'Glutenfrit vand' viser absurd trend i fødevaremærkning
Firmaer i udlandet er begyndt at markedsføre 'glutenfrit' og 'GMO-frit vand' på flaske.
Fødevaremærkning lovgivning ingredienser næringsstoffer forvirrende obligatorisk frivillig ikke-reguleret absurd  GMO økologisk naturlig bioteknologi afgrøder glutenfri asymmetrisk information informationsasymmetri signaleffekt teori forbrugeradfærd

Producenterne bruger vildledende varemærkning til at forvirre forbrugerne. (Foto: Shutterstock)

Producenterne bruger vildledende varemærkning til at forvirre forbrugerne. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Mærkningen og markedsføringen af fødevarer har sammen med forsideoverskrifter om farerne ved gluten, hormoner og genmodificerede organismer (GMO) nået nye absurde højder.

Nu kan vi for eksempel købe 'kvalitetsvand', der ikke alene kan prale af at være fri for GMO og gluten, men som også er økologisk og kosher.

Det er fuldstændig irrelevant, at ikke én eneste vanddråbe nogen steder indeholder hverken GMO eller gluten.

Selvom nogle fødevaredeklarationer leverer nyttige oplysninger, der måske ikke er umiddelbart detekterbare, indeholder andre vildledende påstande, der udnytter forbrugernes uvidenhed og vilje til at betale overpris for såkaldte 'kvalitetsprodukter'.

'Falsk gennemskuelighed' er ikke oplysende

Historien kort
  • Producenterne udnytter forbrugernes uvidenhed til at hæve priserne og til at differentiere sig.
  • Inkonsekvent lovgivning forvirrer forbrugerne og muliggør absurde påstande i fødevaredeklarationerne.
  • Amerikansk forsker råber vagt i gevær. Ny lovgivning træder i kraft i 2018, og vi risikerer, at det bliver endnu værre.

Det er for eksempel nyttigt at kende produktets oprindelsesland; det samme kan ikke siges om mærkning af vand i plastikflaske som 'glutenfri' eller 'fri for GMO'.

Det er min erfaring som fødevareøkonom, at denne ‘falske gennemskuelighed' ikke informerer forbrugerne om fødevarerne. Det gavner i hvert fald ikke forbrugerne, når varerne samtidigt sælges til højere priser.

Næste år træder en ny fødevaremærkningslov i kraft, og den nye forordning vil faktisk kun gøre ondt værre.

Fødevaremærkningens historie kort fortalt

Indtil slutningen af ​​1960'erne vidste forbrugerne kun meget lidt om næringsindholdet i de forskellige forarbejdede fødevarer, som de købte.

Men det ændrede den dramatiske vækst i forarbejdede fødevarer, og et system med både frivillige og obligatoriske næringsdeklarationer blev indført i USA i begyndelsen af 19​​70'erne. 

I takt med at vi som forbrugere fik større viden om forholdet mellem kost og sundhed, forsøgte USA's lovgivende forsamling, Kongressen, at levere endnu flere informationer til forbrugere gennem Nutrition Labeling and Education Act fra 1990, som gav Food and Drug Administration (FDA – USA’s Fødevare- og Lægemiddelforvaltning, red.) autoritet til at kræve, at virksomhederne deklarerer visse næringsstoffer og andre detaljer om fødevarerne.

Fødevaremærkning lovgivning ingredienser næringsstoffer forvirrende obligatorisk frivillig ikke-reguleret absurd  GMO økologisk naturlig bioteknologi afgrøder glutenfri asymmetrisk information informationsasymmetri signaleffekt teori forbrugeradfærd

'Glutenfri', 'GMO-fri' og 100 % vegansk vand på flaske. Fødevaremærkningen er til tider absurd. (Foto: Shutterstock)

Lovgivningen har gjort det mindre gennemskueligt

Siden dengang er fødevaremærkningen kun blevet mindre gennemskuelig.

Visse mærkninger som eksempelvis 'økologisk' skal følge strenge føderale retningslinjer, mens andre er ikke-regulerede – for eksempel 'natural' (naturlig).

Æg kan komme fra høns, der 'ikke lever i bur' (ikke-reguleret) eller 'fritgående' (reguleret), og mælk kan stamme fra køer, der 'kommer på græs' (ikke-reguleret), eller som er 'hormon-frie' (kræver godkendelse).

Mærkningen er i høj grad et resultat af forbrugernes ønske om at vide mere om den måde, hvorpå fødevarerne bliver produceret – og vilje til at betale mere for diverse mærkater – uanset om de er påviselige eller ej.

Økonomisk teori forklarer forbrugeradfærd

Økonomerne kan hjælpe os med at forstå, hvordan fødevaremærkningen driver forbrugernes adfærd.

Fødevaremærkning lovgivning ingredienser næringsstoffer forvirrende obligatorisk frivillig ikke-reguleret absurd  GMO økologisk naturlig bioteknologi afgrøder glutenfri asymmetrisk information informationsasymmetri signaleffekt teori forbrugeradfærd

Er koen hormonfri, eller har den gået på græs? Begge mærkninger kan ses på fødevarer, men kun en af dem er reguleret, så det skal godkendes, før man må mærke sine fødevarer med det. (Foto: Shutterstock)

Økonomen Kevin Lancaster foreslog i 1966, at det slet ikke er selve produkterne, men deres egenskaber (characteristics), der afgør, om en vare skaber købeglæde.

Hvis vi nu for eksempel skal købe en ny bil, er det de forskellige egenskaber – farve, mærke, størrelse, pris eller brændstofeffektivitet – der afgør vores valg.

