Gisp! Er det en kæmpeedderkop!? Se årets vindere fra naturfotografernes svar på Oscars
En elefant i fangenskab og en bjørn taget på fersk gerning er blandt vindermotiverne.
Brasiliansk vandreedderkop vinder foto

Fotografen Gil Wizen stødte tilfældigvis på dette vilde syn af en af verdens giftigste edderkopper - en brasiliansk vandreedderkop - under sin seng på sit værelse i Ecuador. (Foto: Gil Wizen – Wildlife Photographer of the Year).

Fotografen Gil Wizen stødte tilfældigvis på dette vilde syn af en af verdens giftigste edderkopper - en brasiliansk vandreedderkop - under sin seng på sit værelse i Ecuador. (Foto: Gil Wizen – Wildlife Photographer of the Year).

Hvad ville du gøre, hvis du kom ind på dit soveværelse, og en gigantisk edderkop, som den ovenfor, stod og ventede på dig?

Hvis du synes, at det ligner, at den brasilianske vandreedderkop fylder en hel væg, kan du dog puste lidt ud og berolige dig selv med, at der er en smule 'optisk bedrag' over billedet.

Billedet er nemlig taget under fotografens seng, så det, der ligner en hvid væg, er trods alt kun sengens ben, og fotografen fangede tilmed edderkoppen i et vidvinkelperspektiv, der fik den til at se endnu større ud.

Men det er stadig en krabat i håndstørrelse. Den brasilianske vandreedderkop bliver typisk op til 15 centimeter lang, og det er en af verdens giftigste edderkopper.

Se billederne i København

Vinderne af Wildlife Photographer of the Year blev kåret på Natural History Museum i London tirsdag aften, og du har selv mulighed for at se de 100 bedste fotos.

Det kan du fra 19. november 2021 til 29. maj 2022 på Statens Naturhistoriske Museum i København.

Du kan læse mere om udstillingen her.

Fotografiet er taget af Gil Wizen, der netop har vundet en pris i kategorien ’Byens dyreliv’ ved verdens største konkurrence for naturfotografer – Wild Life Photographer of the Year.

Brasilianske vandreedderkopper leder typisk efter bytte som frøer og kakerlakker i skovbunden, og de bruger deres gift til at nedlægge føde med, en gift, der også kan være dødelig for mennesker, men som også kan bruges som medicin.

Fotografen kunne efter at have taget vinderfotoet forsigtigt flytte edderkoppen udenfor, og der skete ham heldigvis ingenting.

Årets hovedvinder

Vinderne af Wildlife Photographer of the Year blev kåret på Natural History Museum i London tirsdag aften.

Konkurrencen blev afholdt for 57. gang, og i år skulle juryen vælge mellem mere end 50.000 fotos fra hele verden, indsendt af fotografer fra 95 forskellige lande.

Konkurrencens hovedvinder blev franskmanden Laurent Ballesta med et billede af kamuflagebarsenes årlige gydning.

Hvert år samles op til 20.000 fisk omkring fuldmåne i juli i en smal kanal, der forbinder en lagune med havet i Fransk Polynesien.

Fisk Gyderi Wildlife Photographer of the Year

Fiskene kamufalgebarser er truet af overfiskeri, men ved atollen Fakaraya i Fransk Polynesien, er de beskyttet af et biosfærereservat. (Foto: Laurent Ballesta / Wildlife Photographer of the Year).

Sidste år vandt den danske zoolog og naturfotograf Mogens Trolle fra Statens Naturhistoriske Museum en pris i kategorien ’Dyreportrætter’ med sit billede af en næseabe, og han er særdeles begejstret for årets hovedvinder:

»Som dyrefotograf stræber man efter at indfange de sjældne øjeblikke, som de færreste ser. Målet er at skabe billeder, der er både æstetiske og som samtidig fortæller en historie, der berør beskuerne. Det har vinderen i høj grad formået med denne smukke, dramatiske og originale komposition, der viser livets undfangelse i havets mørke,« siger Mogens Trolle i en pressemeddelelse.

