Godt nyt: Store børn, som er bagud i skolen, kan hjælpes med den rette indsats
Det er aldrig for sent at lære: Lærere kan hjælpe store børn til at klare sig bedre i læsning og matematik, hvis de bruger den rette indsats, viser en stor forskningsgennemgang.
elever store børn undervisning bagud i matematik dansk effekt intervention

Undervisning i mindre grupper har størst effekt hos større børn, som er bagud i dansk eller matematik. (Foto: Shutterstock)

Undervisning i mindre grupper har størst effekt hos større børn, som er bagud i dansk eller matematik. (Foto: Shutterstock)

Børn helt op på gymnasieniveau, som er bagud i læsning og matematik, kan hjælpes til at klare sig bedre.

Det viser en ny forskningsgennemgang - et såkaldt review - som er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Campbell Systematic Reviews.

»Det her studie bakker op om, at det giver mening at lave interventioner og give ekstra støtte, også til børn, som er ældre,« siger ph.d. og seniorforsker hos VIVE Jens Dietrichson til Videnskab.dk.

Han har været med til at lave litteraturgennemgangen, hvor forskerne har gennemgået studier af interventioner (indsatser) til børn med vanskeligheder fra 7. klasse og helt op i gymnasiet.

Campbell Collaboration

Campbell Collaboration er en international organisation bestående af uafhængige forskere og forskningsinstitutioner, der laver systematiske oversigter over forskning på det sociale og samfundsvidenskabelige område. 

Målet er at bidrage til, at politikere kan træffe beslutninger på et evidensinformeret grundlag.  

Læs mere om Campbell Collaborations her. 

Evidens for at det nytter

Pernille Bødtker Sunde er uddannet matematiklærer og har i mange år undervist i matematik i de små klasser i folkeskolen. I dag er hun ph.d. og forsker på Center for Pædagogik og Dannelse på VIA University College, hvor man blandt andet uddanner lærere.

Her forsker hun i børns regnestrategier i de mindste klasser, og hvordan måden at regne på påvirker deres matematikfærdigheder i de større klasser.

»Fordi jeg arbejder med de mindste klasser, bliver jeg ofte spurgt, om det overhovedet nytter at sætte ind i de større klasser,« siger Pernille Bødtker Sunde, der ikke selv har været med til at lave forskningsgennemgangen.

»Der er det vigtigt at kunne sige, at der er evidens for, at det faktisk nytter, og den evidens giver det her nye studie jo,« uddyber hun.

Hun bakkes op af professor på TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet Simon Calmar, der heller ikke har deltaget i det nye studie:

»De dokumenterer på overbevisende vis, at man kan lave interventioner i skolen til større børn, som har vanskeligheder, og at det har en positiv effekt,« siger han.

Hvad er det så, der hjælper?

I forskningsgennemgangen indgår i alt 71 studier, som har undersøgt forskellige indsatser til børn med problemer i læsning og matematik i de store klasser og gymnasiet. 

Selv om indsatserne er forskelligartede, har forskerne kunnet inddele dem i syv overordnede typer af indsatser. Alle indsatser bortset fra en gør eleverne bedre til læsning og matematik sammenlignet med elever, som ikke har fået en særlig indsats.

Det, der virker allerbedst, er undervisning i små grupper på op til fem elever.

»Det falder meget fint i tråd med erfaringer fra skolen, men også fra andre studier af yngre elever. Min egen erfaring som lærer, siger mig, at hvis du skal lave en målrettet indsats, så kan du ikke have større grupper. Ofte har de individuelle børn brug for forskellige ting, som kun er muligt i mindre grupper,« siger Pernille Bødtker Sunde.

Derfor er det også hendes erfaring, at mere undervisning og længere skoledage ikke hjælper børn med vanskeligheder. Fordi de har brug for fokuseret undervisning, hvor læreren er tættere på.

Kammeratstøttet læring, computerstøttet læring og opkvalificering af lærerne ser også ud til at hjælpe elever med vanskeligheder.

Den eneste indsats, som ikke har nogen effekt, er såkaldte incitament-interventioner, som går ud på, at eleverne bliver belønnet for at præstere bedre.

Ifølge de tre forskere bliver incitament-interventioner formentlig ikke brugt nævneværdigt i den danske skole.

Indsatser til elever, som er bagud

Forskerne har grupperet de 71 studier i 7 typer af interventioner

  • Undervisning i små grupper på maks 5 børn - som er det, der virker bedst i forhold til elevernes efterfølgende resultater i test.

  • Kammeratstøttet læring.

  • Coaching/efteruddannelse af lærerne.

  • Computerassisteret læring.

  • Kontinuerlig måling af elevernes læring.

  • Incitament-interventioner.

  • Andre metoder - dækker over tre typer af interventioner: Undervisning i mindre grupper, men med flere børn end 5. Ændring i det børnene skulle lære, men ikke i undervisningsmetoden og mere tid til at løse opgaverne.

  • Alle undtagen incitament-interventionerne har en effekt.

Ingen danske studier

I Danmark bliver der lavet en del forskning i interventioner til mindre børn for at stimulere sprogudvikling allerede i børnehaven og for at hjælpe børn i de mindste klasser, hvis de er lidt bagud i læsning.

Men der er ikke lavet ret meget dansk forskning i, hvordan man hjælper børn i de større klasser, som stadig er bagud. 

»Rigtigt mange penge bliver brugt på den tidlige forebyggende indsats, som jo er super vigtig. Men et studie som det nye her er vigtigt at kunne henvise til det, hvis man skal argumentere for at kunne tilbyde en indsats til en gruppe ældre børn, som har udfordringer,« siger Pernille Bødtker Sunde.

I den nye forskningsgennemgang er der ingen danske studier med, simpelthen fordi de studier ikke findes. 

Det er derfor vigtigt at tage forbehold for, at studierne er udenlandske, vurderer Pernille Bødtker Sunde.

»Der er stor forskel på læringskulturen i forskellige lande, og hvilke metoder man i forvejen bruger i undervisningen, og det kan have indflydelse på effekten af en indsats,« siger hun.

Danske skoler bruger allerede mange af de tiltag, der virker

I danske skoler bruger man for eksempel i forvejen både kammeratstøttet læring, computerassisteret læring og i nogen grad også undervisning i små grupper til alle børn. 

Derfor kan man forestille sig, at en intervention med fokus på for eksempel kammeratstøttet læring til elever, som er bagud, vil have mindre effekt i Danmark, fordi elever, som ikke deltager i indsatsen, alligevel får kammeratstøtten.

Alligevel mener både Pernille Bødtker Sund, Simon Calmar og Jens Dietrichson, at det nye review er vigtig viden for den danske skole.

»Det peger på nogle metoder, man burde bruge mere. Hvis man har en gruppe elever, som man vil løfte i læsning og matematik, så vil det være en god idé at starte med at tage dem ud i mindre grupper og bruge mere elev-til-elev-læring,« siger Jens Dietrichson.

Ifølge Pernille Bødtker Sunde skal man dog være opmærksom på, at dette efter skolereformen og med reglerne for inklusion i så vidt muligt omfang skal rummes indenfor rammerne af den almene undervisning, når det gælder folkeskolen.

»Tidligere var der mulighed for at tage en gruppe elever ud af klassen, for eksempel udenfor normal skoletid, hvor de ikke gik glip af den normale undervisning. Det gør man ikke i dag, fordi dagen i forvejen er så lang, og principperne for inklusion netop handler om at give støtten indenfor almen-undervisningen,« siger hun.

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Er effekten stor nok til at være indsatsen værd?

Den gode nyhed er altså, at det hjælper at gøre noget for de store elever med læse- og matematikvanskeligheder.

Det er dog ingen mirakelkur, påpeger Simon Calmar fra Aarhus Universitet.

»Selv om det er spændende og vigtigt at se, at vi kan gøre noget for de her elever, så er effekterne ikke store. Især i de bedste af studierne, hvor man ved lodtrækning har inddelt børnene i interventionsgruppe og kontrolgruppe (som ikke modtager en indsats, red.). Der er en effekt, men den er ikke stor,« siger Simon Calmar.

I forskningsgennemgangen har de ikke lavet en såkaldt omkostningsanalyse, hvor man sammenholder prisen for en indsats med effekten, for at vurdere om virkningen er stor nok til at være pengene værd.

»Hvis man skal beslutte, om man vil indføre en bestemt type indsats, er man nødt til at afveje, hvad den koster, i forhold til hvor godt den virker,« uddyber Simon Calmar.

Forskerne ville faktisk gerne have lavet den afvejning. Problemet var, at der simpelthen er for få af studierne, der har opgjort omkostningerne ved interventionen, til at det var muligt at lave det regnestykke meningsfuldt.

Den nye forskningsgennemgang kan heller ikke konkludere, om indsatserne virker på længere sigt, eller om effekten forsvinder igen. Simpelthen fordi der ikke er lavet studier nok, der har undersøgt langtidseffekterne.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.