»Mærker du karantænen, er du gemt ind' i dit hus?

Savner du venner, job og gær til dej?

Si’r jeg, vi synger højt og holder sam’n mod den virus,

Og jeg ved, at du vil sige det samme som mig,

Ja, jeg ved, vi holder sammen hver for sig!«

Hvis ordlyden virker bekendt, er det måske, fordi du stødte på drengekoret Clemens Knejternes parodi på Rasmus Seebach’s ‘Øde Ø’, da den sammen med mange andre corona-sange storhittede på sociale medier under nedlukningen i 2020.

Mens samfundet var lukket ned, underholdt vi os med en række parodier:

Der var den Adele-inspirerede ‘Hello (from the inside)’ og Queen-karikaturen ‘Coronavirus Rhapsody’ samt dansevideoer med sygeplejersker og fællessang fra balkoner.

Alle havde de det til fælles, at tonen var opmuntrende og humoristisk.

Nu kommer et nyt studie i JAMA Network med en mulig forklaring på, at corona-krisens glade musikalske indslag blev så populære. Studiet finder, at folk, der hørte musik - særligt glad musik - under nedlukningen, var i bedre humør og mindre stressede end de mindre musiklyttende.

»Corona-musikken var mere humoristisk og positivt stemt, end man måske ville forvente under en global krise, og det nye resultat giver en mulig forklaring på, hvorfor vi orienterede os mod netop den slags musik under nedlukningen,« siger Niels Chr. Hansen, der er adjunkt ved Aarhus Institute of Advanced Studies på Aarhus Universitet.

Niels Chr. Hansen er ikke forfatter på det nye studie, men han har været med til at fagfællebedømme det. Han ser resultatet som en vigtig bekræftelse på, at musik kan lindre noget af den stress og psykiske mistrivsel, mange mennesker kæmper med - nedlukning eller ej.

Ikke en mirakelkur, men et godt værktøj 

Forskerne har imidlertid kun fundet en lille signifikant kobling mellem musik-lytning, mindre stress og bedre humør i det nye studie, og det betyder, at musikkens virkning på humøret vil variere meget fra person til person.

Musik er derfor ikke et quickfix mod større livskriser, men resultatet er stadigt vigtigt, understreger Niels Chr. Hansen. 

»De små effekter skal ses på baggrund af, at musik er et middel, alle har adgang til. Det koster ikke mange penge, og der er ingen bivirkninger, så selvom effekten kan være relativt lille, kan musik stadig være et godt værktøj til følelsesregulering,« siger han.

Det kan især være en god idé at lytte til musik, hvis du er meget tynget af stress. Det nye studie finder nemlig, at de af studiets deltagere, der havde et højt niveau af kronisk stress, havde særlig stor gavn af musik. 

Det flugter med Niels Chr. Hansens egen forskning, der peger på at folk, der generelt var i en negativ sindstilstand under nedlukningen, i højere grad brugte musik til at tæmme deres negative følelser. 

Hvis du vil læse mere om, hvordan musik påvirker vores hjerner, og hvordan musikken er med til at regulere vores følelser, kan du se og lytte til Brainstorms liveudsendelse om musik og hjernen fra 2021 lige her.