For knap 2.000 år siden blev den italienske by Pompeji udslettet af den nærliggende vulkan, Vesuv. Tusindvis af mennesker blev slået ihjel af altødelæggende lava, sten og kvælende aske. 

Resultaterne af katastrofen er stadig til at se i dag. Ligene er flere steder blevet omkapslet af asken, og det har faktisk været med til at bevare dem i de mange år.

Det er også en del af årsagen til, at et forskerhold, som blandt andre tæller Gabriele Scorrano, der er adjunkt på Københavns Universitet, for nylig har været i stand til at kortlægge et af ofrenes genom.

I studiet, der blev udgivet i tidsskriftet Scientific Report, skriver forskerne desuden, at hans genetiske profil afslører et interessant faktum: Han led på et tidspunkt i sit liv af tuberkulose. 

Det skriver ScienceAlert.

Der er kun knogler tilbage fra Vesuvs ofre, men forskere er faktisk i stand til at trække DNA fra knoglevæv. 

Høje temperaturer vil typisk ødelægge knoglevævet nok til, at man ikke vil kunne kortlægge DNA. I Pompeji blev ofrene til gengæld dækket af aske, som har endt med at fungere som et skjold for andre miljømæssige faktorer, der nedbryder materialet, såsom ilt.

Det lykkedes derfor forskerne at kortlægge genomet på en omtrent 40-årig mand ved at bruge en knogle fra kraniet omkring tindingen, ‘Pars petrosa’. Det er en af de tætteste knogler i menneskekroppen og har derfor en god chance for at indeholde brugbart DNA.

Forskerne kunne sammenligne mandens genom med mange andre eksemplarer fra den tid, og resultatet var, at han primært var italiensk. Det viste dog også, at han besad genetiske spor fra øen Sardinien. 

Forskerne understreger, at det giver god mening, da der var stor genetisk diversitet i Italien dengang. Det var almindeligt, at folk flyttede rundt i det romerske rige, og slaver blev for eksempel ofte importeret fra andre regioner. 

De vurderer dog, at manden ikke har været slave, fordi han ud fra sit genom mest af alt har været italiensk. 

Mandens genom viste også rester fra ‘Mycobacterium tuberculosis’, der indikerer, at han på et tidspunkt havde tuberkulose. Det stemmer også overens med historiske kilder. Tuberkulose blev på det her tidspunkt et større og større problem i takt med en voksende urbanisering i Romerriget.

»Vores studie - selvom det kun handler om et enkelt individ - bekræfter og demonstrerer muligheden for at bruge metoder til at undersøge de menneskelige rester fra det her unikke område,« skriver forskerne i studiet.

jso