Laurent Ballesta og hans hold vendte tilbage til lagunen over fem år for at få det helt rigtige billede, og denne ihærdighed imponerer den danske fotograf.

»Den imponerende baggrundshistorie om fotografens store dedikation og dygtighed gør motivet endnu mere specielt, så det er i høj grad en fortjent vinder,« siger han.

Nedenunder kan du se et udpluk af de dygtige vindere:

Don’t poke the bear

Fotografen Zack Clothier havde opstillet en kamerafælde nær de jordiske rester af nogle wapiti-hjorte. Da han senere skulle krydse fossende smeltevandsfloder og balancere på træstammer for at komme tilbage til fælden, blev han mødt af kaos.

Fælden var totalt ødelagt, og da han så på billederne, var det sidste, der kom frem, et billede af synderen:

En stor grizzlybjørn, der hasserede ved Seeley-søen i Montana, USA, og som formentlig har fortæret hjorten.

Grizzly Vinder Pris

Billedet af den nysgerrige (og formentligt mætte) grizzlybjørn vandt i kategorien ’Dyr i deres miljø’. (Foto: Zack Clothier / Wildlife Photographer of the Year).

Unge, talentfulde fotografer

Blandt de tusindvis af indsendte fotos i konkurrencen, var der også nogle håbefulde, unge fotografspirer.

En af dem var finske Lasse Kurkela, der vandt i kategorien ’Unge fotografer 15-17 år’.

Ung fotograf Finland Fugl

Lavskrige bruger ofte gamle træer som forrådskamre. De overlever ved at indsamle frø, bær, insekter og små gnavere og limer dem fast i sprækker i barken ved hjælp af deres klæbrige spyt. (Foto: Lasse Kurkela / Wildlife Photographer of the Year).

Det gjorde han med sit billede af en lavskrige, der tilhører kragefuglefamilien, der højt mellem grantræerne spreder vingerne.

For at lokke fuglene til at vænne sig til sin tilstedeværelse, brugte Lasse små stykker ost, så de blev mere trygge ved ham og hans fjernbetjente kamera.

Og finnen var ikke den eneste unge billedmager, der er betaget af fugle.

Spanske Andrés Luis Domingues Blanco fulgte en varm eftermiddag i maj en sangful, der fløj fra blomst til blomst.

Sangfugl Spanien Billede Pris

Spottesangere er en af mere end 400 arter af sangere. De kommer fra gruppe af fugle, som alle har hver sin karakteristiske sang. (Foto: Andrés Luis Dominguez Blanco / Wildlife Photographer of the Year).

Fra sin fars bil tog han et fotografi af den lille fugl, mens Solen var ved at gå ned i horisonten.

Andrés blev med billedet vinder i kategorien ’Unge fotografer 11-14 år’.

Og han var ikke engang den yngste vinder.

Det blev nemlig indiske Vidyun R. Hebbar, der vandt i kategorien 'Unge fotografer op til 10 år' med sit billede af en teltedderkop.

Vidyun var i den lokale forlystelsespark, da han fik øje på et beboet spind i en revne i en væg. Tilfældigvis passerede en tuk-tuk forbi i baggrunden, da Vidyun tog billedet, hvilket skabte en vild, farvestrålende konstrast mellem køretøjet i baggrunden og edderkoppens sammenflettede tråde i forgrunden.

Vidyun R. Hebbar så en teltedderkop, mens en tuk-tuk kørte forbi.

Wildlife Photographer of the Year Edderkop

Teltedderkopper er små, og denne på billedet er mindre end 15 millimeter. Trådene er ikke klæbrige, men de danner et sammenfiltret net, som byttedyrene har svært ved at slippe ud af. I stedet for at bygge et ny spind hver dag foretrækker denne edderkop at reparere det gamle. (Foto: Vidyun R. Hebbar / Wildlife Photographer of the Year).

Elefanten i rummet

Ved Wildlife Photographer of the Year-prisoverrækkelsen har juryen udover at kåre flotte billeder også fokus på foruroligende billeder.

I Thailand er der flere elefanter i fangenskab end i naturen, og de store dyr bliver blandt andet brugt i turistindustrien til at ride på.

Elefant Fangenskab Thailand Foto Pris

En elefant under vand underholder og tryllebinder et publikum i en zoo i Chonburi-provinsen i Thailand. (Foto: Adam Oswell / Wildlife Photographer of the Year).

COVID-19-pandemien har haft store konsekvenser for turistbranchen i Thailand. Kollapset har medført, at dyreinternater for elefanter er blevet oversvømmet med dyr, som ejerne ikke har råd til at fodre, og det skaber store problemer.

Australske Adam Oswell vandt i kategorien ’Fotojournalistik’.

Mediterende bjerggorilla

I Bwindi Impenetrable National Park i Uganda lever bjerggorillaen.

Gorillaerne er truede af sygdomme, krybskytteri, samt fordi deres levesteder forsvinder eller forstyrres af menneskers aktivitet, men Kibande på billedet her ser ud til at have ro i sindet på billedet her.

Fotografen Majed Ali vandrede i fire timer for at finde den næsten 40 år gamle bjerggorilla.

Under vandreturen var vejret varmt og fugtigt, men da Majed nåede frem, begyndte en kølende regn at falde, og Majed lykkedes med at tage et fotografi af Kibande, der ser ud til at nyde de kolde dråber.

Bjerggorilla Pris Uganda

Billedet af bjerggorillaen Kibande vandt i kategorien ’Dyreportrætter’. Bjerggorillaen er en underart af østlig gorilla, og de lever i to adskilte bestande i højder over 1.400 meter ved Virungabjerne og i Bwindi i Uganda. (Foto: Majed Ali / Wildlife Photographer of the Year.)

I krig og kærlighed

I naturens verden kæmper dyr hver dag indædt for deres overlevelse og territorier, mens de andre gange viser hengivenhed og affekt for hinanden.

Det er de sidste to billeder et godt eksempel på.

Ved brunsttid strider rensdyr-hannerne i Svalbard på livet løs om at være den dominerende alfa, der jager rivalen væk og dermed vinder retten til at parre sig.

Rensdyr Svalbard Pris

Rensdyr lever i store dele af arktis, men arten på billedes findes kun på Svalbard. Bestanden er truet af klimaforandringerne, da regn kan lægge sig som is på jorden og forhindre rensdyrene i at grave planter frem. (Foto: Stefano Unterthiner / Wildlife Photographer of the Year).

Rensdyret til venstre på billedet endte med at kunne kåre sig selv som sejrherre, og fotografen kunne lade sig kåre som vinder i kategorien ’Adfærd: Pattedyr’.

Anderledes ømt var øjeblikket mellem to isbjørne, som fotografen Martin Gregus indkapslede.

På en varm sommerdag svømmede to hunner hen til et lavvandet område for at lege og køle ned.

Ved hjælp af en drone tog Gregus et usædvanligt fotografi af de to hunner, der sandsynligvis er søskende, og som sammen former en hjertelignende form - ved Churchill i Manitoba, Canada.

Isbjørne Wildlife Photographer

’Rising Star Portifolio Award gives til en ung fotograf i alderen 18 til 26 år, der anderkendes for deres »dygtighed, vision og den konsekvente kvalitet i deres arbejde«. (Foto: Martin Gregus / Wildlife Photographer of the Year).

Flere flotte fotografier

Hvis du er interesseret, kan du se flere fantastiske billeder på Statens Naturhistoriske Museums hjemmeside her.

Disse og mange andre kan du også se med dine egne øjne fra 19. november frem til 29. maj 2022 på Statens Naturhistoriske Museum i København. 

Du kan læse mere om udstillingen her.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk