Googler du alting? Det kan have en uheldig konsekvens, peger studie på
google søgning

Det kan være tiltalende bare at sende en hurtig Googlesøgning afsted, hvis man ikke kan huske svaret på et spørgsmål, men ifølge et nyt studie kan det have konsekvenser. (Foto: Shutterstock)

Det kan være tiltalende bare at sende en hurtig Googlesøgning afsted, hvis man ikke kan huske svaret på et spørgsmål, men ifølge et nyt studie kan det have konsekvenser. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
02 november 2021

Mennesker, der ofte bruger søgemaskiner, har en tendens til at glemme, at de har fundet viden på internettet. I stedet vurderer de, at deres viden kommer fra deres egen hukommelse.

Det peger et nyt studie på, der er udgivet i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, og som undersøger, hvor folks hukommelse slutter, og internettet begynder. 

Ved at lave flere eksperimenter med 1.917 deltagere har studiets forfatter, Adrian Ward, der er adjunkt i marketing på University of Texas, fundet belæg for en teori om, at menneskers konstante forbindelse til online viden udvisker grænsen mellem intern og ekstern viden. Altså mellem hvad vi ved og husker, og hvad vi kun ved, fordi vi googler os frem til det.

»Vi tror, at internettets viden er vores egen,« siger Adrian Ward.

Det skriver Futurity.

I undersøgelsens første eksperiment skulle deltagere svare på 10 spørgsmål om almen viden - den ene halvdel skulle gøre det på egen hånd, mens den anden fik adgang til Google.

Herefter skulle deltagerne svare på, hvor sikre de var på deres evner til at finde information ved hjælp af eksterne kilder, samt hvor dygtige, de troede, de var til at huske informationer.

De, der benyttede Google, svarede naturligvis mere korrekt på spørgsmålene, men de var samtidig også mere selvsikre i forhold til deres egne evner til at huske informationer.

Efterfølgende skulle nogle andre deltagere svare på de samme 10 spørgsmål ved hjælp af Google eller deres egen hukommelse. Herefter fik de at vide, at de skulle svare på 10 nye spørgsmål og blev også spurgt, hvordan, de troede, det ville gå.

Her viste det sig, at de, der havde klaret den første test med Google, troede, at de ville klare de 10 spørgsmål markant bedre sammenlignet med dem, der ikke havde haft hjælpemidler. 

Det viser ifølge Adrian Ward, at deltagerne havde fået en større tro på sig selv, fordi de havde haft hjælpemidler. De tilskrev resultatet fra den første runde deres egne evner - og glemte det faktum, at de havde haft adgang til Google.

I det andet eksperiment skulle deltagerne svare på spørgsmål ved hjælp af Google, men hvor halvdelen fik adgang til en langsom søgemaskine, hvor søgeresultaterne var forsinkede med 25 sekunder.

Et efterfølgende interview viste, at deltagere med den langsomme søgemaskine var mindre selvsikre i forhold til deres egne evner, og de regnede ikke med, at de ville klare det særligt godt i de kommende tests.

Ifølge Adrian Ward indikerer det, at søgehastigheden til dels var grund til, at deltagerne mente, at de generelt var dårligere til videnstest. De forbandt igen deres evner til søgemaskinen. 

I det tredje og sidste eksperiment skulle deltagerne svare på 50 spørgsmål, hvor den ene halvdel skulle bruge Google, mens den anden skulle bruge Wikipedia. 

Begge søgemaskiner ville give samme svar, men på Wikipedia ville svarets kontekst blive uddybet mere, hvilket potentielt kunne hjælpe deltagerne til at huske det bedre.

Deltagerne blev efterfølgende stillet de samme 50 spørgsmål blandet sammen med 20 nye og skulle svare på, om de havde svaret på spørgsmålet med hjælpemidler eller uden. 

De, der brugte Google, mente i langt højere grad, at de havde svaret korrekt på spørgsmål uden hjælpemidler, sammenlignet med dem, der brugte Wikipedia. Det gjorde de, selvom det i virkeligheden ikke var tilfældet.

De vigtigste pointer fra eksperimenterne er, at resultaterne indikerer, at deltagernes syn på, hvad de vidste, og deres tiltro til egne evner var forbundet til, hvor meget de googlede. 

En vigtig pointe var samtidig også det faktum, at deltagerne nogle gange fuldstændig så bort fra, at de havde brugt hjælpemidler til at besvare spørgsmål.

»Vi kunne observere deltagere, der simpelthen havde glemt, at de havde googlet et spørgsmål,« siger Adrian Ward.

Han understreger, at hans fund kan knyttes til flere problemer. Blandt andet at det er problematisk, at vi med det samme benytter os af Google, når vi vil have svar på noget, fordi det betyder, at vi ikke får trænet vores hukommelse.

Mennesker kan ifølge Adrian Ward føle sig mere vidensberiget, selvom det i virkeligheden ikke er tilfældet, og det kan for eksempel få store konsekvenser for uddannelse, mener han. 

Studerende vil måske bruge mindre tid på at finde viden, fordi de allerede føler sig fyldt med viden, selvom det i virkeligheden bare er Google.

jso

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.