Global opvarmning truer polernes kulturarv
Forskere fra hele verden er i disse dage samlet i København for at diskutere, hvad der skal gøres for at sikre de arkæologiske områder i Antarktis og Arktis, der lige nu er truet af klimaforandringerne.

I Scott's Hut er der mad, tøj og forskningsudstyr fra starten af 1900-tallet, som er blevet efterladt i hytten. I dag sørger for eksempel New Zealand for at holde sne væk fra hytten, så den ikke bliver begravet igen. (Foto: Lin Padgham/Flickr)

I Scott's Hut er der mad, tøj og forskningsudstyr fra starten af 1900-tallet, som er blevet efterladt i hytten. I dag sørger for eksempel New Zealand for at holde sne væk fra hytten, så den ikke bliver begravet igen. (Foto: Lin Padgham/Flickr)

Over 100 år gamle ekspeditionshytter får fugtskader af smeltevand i Antarktis, og oldgamle køkkenmødinger bliver skyllet væk i Grønland.

Polernes kulturarv står, ifølge forskerne på dette års International Polar Heritage Committee Conference, over for store udfordringer i fremtiden, fordi klimaet ændrer sig drastisk.

Forskere fra hele verden er kommet til konferencen i København for at fortælle om deres studier, der skal være med til at give mere viden om, hvordan det står til med de bevaringsværdige områder i Antarktis og Arktis.

»Hvis vi mister de her arkæologiske steder, så mister vi også en forståelse af landskabets processer. Alle detaljer er vigtige, hvis vi skal forstå de langsigtede forandringer, der sker,« siger Eva Panagiotakopulu, der er lektor i palæoøkologi ved Institut for Geografi på University of Edinburgh, der deltager i konferencen.

Konferencen er arrangeret af Nationalmusset og Nationalmuseet i Grønland med støtte fra Kulturministeriet og løber fra 25. - 28. maj. 

Permafrosten smelter

Et af de områder, der bliver særlig diskuteret på konferencen er Grønland, hvor forskerne er bange for at permafrosten vil smelte.

Det særlige ved permafrosten er, at det ifølge forskerne er virkelig godt til at bevare arkæologisk materiale, så som knogler, tøj og træ, fordi der ikke er ilt til stede.

Fakta

Permafrost er jord eller klippegrund, der konstant er under 0 grader koldt, og det kan være helt op til 1.500 meter tykt.

Permafrosten ligger under det jordlag, der kaldes det aktive jordlag, som tør op, når det er sommer.

»Lige nu er de organiske materialer beskyttet af permafrosten, men hvis den tør og vandet løber væk, så rådner materialerne. Vi frygter, at vi derfor vil miste alt det organiske materiale, som er værd at bevare,« siger Jørgen Hollesen, der er forsker hos Nationalmuseets bevaringsafdeling og har været med til at stå for konferencen.

Jørgen Hollesen fortæller, at der lige nu er cirka 5.000 arkæologiske områder i Grønland, der skal undersøges, inden de forsvinder på den ene eller anden måde.

For at finde ud af, hvor lang tid de har til at udgrave områderne, har han sammen nogle andre forskere lavet nogle modeller, der kan beregne, hvor hurtigt de organiske materialer forsvinder.

Gamle ekspeditionshytter sættes i stand

Det er ikke kun Grønlands køkkenmødinger, der er i fare for at forsvinde med klimaforandringerne. På Antarktis er der placeret forskellige ekspeditionshytter, som er blevet bygget i starten af 1900-tallet, men de er lige nu i en meget dårlig forfatning på grund af det skiftende vejr.

En af hytterne, Scott’s Hut, fra 1911og blev gravet fri fra sneen i 1956, hvor den var i en ualmindelig god stand. Den stod nærmest, som den blev forladt i 1917, fortalte forskerne.

Siden har hytten af flere omgange fået massive fugt skader, fordi smeltevandet fra sne og is i de nærliggende områder er trængt under konstruktionen på hytten. Forskere har været i gang med at restaurere hytten og lave kanaler, der fører vandet væk fra hytten. 

Forskerne, der arbejder med de forskellige hytter, håber, at hytterne kan blive til større turistattraktioner, hvor de indtjente penge kan bruges på at holde dem ved lige på trods af det skiftende vejr. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk