Den danske grænsekontrol er foreløbig sat til at vare i 10 dage. EU-Kommissionen har sagt god for, at den midlertidige kontrol er i overensstemmelse med Schengen-reglerne, så vi behøver ikke at frygte at blive smidt ud af samarbejdet.
Men alt imens grænseposter stilles op rundt omkring i Europa (se boksen under artiklen), og nogle danskerne frygter, hvor mange flygtninge vi har kapacitet til i landet, mens andre bider negle over, hvordan vores seneste handlinger vil påvirke Danmarks position i EU, er vi faktisk på vej ned ad en anden – farlig – sti. Det mener lektor Gerd Battrup fra Institut for Grænseregionsforskning på Syddansk Universitet.
»I den store svenske avis Aftonbladet skrev en journalist for nylig, at det måske var på tide, at man i svensk debat stoppede med at referere til Danmark som Mordors forgård. Det er sådan, de opfatter os, og vi gør det også selv – dæmoniserer vores naboer,« siger lektoren.
»Der er opstået en forståelse i svensk debat om, at Danmark er dårlige, og Sverige er gode, og det samme gælder i Danmark, hvor det i nogle offentlige debatter ikke handler om borgerkrig i Syrien eller Taliban i Afghanistan, men om at Merkel og Löfven simpelthen inviterer krigere ind i Europa. Tyskland har aldrig tidligere snakket dårligt om Danmark, men det gør de nu pga. vores udlændingepolitik. Det er der, vi er.«
'Os' mod 'dem'-retorikken er farlig
Det har konsekvenser – i Danmark, såvel som i vores nabolande – når man italesætter problemerne, som om det er 'os' mod 'dem', siger Gerd Battrup.
»De der forklaringer, hvor man sætter en modsætning op om os og dem, de er farlige. De spænder ben for samarbejde over grænserne, de har økonomiske konsekvenser, og de har moralske konsekvenser.«
Gerd Battrup kalder denne type debat for en slags 'moralsk panik' – når noget i samfundet italesættes som farligt eller bliver dæmoniseret, uden at der er en egentlig, konkret sikkerhedsmæssig trussel mod landet.
Hun peger på andre, lignende eksempler i historien – som da den danske embedslæge i 1930 eksempelvis foreslog, at Danmark lukkede grænsen til Tyskland, fordi sønderjyderne fik for meget syfilis.
»Det er jo en let måde at bortforklare problemerne, at det er de andres skyld, at vi horer og drikker for meget for eksempel. På den måde får man dels ikke taget hånd om problemets egentlige rod, dels ødelægger man mulighederne for samarbejde på tværs af grænserne ved at dæmonisere den anden side.«
Irrationel frygt skaber irrationelle beslutninger
Tidslinje: Grænsekontrol i Danmark
1839: De første grænsevagter bliver indsat under Frederik 6. – et grænsekorps mellem Danmark og Tyskland
1864: Grænsen bliver flyttet til Kongeåen
1920: Grænsen flyttes ved folkeafstemning
1930’erne: Verdenskrisen fører til fornyet krav om kontrol ved grænserne
1950’erne: Grænsekontrollen afmilitariseres
1954: Den nordiske pasunion etableres
1960’erne: Politiet overtager kontrollen med grænsen
25. marts 2001: Danmark bliver del af Schengen-samarbejdet
15. juli til den 15. november 2011: Danmark genindfører permanent grænsekontrol.
Kollegaen lektor, ph.d. og mag.art Martin Klatt, som også arbejder ved Institut for Grænseregionsforskning på Syddansk Universitet, er enig i, at den irrationelle frygt får lov til at fylde for meget. Han mener, at irrationaliteten lige nu får lov til at styre vores politikere.
»Det er for eksempel en ubestemt frygt, at vi får problemer og ikke kan håndtere det, hvis der kommer for mange flygtninge. De politiske beslutninger omkring grænsekontrollen bliver ikke truffet på et rationelt grundlag, og det får mig til at frygte, at den midlertidige kontrol kan gå hen og blive permanent – selvom det vil have store konsekvenser for os.«
Han nævner blandt andet risikoen for, at Danmark bliver smidt ud af Schengen-samarbejdet, hvilket i sig selv vil være en stor udfordring, men som også vil have voldsomme konsekvenser for vores sammenhængskraft med de øvrige nordiske lande.
»Hvis det skulle ske, og de andre lande vælger at blive i Schengen, vil det kræve grænsekontrol til Norge og Sverige, og det vil ikke bare være imod den nordiske ånd, det vil ødelægge den. Det ville virkelig være worst case scenario,« siger han og fortsætter:
»Et andet scenarie er selvfølgelig, at hele Schengen-samarbejdet bryder sammen, men det tror jeg alligevel ikke på, for det er jo en af grundpillerne i det europæiske samarbejde.«
»Selvfølgelig er svenskerne ikke bare store, naive idioter«
Martin Klatt understreger, at det europæiske samarbejde bygger på fællesskab – og derfor er politikerne i højere grad også nødt til at tænke i fælles løsninger, i stedet for at kaste mudder efter hinanden, mener han:
»EU bygger jo på fællesskab, og hvis man kan se, at nogle lande hænger på for meget – Italien og Grækenland har eksempelvis været overbelastede af flygtningestrømmen siden 2010 – så er vi jo nødt til at finde en fælles løsning.«
Gerd Battrup er enig i, at politikerne er nødt til at se sig ud over deres interne magtkampe.
»Situationen i dag er den, at regeringerne ikke har kunnet tale ordentligt sammen. De skælder hinanden ud, i stedet for at samarbejde. Og der ér stor forskel på for eksempel dansk og svensk udlændingepolitik, men selvfølgelig er svenskerne ikke bare store, naive idioter, og selvfølgelig er vi ikke bare fascister. Det dårlige samarbejde landene imellem gør, at man ikke får samarbejdet ordentligt om at få løst problemerne. I sidste ende rammer det os alle.«