Online browsing hjælper os endda med at indsnævre vore søgekriterier for egenskaberne.

Nogle egenskaber – eksempelvis størrelse og farve – er synlige og verificerbare før køb, mens andre, som brændstofeffektivitet, ikke kan verificeres, før vi har skrevet under og har kørt i bilen.

Asymmetrisk information kan skævvride

Med andre ord: Producenten ved mere om bilen, end vi gør, og det kalder økonomerne 'asymmetrisk information' (eller informationsasymmetri).

I 2001 blev Nobelprisen i økonomi givet til George Akerlof for hans analyser af markeder med asymmetrisk information og den magt-ubalance, som kan skævvride transaktionen og i nogle tilfælde medføre, at den ikke bliver gennemført.

Vi står over for den samme problemstilling, når vi køber vores fødevarer. Vi kan vende og dreje et æble for at se, om det er stødt eller plettet, men vi kan kun gætte os til, hvordan det vil smage, og vi ved ikke, hvor mange kalorier det indeholder – selv efter at vi har spist det. Det er hér, fødevaremærkningen kommer ind i billedet.

Udnytter vidensforskellen

Fødevaremærkning lovgivning ingredienser næringsstoffer forvirrende obligatorisk frivillig ikke-reguleret absurd  GMO økologisk naturlig bioteknologi afgrøder glutenfri asymmetrisk information informationsasymmetri signaleffekt teori forbrugeradfærd

Sammenligning mellem tidligere og ny varedeklaration efter ny lovgivning trådte i kraft tidligere på året. (Foto: USA's FDA – Food and Drug Administration)

Desværre kan vi ikke fjerne asymmetrisk information helt, og forbrugerne står aldrig med den samme mængde viden som producenterne, når de foretager et køb.

Obligatorisk næringsdeklaration har mindsket forskellen mellem producenternes og forbrugernes viden. Det gælder især, når de påkrævede yderligere oplysninger kommer forbrugerne til gavn – eksempelvis information om, at en fødevare indeholder 160 kalorier eller 60 procent af det anbefalede daglige vitamin-C-indtag.

Visse producenter bruger dog næringsdeklarationen til at udnytte denne vidensforskel gennem forbrugernes betænkelighed ved en række ingredienser og produktionsmetoder til at sætte prisen på produkterne i vejret eller til at øge markedsandelen.

Det gør de for eksempel gennem falsk gennemskuelighed. Vi støder i stigende grad på mærkeringer, der lister fravær af visse ingredienser ('fri for' eller 'indeholder ikke'); ingredienser vi på ingen måde finder i produkterne i første omgang.

Formålsløs mærkning forvirrer forbrugerne

Det føromtalte 'glutenfrie' vand er en tydelig illustration. Andre fødevaremærkninger kræver lidt mere viden for at afsløre, at de er formålsløse.

Den amerikanske lovgivning forbyder hormoner i svinekød eller fjerkræ, så det giver derfor ikke mening at fremhæve, at kyllingelårene eller svinekoteletterne er 'hormonfrie'.

Alligevel ser producenterne det som en chance til at hæve priserne og få produkterne til at skille sig ud fra mængden.

USA's Fødevare- og Lægemiddelforvaltning tillader, at producenterne skriver 'hormonfrie', så længe fødevaremærkningen også informerer om, at : »USA’s fødevaremærkningslov forbyder brugen af ​​hormoner«.

genmodificering afgrøder mærkning fødevarer gmo

I USA er genmodificerede fødevarer ikke forbudt, men snart skal det stå på varen, hvis den stammer fra GMO-afgrøder. (Foto: Shutterstock)

Ny lovgiving vil nok forværre situationen

I 2018 træder en ny lovgivning i kraft, der gør GMO-mærkning af visse fødevarer obligatorisk. Denne lovgivning vil sandsynligvis forværre situationen.

For at forstå hvorfor, skal vi igen tilbage til asymmetrisk information og en relateret økonomisk teori, der kaldes 'signaling effect' (signaleffekt, red.).

En signaleffekt opstår, når en forbruger modtager et implicit (underforstået) budskab fra et eksplicit (utvetydigt) signal. Et eksempel: En madvare mærket 'lavt saltindhold' kommunikerer, at vi bør undgå salt.

Når selv myndighederne er involveret i signaleffekten (gennem obligatorisk mærkning), har effekten en tendens til at blive endnu stærkere.

Den nye GMO-mærkning vil derfor uden tvivl signalere til forbrugerne, at bioteknologisk fremstillede fødevarer på én eller anden måde er 'dårlige' eller 'forkerte'.

Selvom en række lande har forbudt brug af GMO'er (eksempelvis et massivt flertal af EU-landene), har USA's Fødevare- og Lægemiddelforvaltning, FDA, sagt, at »troværdig evidens har demonstreret, at fødevarer fra de GMO-afgrøder, der indtil videre er blevet markedsført, er lige så sikre som tilsvarende fødevarer, som ikke stammer fra GMO-afgrøder.«

Vil føre til prisstigninger

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Som følge af den nye lovgivning vil producenter, der sælger GMO-fri produkter, uden tvivl smække 'GMO-fri' på produkterne – også selvom lovgivningen på ingen måde berører lige deres produkter.

Min bekymring er, at forbrugerne bliver endnu mere forvirrede, i takt med at flere virksomheder fremstiller stadig mere absurde påstande om deres produkter i forsøget på at skille sig ud fra konkurrenterne.

Jeg er overbevist om, at det eneste, forbrugerne vil få til gengæld for denne 'falske gennemskuelighed', er højere priser.

Brian McFadden hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk