvt eller slet ikke har fri på denne dag.

Glædelig grundlovsdag!

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.