Google Earth-billeder af den sjællandske muld afslører ukendte vikingehuse
»Som højt specialiseret nørd er det bare altid sjovt at undersøge landskabet fra luften, for man finder noget nyt og spændende hver gang,« siger en af arkæologerne bag fundet.
Vikingeplads ved Saltbæk Vig

De hvide prikker på jorden markerer, hvor husstolper til tusind år gamle vikingebopladser engang blev gravet ned. (Foto: Museum Vestsjælland) 

Computerprogrammet Google Earth og arkæologi har overraskende meget med hinanden at gøre.

De satellitbilleder af Jorden set fra oven, som Google Earth forsyner os med, rummer nemlig muligheder for at gå på opdagelse i vores fortid.

Opløsningen på Google Earths satellitfotos er efterhånden så høj, at arkæologer kan bruge dem til at finde spor af oldtidslevn. Det har en gruppe af professionelle arkæologer fra Museum Vestsjælland sammen med nogle amatørarkæologer draget nytte af.

Ved at skaffe sig overblik over det danske landskab på blandt andet Google Earth har de fundet aftryk af en vikingeboplads på Vestsjælland. Bygningerne er hidtil fuldstændig ukendte.

»Det er smart, at man kan bruge Google Earth til at udforske jorden derhjemme fra skrivebordet som privatperson, og vi professionelle arkæologer har også nytte af programmet til at overskue terrænet,« siger museumsinspektør på Museum Vestsjælland Michael Vennersdorf til Videnskab.dk.

Han er en af forskerne bag fundet, som de netop har løftet sløret for.

LÆS OGSÅ: Lær at gøre arkæologiske fund i Google Earth

Langhus rekonstruktion

Rekonstruktion af langhus ved vikingemuseet i Borg Vestvågøy i Lofoten, Norge. (Foto: CC BY-SA 2.0 de)

En stormandsbebyggelse

Den vikingeboplads, som arkæologholdet har fundet, udgør en samling såkaldte grubehuse, et langhus samt et hegnsforløb fra Vikingetiden (800-1.050). De har også fundet gravhøje, der enten er fra den Yngre Stenalder (3.900 f.v.t. -1.800 f.v.t.) eller Vikingetiden. 

»I Vikingetiden blev langhuse enten brugt til beboelse eller, hvis de var meget store, til at stormanden kunne tage imod gæster,« fortæller Michael Vennersdorf.

Grubehuse, derimod, var mindre bygninger delvis gravet ned i jorden, der blev brugt som små eksterne værksteder, hvor stormandens håndværkere arbejdede, fortæller han.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

 

Vikingefundet udgør sandsynligvis en stormandsbebyggelse, hvor en velhavende familie har boet, tror arkæologerne bag fundet.

Langhuse er nemlig normalt mellem 12 og 40 meter lange, og det på Sjælland når op på hele 35 meter, så det har været en ret imponerende bygning for sin tid.

På samme plads er der også tidligere blevet gjort detektorfund, der viser, at familien har været mere velbeslået end gennemsnittet.

LÆS OGSÅ: Luftfotos er en uvurderlig indsigtskilde

Dragtspænder fra Vikingetiden

Små dragtspænder fra Vikingetiden fundet ved grubehusene på marken med langhuset med metaldetektor. (Foto: Museum Vestsjælland) 

Vikingernes bygninger

Grubehusene er dateret til mellem 600 og 1050-tallet og er lette af få øje på fra luften, på grund af deres karakteristiske form og størrelse.

Grubehuse er typisk omkring 2 x 4 meter i diameter, men dem, arkæologerne på Museum Vestsjælland har fundet, ser ud til at have en diamter på 3-3,5 meter.

Fordi de var delvist nedgravet, er det ret let af få øje på deres aftryk i jorden.

Langhuset er fra midten af Vikingetiden, omkring 900-tallet. Det udleder arkæologerne på baggrund af arkitekturen. 

Sådan bruger arkæologer Google Earth til at finde fortidsspor

Det er umiddelbart ikke lige til at gennemskue, hvordan Google Earth kan hjælpe arkæologer med at finde fortidsminder.

Det, som arkæologerne leder efter på satellitbillederne og luftfotos, er mørke pletter, der ligger på lige linje på marker. Pletterne kan nemlig være steder, hvor stolperne til oldtidsbygninger har været gravet ned.

Pletterne ser mørkere ud end resten af landskabet fra luften, fordi jorden, hvor vikingerne gravede deres husstolper ned, er ekstra næringsrig.

Om sommeren, når det er tørt, bliver alt korn på markerne svitset af med undtagelse af afgrøder, der vokser på de steder, hvor vikingehusene stod for mere end 1000 år siden. De plamager forbliver frodige, og står derfor knivskarpt aftegnet imod resten af den tørre kornmark.

Hvis vi skal have svar på, hvorfor kornet, hvor husstolperne har været gravet ned, forbliver frodigt, kræver det, at vi tager et smut tilbage til Vikingetiden.

