Gravpladser ændrer konstant karakter
I Danmark hylder vi naturen på vores gravpladser, mens hollænderne bruger pladsbesparende navneplader. Selvom gravsteder ofte bliver opfattet som uforanderlige, ændrer de hele tiden udseende.

På Solheim i Bergen kan man se, hvordan størrelsen af de enkelte gravsteder har påvirket gravpladsens generelle udtryk fra at være snorlige og formelt til et legende og uformelt udtryk. (Foto: Rannveig Søndergaard Holm)

På Solheim i Bergen kan man se, hvordan størrelsen af de enkelte gravsteder har påvirket gravpladsens generelle udtryk fra at være snorlige og formelt til et legende og uformelt udtryk. (Foto: Rannveig Søndergaard Holm)

 

Gravpladser har taget sig forskelligt ud gennem historien. Deres udseende afhænger af, hvornår de er blevet lavet, og hvor de befinder sig. De sidste 250 år har grav-trends, der startede i centrale dele af Europa spredt sig videre ud, også til Skandinavien. På den måde har nye traditioner blandet sig med gamle, og lokale variationer er opstået. Ny viden, nye behov, trends og mode fører igen til nye tanker og ideer om, hvordan gravpladsen skal se ud.

»Man kan sige, at gravpladsen afspejler tiden,« siger Rannveig Søndergaard Holm.

Hun har rejst rundt og set på gravpladser i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, England og Holland.

Traditionel stil tilpasses moderne trends

Holm beskriver en række forskellige gravpladser, der viser, hvor forskelligt de kan tage sig ud.

Den traditionelle norske gravplads, som Solheim gravplads i Bergen, viser, hvordan måden, landskabsarkitekten former pladserne på, ændres med tiden.

Denne gravplads var planlagt med stramme hække omkring små gravsteder. Men efterfølgende, som gravstederne er blevet større, måtte hækkene også tilpasses de nye trends.

Billede 2: Ordrup kirkegård i Danmark er udformet som en lille lund, hvor gravsten stikker op af jorden blandt træer dækket af efeu. (Foto: Rannveig Søndergaard Holm)

»Landskabet omkring ændrer sig fra snorlige linjer til skrå og tilpassede hække, og gravområdet ændrer karakter fra at være stramt og formelt til et legende og uformelt udtryk,« siger Holm.

Et gravsted i naturen

Naturligt landskab, hvor gravene er placeret i et område med træer og vildtvoksende planter, er en trend, der er særligt populær i Danmark. I eksemplet på billede to vokser efeuen op langs træerne, og selve gravstederne er rullesten, som bare stikker op af skovbunden. Navnet på personen, der ligger begravet er næsten ikke synligt bag efeuen.

Der findes også skovområder inde på gravpladsen, hvor pårørende kan sprede de afdødes aske.

»Det er ikke tilladt inde på norske gravpladser i dag, men askespredning praktiseres blandt andet på Skogskyrkogården i Stockholm,« siger Holm.

I Sverige er det også muligt for folk at sprede asken i vand inde på gravpladserne.

»En løsning som formentlig vil være interessant for hinduister,« siger Holm.

Hollændere sætter brikker på en væg

Billede 3: I Holland må man med pladsmangel finde alternative løsninger. Billedet er fra mindelunden De Nieuwe Ooster i Amsterdam. (Foto: Rannveig Søndergaard Holm)

Holland er et lille land, hvor der er trangt med plads, og de må derfor ofte tænke i alternative baner. På billede tre ser vi et eksempel fra en mindelund i Holland, hvor navnepladerne er placeret samlet på en væg.

Den hollandske løsning er i stor kontrast til flere samiske gravpladser, hvor hver enkelte lille grav er en tue. Muslimer har en tilsvarende tradition, hvor man ikke må betræde graven. Sådan var det også i Norge for hundrede år siden. Modellen på billede fire viser et udsnit fra Sejs Svejbæk kirkegård i Danmark, hvor den samiske tuegrav har fået et moderne designudtryk.

Landskabsarkitekter kan hente inspiration fra studiet

Holm har lavet omkring 60 modeller af forskellige typer gravpladser. Sammen med studiet ønsker hun at lave en gravpakke til fremtidige landskabsarkitekter, så de kan få et værktøj at arbejde ud fra.

»I løbet af deres karriere tegner landskabsarkitekter måske en eller to gravpladser, og så vil mange have behov for et indblik i gravpladsens repertoire. Mit forskningsresultat er et værktøj, der viser variation, virkemidler og muligheder, og som kan ligge til grund for at tegne en gravplads, der kan tilpasses tidens ønsker, behov og krav,« siger stipendiaten.

Forskningsmaterialet kan frit benyttes. Et gravareal med en bestemt type udformning, som i dag rummer kistegrave, kan i et nyt anlæg for eksempel rumme urnegrave.

Visuelle forskningsmetoder

I landskabsarkitektens arbejde indgår der ofte feltobservationer, fotografier, skitseringer og modelarbejde. Det er også arbejdsmetoder, som Holm har gjort brug af. Billederne, som hun har taget under feltobservationer, viser allerede eksisterende gravområder. Enkelte af gravarealerne er verdenskendte, andre er blot kendt i lokalmiljøet.

Billede 4: Rannveig Søndergaard Holms model af gravtuer med udgangspunkt i Sejs Svejbæk kirkegård i Danmark. (Foto: Rannveig Søndergaard Holm)

»Mens flere af gravarealerne er typiske eksempler, er andre helt unikke. Nogle viser detaljer, andre helheden. Flere er tydeligvis tegnet med en bagvedliggende formel, mens mange er blevet til over tid,« siger Holm, som har besøgt op mod 300 gravpladser.

Hun har både brugt billeder som dokumentation fra feltobservationer og som en del af afhandlingens visuelle fremstilling. Et omfattende antal billeder danner udgangspunkt for at udvikle modeller.

Kistegrave er ved at gå af mode

Folk forbinder ofte gravpladser i dag med traditionelle kiste- og urnegrave. Trenden er nu, at andre begravelsesformer også bliver en del af gravpladsen – og i byerne vil dette først og fremmest være kremationsgrave.

Mere end 80 procent bliver kremeret i Sverige og Danmark i dag, mens der fortsat er et flertal af kistegrave i Norge. Det kan der være flere grunde til, blandt andet at der i distrikterne kan være langt til et krematorium. Men også i Norge bliver kremering mere og mere almindeligt, og det er næsten 40 procent, der bliver kremeret.

»Gravpladsers udformning vil også ændre sig i fremtiden. Med kendskab til variation, bevidsthed om virkemidler og forståelse for muligheder vil landskabsarkitekten kunne imødekomme de nye krav med et spektrum af forskellige tilgange,« siger Holm.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk