Se galleriet: Grotte-sensation i Mexico gemmer på fantastiske Maya-skatte
Kilde: 
21 februar 2018

Under vandoverfladen ved Yucatán-halvøen i Mexico gemmer verdens største undervandsgrotte sig.

18. januar i år blev grottens 347 kilometers labyrintgange for første gang udforsket af et dykkerhold, der fandt et regulært skatkammer af spændende arkæologiske Maya-fund.

Siden da har grotten været genstand for en næsten konstant udforskning, og Maya-skattene bliver ved med at overraske, skriver sciencealert.com.

Man har allerede fundet skeletter og tilsyneladende brændte menneskeknogler, der er mindst 9.000 år gamle, hvilket tyder på, at der har været menneskelig aktivitet i det østlige Mexico flere tusinde år tidligere, end man havde troet. 

Grotten er ifølge undervandsarkæeolog fra Mexicos Nationale Institut for Antropologi og Historie og leder af forskningsholdet, der undersøger grotten, Guillermo de Anda, »uden tvivl det vigtigste arkæologiske undervandsområde i verden.«

Det fortæller han til sciencealert.com, hvor han også afslører, at man ind til videre har kortlagt 250 ferskvandshuller og 198 arkæologiske områder, hvoraf 140 af dem stammer fra Maya-folket.

Se billederne af Maya-skattene ved at klikke rundt i galleriet i toppen af artiklen. 

Se video fra undersøgelser af undervandsgrotten her. Der bliver desværre talt spansk i videoen, men den gemmer stadig på nogle flotte klip af dykker-ekspeditionen. (Video: Gran Acuifero Maya, INAH)

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.