De fleste ved, at palmer kan bruges til at dase under på badeferien, og at de er storleverandører af kokosnødder. Men et nyligt afsluttet projekt i fire sydamerikanske lande, med den danske professor Henrik Balslev i spidsen, viser, at palmen har hele 2.262 forskellige anvendelsesmuligheder.

Mange lokalsamfund har nemlig igennem århundreder opbygget specialviden om, hvordan man kan anvende palmerne til at bygge huse, lave mad, flette kurve og meget andet. Men deres viden er nu i fare for at gå tabt, lyder det fra professoren.

»Alle de her grupper, som vi har besøgt, bliver udsat for forskellige påvirkninger fra udviklingsprojekter, der pådutter dem vestlige normer og idéer. Og så risikerer man, at den oprindelige viden, de har i landsbyerne, går tabt,« siger Henrik Balslev, som er professor i økoinformatik og biodiversitet ved Aarhus Universitet.

Vi mister viden om biodiversiteten

Palmen er vigtig for lokalsamfundene i de latinamerikanske lande, som forskerne har undersøgt. Her bruger man blandt andet bladene til husenes tage, mens frugterne fra de forskellige palmer udgør en væsentlig del af lokalbefolkningens næring.

For at finde ud af, hvordan palmen egentlig kan bruges, har en gruppe forskere med Henrik Balslev og ph.d studerende Rodrigo Cámara-Leret i front de seneste fem år besøgt Bolivia, Colombia, Ecuador og Peru. Her har de har lavet 2.201 interviews blandt 68 befolkningsgrupper om deres brug af palmer.

Den viden, som forskerne indsamlede, har de sammenlignet med allerede eksisterende viden om brugen af palmer fra kendt litteratur.

Og her viste det sig, at der var meget viden om palmer, som var udokumenteret - og det er problematisk, mener Henrik Balslev.

»Det er et problem, at vi taber viden om biodiversiteten, for hvis vi skal forvalte naturen bæredygtigt, så skal vi vide så meget om den som muligt. Og en stor del af den viden ligger hos lokalbefolkningen,« siger han.

Andre verdensdele har samme problem

Selvom forskerne har påpeget et hul i den dokumenterede viden om palmer i Sydamerika, så mener seniorforsker Ida Theilade, der ikke selv er en del af projektet, at problemet er større andre steder i verden.

»Hvis vi ser på Afrika, så ved man meget mindre om samspillet mellem mennesker og natur, fordi der bliver forsket mindre der. I Sydøstasien ryddes de tropiske skove meget hastigt med den økonomiske udvikling. Her forsvinder de oprindelige kulturer og viden meget hurtigt,« siger Ida Theilade fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Sektion for Global Udvikling på Københavns Universitet.

Den lokale viden skal bruges aktivt

Den viden, som ligger hos de lokale landsbyer og stammesamfund, skal bruges aktivt, hvis Jordens ressourcer skal forvaltes mere bæredygtigt, mener både Ida Theilade og Henrik Balslev.

»Beslutningstagerne skal kende de naturlige ressourcer, hvordan de virker, og hvad de betyder for folk. De skal spørge dem, hvilke værdier der er i skoven, før de fælder den og laver majsmarker, fordi de tror, at folkene i landsbyerne har brug for majs,« siger Henrik Balslev.

Det danskledede projekt er med til at bakke op om FN's konvention om biodiversitet fra 1992, hvor alle lande blev forpligtet til at dokumentere den viden, der er hos det lokale folk i forhold til naturen, de bor i.

Globaliseringen ensarter vores viden

Mange af landene har ifølge forskerne gjort forsøg på at dokumentere den lokale viden om anvendelse og bevarelse af naturen, men alligevel er der mange lokale samfund, som bliver glemt på grund af globaliseringen, lyder det fra Henrik Balslev.

Seniorforsker Ida Theilade fra Københavns Universitet er enig i, at globaliseringen er med til at udviske vigtig viden.

»Lige så snart man kommer ind i en globaliseret verden, bliver vores viden mere ensartet. Hvis vi ser på naturen, så er der lokale anvendelsesmetoder, der går tabt, fordi der for eksempel bliver introduceret materialer som plastik. Der sker derfor et tab af viden og antallet af planter, man bruger,« siger Ida Theilade og kommer med et eksempel.

»Hvis plastik bliver introduceret i et lille stammesamfund, så behøver befolkningen ikke at flette kurve til at hente vand med. På den måde overtager plastik en funktion, og viden bliver langsomt glemt,« siger hun.

Sidste udkald for at dokumentere viden

Men hvad rager Sydamerikas palmer egentlig os i det kolde nord? Rimelig meget, mener professor Henrik Balslev.

»Europa og Danmark har masser af forbindelser med landene i Sydamerika og får mange produkter derfra. Europa skal være oplyst om de tropiske lande og deres natur, og hvordan de forvalter deres natur. Selvom det er langt væk, så er vi på grund af globaliseringen tæt forbundet,« siger Henrik Balslev.

Og netop globaliseringen betyder, at forskerne verden over skal til at igang, hvis de skal have nedskrevet vigtig viden om vores natur.

»Vi står i vadestedet, hvor der er en masse ny viden, som presser på. Det er sidste udkald for at få den oprindelige viden, som vi måske får brug for at se tilbage på,« siger Ida Theilade.