Grundforskning står bag de mest betydningsfulde lægemidler
Forskning drevet af nysgerrighed har til ført de mest betydningsfulde lægemidler.
Grundforskning, lægemidler, medicin, store opdagelser.

Grundforskningens opdagelser giver de mest afgørende nye lægemidler, viser ny undersøgelse. (Foto: Shutterstock)

Meget forskning bliver i dag bedrevet med henblik på at udvikle nye teknologier, redskaber og lægemidler, som vi kan bruge til at forbedre vores liv. 

Det er også, hvad man kan kalde 'anvendt forskning', som blandt andet laves af medicinalindustrien. 

Nu viser en ny undersøgelse, udgivet i tidsskriftet Science Translational Medicine, at de mest betydningsfulde lægemidler faktisk er udviklet på baggrund af opdagelser fra grundforskningen (læs mere i faktaboks), der ikke har haft til mål at udvikle nye lægemidler eller lignende. 

Hvad er grundforskning

Grundforskning er kort fortalt videnskab for videns skyld. Det er forskning uden andre agendaer end at blive klogere på verden.

Historien og erfaringen har vist, at vellykket grundforskning åbner for nye indsigter i mekanismer, som kan udnyttes af erhvervslivet på forskellig vis. Derfor er der heller så stor forskel på anvendt forskning, som har til mål at frembringe viden, der kan bruges af industrien og erhvervslivet, og så grundforskning. Men hvis man alligevel skal forsøge at skære det ud, så skal man kigge på formålet med forskningen. 

Eksempelvis: 

  • Hvis man screener menneskets genom for at forklare sammenhænge mellem sygdomme, er det grundforskning. Screener man for at finde ud af, hvor en ny medicin kan ramme bedst, er det anvendt forskning.

Læs mere i vores tema om grundforskning.

Kilde: Videnskab.dk – Hvad er grundforskning?

»Det er en meget interessant artikel, der viser, hvor vigtigt det er, at vi også investerer i grundforskning. Jeg er helt enig med den nye undersøgelses konklusion, at grundforskning er basis for, at man kan lave banebrydende lægemidler,« siger Kim Andersen, forskningschef hos medicinal virksomheden Lundbeck.

Han har ikke selv bidraget til den nye undersøgelse.

Grundforskning er derfor også grundlaget for meget af den anvendte forskning, som medicinalvirksomheden Lundbeck selv laver. 

»Vi samarbejder med forskere, der bedriver grundforskning af samme årsag. Det kan afsløre helt nye biologiske mekanismer, som vi kan bruge til at udvikle et vigtigt lægemiddel, men vi kan ikke selv gøre det, da det så ville tage for lang tid, inden vi fik et lægemiddel på markedet,« siger Kim Andersen.

25 års gennembrud gået i sømmene

Forskerne bag den nye undersøgelse brugte en liste over 28 lægemiddelstoffer, som andre forskere definerede som de 'mest skelsættende' lægemidler i USA mellem 1985 og 2009. 

Forskerholdet kiggede så på, om udviklingen af lægemidlerne begyndte med en observation af sygdommens biologiske ophav.

De kiggede desuden på, om forskerne bag studierne forventede, at deres undersøgelser ville være relevant for at lave en ny medicin, og hvor lang tid det havde taget, før opdagelsen førte til udviklingen af et lægemiddel. 

For at forhindre at deres analyse var farvet af egne holdninger, fik forskerne gentagne gange andre uafhængige forskere og eksperter i lægemidler til at bekræfte, hvilke opdagelser der rent faktisk lå bag de mest skelsættende lægemidler.

Resultaterne viste, at:

  • 8 ud af 10 af lægemidlerne på listen førte tilbage til grundforskningsopdagelser, der ikke havde haft det som mål at bane vejen til lægemidlerne. 
  • På listen af lægemidler, der kom fra grundforskning, var blandt andet udviklingen af blodtrykssænkende medicin, såkaldte ACE-hæmmere, og medicin mod inflammatoriske sygdomme, såkaldte TNF-hæmmere, der blandt andet virker mod psoriasis, gigt og tarmsygdommene Crohns og colitis.
  • Den gennemsnitlige tid fra opdagelse til godkendelse af nyt lægemiddel var 30 år. Det siger noget om, at de oprindelige opdagelser oftest var lavet på universiteter og ikke havde til formål at frembringe et lægemiddel, da der typisk er kortere tid mellem forskning og udviklingen af lægemidler hos medicinalvirksomheder. 

Forskere: »Vi kan ikke forudsige vigtige opdagelser«

Selvom resultaterne viser, at opdagelser i grundforskningen har ført til de bedste medicinske præparater, er det dog svært at sige på forhånd, hvilken grundforskning der vil ende med at have den effekt, konkluderer forskerne bag studiet. 

Store opdagelser fra grundforskningen

Eksempler på opdagelser fra grundforskningen:

  • Atommodellen
  • DNA’et
  • Elektricitet
  • At lys er elektromagnetiske bølger
  • Natrium-kalium-pumpen
  • Sorte huller
  • Solen er centrum i Solsystemet

Læs mere i Videnskab.dk's tema om grundforskning.

»Vi kan ikke forudsige, hvilken grundlæggende opdagelse der vil føre til et nyt lægemiddel,« siger Mark Fishman i en pressemeddelelse.

Han er professor ved Stem Cell and Regenerative Biology på Harvard Universitet og en af forfatterne til den nye forskningsartikel. 

»Men jeg vil sige ud fra denne undersøgelse og mine erfaringer, både som en lægemiddelforsker og grundforsker, at fundamentet for den næste bølge af store lægemidler bliver sat i dag af forskere, der er drevet af nysgerrighed til naturens indretning.«

Mark Fishman vurderer altså, at fremtidens lægemidler sandsynligvis også vil tage udgangspunkt i grundforskning.

I pressemeddelelsen foreslår han og kollegaerne opdagelsen af genredigerings-værktøjet CRISPR-cas9 som en af de mulige grundforskningsopdagelser, der i fremtiden vil bane vejen for afgørende, nye behandlinger. 

Videnskab.dk har tidligere skrevet om CRISPR, for eksempel i artiklerne 'CRISPR-status: Så langt er vi nu, og her er udfordringerne' og 'Kur mod genetiske sygdomme tættere på med nyudvikling af CRISPR'. 

Grundforskning bag alt, hvad vi ved

Hvis man zoomer ud i historisk helikopterperspektiv, ligger der grundforskningsopdagelser bag de fleste – hvis ikke alle, teknologiske fremskridt, heriblandt lægemidler, siger professor Liselotte Højgaard, der er formand hos Danmarks Grundforskningsfond. 

Al forskning hænger sammen

Poul Nissen, centerdirektør for Centre for Membrane Pumps in Cells and Disease (PUMPkin) ved Aarhus Universitet, har tidligere sagt til Videnskab.dk:

»Al god grundforskning ender med helt nye perspektiver, der også kunne få praktisk anvendelse. Jeg vil mene, at alle grundforskningsprojekter oplever, at der kommer de her mere afledte projekter ud af det. Det er derfor, grundforskning har så stor effekt på folks dagligdag,« konstaterer Poul Nissen og tilføjer: 

 »Grundforskning er på den måde anvendt forskning, bare med et meget længere tidsperspektiv. Man kan ikke lægge de to typer forskning i afgrænsede kasser.«

»Al forskning er i bund og grund kædet sammen historisk set. Opdagelsen af elektromagnetisk strøm og atommodellen var grundforskning. Uden den ville vi stadig leve i et bondesamfund uden strøm, computere, mobiltelefoner og så videre,« siger Liselotte Højgaard, klinisk Professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.

»Opdagelsen af DNA’et er også grundforskning og årsag til, at vi snart kan give patienter meget mere personlige behandlinger ud fra deres genetik. Og sådan kan man fortsætte.« 

Hun har ikke selv bidraget til den nye undersøgelse.

Samtidig er det dog vigtigt, at samfundet ikke kun investerer i grundforskning, pointerer hun. 

»Det er ekstremt vigtigt, at man anerkender det delikate økosystem, som forskning er. Man skal forstå hele kæden, som måske starter med grundforskning, men senere samles op af anvendt forskning i industrien, der udvikler nye behandlinger, og erhvervslivet, der bruger viden til at udvikle nye apparater,« forklarer Liselotte Højgaard, 

»Det er altsammen noget, der gør os rigere, og gør, at vi kan tillade os at investere i mere grundforskning,« uddyber hun og pointerer, at man ikke må glemme, hvor vigtig hele kæden er. 

»Vi skal huske grundlaget for vores opfindelser. Ellers berøver vi fremtidige generationer for nye innovationer,« siger hun. 

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.