Gigantiske huller nær Stonehenge er menneskeskabte

Området omkring Stonehenge er fyldt med spor fra oldtiden i form af bosteder, religiøse strukturer og gigantiske, menneskeskabte huller, der danner en cirkel med to kilometer i diameter (Foto: EDINA Digimap Ordnance Survey Service/Screenshot fra video)

Området omkring Stonehenge er fyldt med spor fra oldtiden i form af bosteder, religiøse strukturer og gigantiske, menneskeskabte huller, der danner en cirkel med to kilometer i diameter (Foto: EDINA Digimap Ordnance Survey Service/Screenshot fra video)

Kilde: 
24 november 2021

Sidste år opdagede arkæologer en masse gigantiske huller eller fordybninger i nærheden af Stonehenge i England. 

Fundet blev yderligere interessant, da man fandt ud af, at de dannede en kæmpe cirkel med en diameter på to kilometer, og at det arkæologiske fund Durrington Walls - en cirka 4.000 år gammel boplads - lå akkurat i centrum af cirklen.

Først blev hullerne beskrevet som den største oldtidsstruktur i Storbritannien, men andre forskere mente, at de bare var naturlige jordfaldshuller.

Nye undersøgelser viser ved hjælp af ny radarteknologi til gengæld, at de mystiske huller fra den yngre stenalder faktisk er menneskeskabte. 

Det skriver The Guardian.

Professor Vincent Gaffney, der er arkæolog på Bradford University og leder af det hold, som gjorde opdagelsen, understreger, at det nye studie er med til at stadfæste, at de 10 meter brede og 5 meter dybe huller er menneskeskabte. 

»Vi har nu undersøgt omkring halvdelen af dem, og de er alle ens. Det må altså betyde, at de rent faktisk alle er en del af den samme struktur. Det kunne være opstået af naturen, men det har vi ikke kunnet lokalisere, så det må altså være den største oldtidsstruktur fundet i Storbritannien,« siger Vincent Gaffney til The Guardian.

I videoen kan du se området omkring Durrington Walls samt hullerne, der omkranser bopladsen fra oldtiden. (Video: EDINA Digimap Ordnance Survey Service)

Forskerne bag projektet brugte ny radarteknologi til at undersøge, om hullerne stammede fra mennesker eller naturen. 

Den gjorde dem i stand til at se på, om jorden var blevet forstyrret igennem tiden, eller om det havde ligget stillet i tusindvis af år - også selvom det lå et godt stykke under jordoverfladen.

Vigtigst af alt var dog den såkaldte ‘optisk simuleret luminescens-teknologi’, der gør forskere i stand til at undersøge, hvornår for eksempel jord senest er blevet udsat for sollys, og som derfor kunne være med til at give hullerne en alder.

Undersøgelserne viste, at hullerne var forbavsende ens, at de samtidig var blevet gravet på cirka samme tidspunkt, og at de derfor ifølge forskerne måtte være menneskeskabte. 

Hvis det havde været jordfaldshuller, ville de ifølge forskerne have været i forskellige størrelser.

Undersøgelserne viste også, at hullerne blev brugt fra den sene neolitiske stenalder og frem til midten af bronzealderen - hvad der svarer til cirka 2500 år f.v.t. til 1100 år f.v.t. Herefter blev de overladt til naturen.

Hullerne har ifølge forskerne muligvis haft kosmologisk betydning og har måske haft til funktion at skulle guide folk hen til det hellige område i centrum: Durrington Walls. 

jso

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.