Da vikingerne for over 1000 år siden gravede ud til deres huse, røg der muld og næringsrig affaldsjord fra vikingebopladsen med ned i stolpehullerne. Hvis vikingerne ikke trak stolperne op igen senere, rådnede stolperne og formuldede på stedet.

Den jord ligger stadig gemt under kornet, hvor den opsamler vand og giver næring og fugt til kornet - også i løbet af en tør sommer.

Grubehuse og langhuse på luftfotos

De mørke plamager ligger på en lige linje, og deres omrids er mere skarpt, end hvis de var kommet af naturlige processer. Derfor udleder luftfotoarkæologerne, at der er tale om hustomter, altså huller til vægstolper eller tagbærende stolper. (Foto: Museum Vestsjælland)

Google Earth bliver brugt flere steder

Michael Vennersdorf er ikke ene om at være begejstret for de muligheder, som Google Earth rummer for arkæologerne.

Lis Helles Olsen, der er museumsinspektør på Holstebro Museum, kender alt til at finkæmme landskabet i Google Earth.

»I nogle områder er Google Earths billeder i rigtig god opløsning, så vi har selv brugt programmet på vores museum,« fortæller hun Videnskab.dk.

Lis Helles Olsen er luftfotoarkæolog, og hendes job består i at lave overflyvninger af Danmark, i sin jagt efter spor på fortidslevn.

Men hvor gode er Google Earths billeder egentlig i forhold til hendes professionelle billeder?

»Jeg har sammenlignet Google Earths billeder med nogle af de fotos, vi har taget fra flyveren. I nogle tilfælde er dem fra Google Earth fuldstændig på højde med vores egne billeder, nogle gange dårligere, og nogle gange ligefrem bedre,« fortæller hun, og konkluderer:

»Så de kan bestemt bruges!«

Her kan du se, hvordan grubehuse blev gravet ned i jorden. (Illustration: Skizzen Grubenhäuser/Rosstal (D) und Sussex (GB))

LÆS OGSÅ: Luftfotos afslører landskabet under vikingetid og middelalder

Lidt af et lykketræf

Det er faktisk lidt af et særsyn, at arkæologerne har kunnet bruge Google Earth-programmet til få øje på fortidslevn i den sjællandske muld.

Størstedelen af den sjællandske jord er nemlig lerjord, som er rig på mineraler, og derfor giver frodige marker. En fordel for de sjællandske landmænd måske, men lidt af en forhindring for arkæologer, der prøver at finde fortidslevn med Google Earth.

Sjællands mineralrige jorde gør nemlig, at de frodige pletter, som gemmer på næringsrig muldjord fra Vikingetiden, fortaber sig i det omkringliggende frodige landskab.

Derfor er det lidt af et lykketræf, at Google Earths seneste opdatering stammer fra maj og juni 2018. Som bekendt, havde vi en usædvanligt varm sommer sidste år, og selv ikke den sjællandske lerjord kunne holde kornet frodigt.

Det kunne tværtimod den den næringsrige muldjord, hvor husstolper blev gravet ned for over 1000 år siden. Det betød, at pletterne fremstod grønne og frodige mod det afsvedne landskab.

»Det har været rigtig god timing for vores vedkommende. Vi har været enormt heldige med Google Earth i denne sæson. Som regel er vi oppe på dupperne, når der komme nye opdateringer eller billeder, og denne gang har det i den grad givet pote,« siger Michael Vennersdorf.

Vikingetidshus vestsjælland

Her er plamager efter et treskibet langhus. Huset ligger mellem de to sprøjtespor i kornet. De buede langvægge står tydeligt, og i husets venstre side ses to huller efter tagbærende stolper. (Foto: Museum Vestsjælland)

Google Earth er bedst i Jylland

I Jylland har både amatør- og professionelle arkæologer i flere år kunnet danne sig et overblik over de jyske marker på forskellige landsdækkende luftfotos på internettet, heriblandt via Google Earth.

Sandjorden i store dele af i Jylland bliver hurtigere tør end lerjorden på Sjælland, så pletterne, hvor den næringsrige muld er gravet ned, aftegnes klart.

»Når det bliver tørt i dele af Jylland, så forsvinder vandet ud af jorden. Vandet løber hurtigt igennem de store sandkorn til forskel fra lerjord, hvor de meget fine partikler holder på vandet « forklarer Lis Helles Olsen.

Hun arbejder med luftfotoarkæologi, og ved derfor alt om, hvordan jordforholdene skal være, når man skal få øje på oldtidslevn fra luften.

Hvis din nysgerrighed er blevet vakt, så tjek også artiklen 'Lær at gøre arkæologiske fund i Google Earth'. Det er en guide til, hvordan du selv kan spotte fortidsminder på Google Earth, hvis du går rundt med en sofaarkæolog i maven.

 

LÆS OGSÅ: Mindst 50 nye fund: Usædvanligt mange fortidsminder toner frem efter rekordsommer

LÆS OGSÅ: Google Earth fra da bedstefar var dreng

LÆS OGSÅ: Se de seks gådefulde spor i Danmark, som arkæologer ikke kan forklare

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.