Gratis tilbud: Få en forsker på besøg, hvis du kan samle 20 mennesker
Igen i år kan du med ordningen ‘Bestil en Forsker’ få videnskaben helt tæt på. Book dit foredrag inden 31. marts.
Bestil en Forsker foredrag

Hvis du bare kan samle 20 tilhørere, kan du bestille et gratis forskerforedrag. Forskerne kan komme på besøg i perioden 23. til 29. april. (Foto: Søren Kjeldgaard)

Hvis du bare kan samle 20 tilhørere, kan du bestille et gratis forskerforedrag. Forskerne kan komme på besøg i perioden 23. til 29. april. (Foto: Søren Kjeldgaard)

Nu er det snart den tid på året, hvor forskere rejser rundt i hele landet for at fortælle om deres forskning som led i Bestil en Forsker-ordningen.

Enhver kan bestille foredrag til for eksempel en frokostpause i kantinen, de lokale foreningsmøder, højskolens foredragsaften eller for hele kollegiet. 

Det er gratis at bestille et foredrag, og man kan lære om alt fra det antikke grækenland til fjerne galakser eller mental sundhed. Foredragene kan bestilles nu og frem til den 31. marts på Forskningens Døgns hjemmeside.

Alle kan bestille en forsker

Bestil en Forsker er en del af videnskabsfestivalen Forskningens Døgn. Under festivalen har hele landet fokus på forskeres møde med almindelige borgere.

Når en forsker kommer på besøg, er der plads til vigtige spørgsmål, interessante samtaler og dybdegående fortællinger.  

Find foredragskataloget på forsk.dk og få det fulde overblik over årets foredrag. Her kan man nemt sortere mellem datoer, steder, emner og målgrupper. 

Når du har fundet et foredrag, der passer til dig, udfylder du formularen, og derefter kræver det blot en smule koordinering, før forskeren endeligt kommer ud og underholder jer med spændende forskning. 

Med årets 250 tilmeldte foredrag er der rig mulighed for at finde et foredrag, der passer lige til jer. 

Foredragene afholdes fra 23. til 29. april

Forskningens Døgn er en videnskabsfestival, der arrangeres af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Festivalen afholdes hvert år i uge 17 med masser af aktiviteter og events om forskning og videnskab. Du kan læse mere om festivalen på Forskningens Døgns hjemmeside.

Du kan bestille foredrag fra 21. februar til 31. marts.

Foredragene afholdes fra 23. til 29. april.

Mulighed for online-foredrag

Efter vores gode erfaringer med online-foredrag i 2021 er det stadig en mulighed at bestille foredrag, der foregår over internettet. Langt de fleste forskere glæder sig dog til at møde deres publikum i fysiske rammer og være sammen om videnskaben igen. 

Husk de få krav før, du bestiller:

  • Det er dit ansvar at stille de nødvendige faciliteter til rådighed. Det kan være et passende lokale med projektor eller en internetbaseret mødeplatform.
  • Der skal mindst være 20 personer til foredragene.
  • Nogle forskere skal desuden have deres rejseudgifter dækket.

Bestil en Forsker varetages af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling. Har du spørgsmål, kan du kontakte os på bestilenforsker@bestilenforsker.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker