Genforeningen: Derfor blev Flensborg ikke dansk
Igennem århundreder hørte Flensborg under danske konger, men ved Genforeningen i 1920 ville et stort flertal af byens beboere helst være tyske.
genforeningen tyskland danmark flensborg hvorfor er byen ikke dansk

Lørdag 14. marts er det præcis 100 år siden, borgerne i Flensborg stemte om, hvorvidt de skulle høre til Danmark eller Tyskland. Byens gader var pyntet med både danske og tyske flag. (Foto: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

Lørdag 14. marts er det præcis 100 år siden, borgerne i Flensborg stemte om, hvorvidt de skulle høre til Danmark eller Tyskland. Byens gader var pyntet med både danske og tyske flag. (Foto: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

»I 1000 Aar var du Danmarks By. Du Barn af Danmark bliv Dansk paa ny«

Sådan lød det på en af de mange danske valg-plakater, da borgerne i Flensborg for snart 100 år siden skulle stemme om, hvorvidt de ville være en del af det danske eller det tyske rige.

Flensborg havde gennem århundreder været en vigtig handelsby for danske konger, men ved afstemningen ønskede et stort flertal af byens borgere imidlertid at ikke at høre sammen med Danmark.

»Det kom som et chok for mange danskere, at Flensborg viste sig at være tysk ved afstemningen i 1920. Mange havde regnet med, at Flensborg ville stemme sig tilbage til Danmark,« siger lektor og historiker Claus Bundgård Christensen fra Roskilde Universitet, som forsker i national identitet i grænseområdet mellem Danmark og Tyskland.

Også på den tyske side vakte det forbløffelse, at havnebyen var så overbevisende i sit ja til Tyskland.

»Det klare resultat - 75 procent for Tyskland og 25 procent for Danmark - overraskede på begge sider af grænsen,« siger Uwe Danker, som er professor og historiker ved Europa-Universitet i Flensborg.

Flensborgs danske rødder

Flensborg har gennem størstedelen af sin historie hørt under hertugdømmet Slesvig.

Slesvig var frem til 1864 hovedsageligt under danske kongers myndighed.

Flensborg-chok førte til krise

I Danmark vakte valgresultatet i Flensborg så stor furore, at det endte med at give anledning til en af de største politiske kriser i Danmarkshistorien - den såkaldte Påskekrise.

Krisen begyndte i påsken 1920, da kong Christian 10. fyrede den danske regering i håb om at udløse et folketingsvalg, der kunne skaffe flertal for at indlemme Flensborg i Danmark.

Dermed gik kongen ikke blot imod Flensborg-borgernes tydelige ønske om at høre til Tyskland. Han gik også imod et flertal i Folketinget, da han afskedigede regeringen. 

»Det førte blandt andet til store protester på Amalienborg, hvor folk hævdede, at kongen havde begået statskup,« siger Hans Schultz Hansen, som er historiker og forskningsleder ved Rigsarkivet.

»Det var spørgsmålet om Flensborg, som udløste påskekrisen.«

De dramatiske dage i påsken 1920 satte det danske demokrati på en vigtig prøve, men krisen blev hurtigt afværget ved at genetablere de parlamentariske spilleregler. Og Flensborg forblev som bekendt en tysk by.

Havde været tysk i 56 år

Nørreport (Nordertor) er fortsat Flensborgs vartegn - og et tydeligt vidnesbyrd om byens danske historie. Den blev opført i 1596 med Christian 4. som bygherre. Porten bærer det danske rigsvåben til venstre og Flensborgs byvåben til højre. (Foto: Sönke Rahn/CC BY-SA 3.0)

Men når Flensborg havde hørt under det danske kongerige i mere end 800 år, hvorfor følte Flensborg-borgerne sig så mere knyttet til Tyskland?

For at finde svar på spørgsmålet skal vi i første omgang skrue tiden tilbage til 1864.

På det tidspunkt havde Danmark netop afsluttet en krig mod Preussen og Østrig (Anden Slesvigske Krig, red.). Det endte med et totalt nederlag, som blandt andet betød, at kongeriget Danmark mistede Flensborg sammen med hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.

Da afstemningen om, hvorvidt Flensborg skulle være dansk eller tysk, blev gennemført i 1920 havde Flensborg altså været på tyske hænder siden 1864 - i 56 år.

Sammenlignet med Flensborgs mere end 800 år under danske konger kan det virke som relativt kort tid. Men allerede længe inden Flensborg røg uden for Danmarks grænse i 1864, havde byen været under stærk tysk indflydelse, forklarer Hans Schultz Hansen.

»I senmiddelalderen (1400-1500-tallet, red.) begyndte et sprogskifte, som betød, at det tyske sprog blev mere og mere dominerende. Det skyldtes dels en indvandring fra syd og dels at magthaverne i Flensborg talte tysk. Tysk blev det fine sprog i byen,« siger Hans Schultz Hansen, som har forsket i begivenhederne omkring genforeningen igennem flere årtier.

Både dansk og tysk

Under det tyske styre i Flensborg efter 1864 glemte flensborgerne ikke deres danske rødder. De trivedes side om side med tysk kultur, påpeger historiker Uwe Danker.

Både den danske og tyske nationalitet er i denne periode repræsenteret i Flensborgs sprog, kultur, arkitektur og byggestil.

»I en by, der levede af international handel, var den enkeltes nationale tilhørsforhold ikke så vigtig som andre steder,« konstaterer Uwe Danker.

 

Sproget var afgørende

Det tyske sprog rykkede ikke blot ind i byens administration. Det blev også dominerende i kirke og skoler, og tysk blev det typiske handelssprog i byen.

»Det tyske sprog rykkede frem i en bred front og blev talt af en stadig større og større del af befolkningen i området. Det var nok en af de vigtigste årsager til, at forbindelsen til Danmark blev svækket efter 1864. Det er svært at opretholde en stærk dansk identitet, hvis den ikke er forenet med det danske sprog,« siger Hans Schultz Hansen.

På trods af det tyske sprogs fremmarch var opbakningen til Danmark fortsat dominerende i Flensborg i midten af 1800-tallet. Og selvom ‘det fine sprog’ i byen var tysk, følte mange flensborgere sig alligevel som den danske konges tro undersåtter, fortæller Hans Schultz Hansen.

»Under Treårskrigen i 1848-50 sluttede flertallet i Flensborg klart op om den danske konge. Det samme gjaldt under krigen i 1864,« konstaterer Hans Schultz Hansen.

'Katastrofe' for danskheden

Først i årene efter, at Flensborg var blevet indlemmet i Det Tyske Kejserrige, der dannedes i 1871, begyndte det for alvor at gå tilbage for danskheden i Flensborg.

»Den største nedgang skete i 1880'erne. Man kan kalde det en katastrofe for danskheden i de år,« siger Hans Schultz Hansen, som husker samtlige valgresultater fra perioden i hovedet:

I 1867 fik de danske kandidater i Flensborg lidt mere end 50 procent af stemmerne, men tallet var røget ned på sølle 4 procent i 1912.

Men hvorfor indtraf denne ‘katastrofe for danskheden’?

I tiden op til afstemningen i Flensborg i 1920 var der omfattende reklamer og løfter fra både dansk og tysk side. »Byen blev plastret til, og begge sider gav løfter. Det tyske hus, den nye banegård (billedet) etc. var tyske løfter, som derefter også blev holdt,« fortæller historiker Uwe Danker. (Foto: Sönke Rahn /CC BY-SA 3.0)

Arbejderklassen blev tyske

Hans Schultz Hansen forklarer, at den danske svækkelse hang sammen med byens vokseværk og industrialisering i slutningen af 1800-tallet.

»Efter 1870 voksede Flensborg fra at være en handels- og søfartsby til at være en industriby. Ved folketællingen i 1867 var der 20.000 indbyggere i Flensborg, og i 1910 var tallet 60.000. Så i løbet af 50 år blev indbyggertallet tredoblet, primært fordi der skete en indvandring af arbejdskraft fra syd, dvs. fra de tysktalende områder,« siger han.

I takt med industrialiseringen af Flensborg voksede også byens arbejderklasse.

Hos arbejderklassen var social ulighed og arbejdernes rettigheder vigtige spørgsmål, og det kom i stigende grad til at overskygge spørgsmålet om national identitet, fortæller lektor Claus Bundgård Christensen.

»Oprindeligt var arbejderklassen i Flensborg dansksindet og orienterede sig mod Danmark. Men nord for Flensborg var mange af de aktive og ledende figurer i de danske kredse meget ofte bønder. Hos bønderne var der ikke den største forståelse for arbejdernes rettigheder og kampen mod social ulighed. Det betød, at de kom til at støde arbejderklassen i Flensborg fra sig,« siger Claus Bundgård Christensen, som forsker i national identitet blandt dansksindede i Tyskland.

Novemberrevolutionen

Novemberrevolutionen var en række mytterier og sociale og politiske oprør, som i november 1918 førte til, at den tyske kejser gik af – og det Tyske Kejserrige bukkede under.

Revolutionen banede vejen for dannelsen af en tysk republik, Weimar-republikken, som eksisterede, indtil Hitler greb magten i 1933.

Bacon fra Danmark lokkede

Hans Schultz Hansen er enig i, at arbejderklassens sociale kamp blev mere betydningsfuld for mange flensborgere end at være aktiv i den danske bevægelse.

»Det tyske socialdemokrati kommer til at høste stemmer fra en del af underklassen, som ellers traditionelt havde stemt på de danske kandidater. Så de socialdemokratiske spørgsmål blev vigtigere for arbejderklassen end spørgsmålet om national identitet,« siger Hans Schultz Hansen.

Tyske Uwe Danker påpeger, at der op til afstemningen i 1920 var massive valgkampagner fra både dansk og tysk side - og at det ikke på forhånd var muligt at forudsige, hvordan afstemningen ville falde ud.

Tyskerne havde i 1920 netop afsluttet en årelang og udmattende krig, og man kunne måske have troet, at den tyske nødsituation ville få Danmark til at fremstå som en rigt alternativ til det forarmede Tyskland.

»Lige efter krigen lokkede de gode forsyninger med bacon fra Danmark. Men en klassebevidst og politisk tænkende arbejder havde andre og tungtvejende argumenter for at vælge Tyskland:

I Tyskland havde arbejderbevægelsen med Novemberrevolutionen (se faktaboks, red.)  kæmpet og vundet republikken, kvinders stemmeret og en otte timers arbejdsdag. Danmarks politiske system virkede derimod tilbagestående,« skriver Uwe Danker i en email til Videnskab.dk

Rygter om uretfærdigt valg

I tiden efter afstemningen i 1920 opstod der i nogle danske kredse rygter om, at tyskerne ikke havde vundet valget i Flensborg på retfærdig vis.

I den massive propaganda op til valget i 1920 (læs mere her) opfordrede både Danmark og Tyskland sine borgere til at rejse tilbage til Flensborg for at stemme om byens fremtidige nationalitet.

En del danskere fik efter valget en opfattelse af, at de mange tilrejsende tyske vælgere var blevet favoriseret - og der opstod en myte om, at Flensborg kunne være blevet dansk, hvis valget var gået rigtigt for sig.

Virkeligheden var imidlertid, at danskheden var gået tilbage i Flensborg igennem årtier. Selv hvis de tilrejsende tyske stemmer blev fratrukket valgresultatet, var valget næppe faldet ud til danskernes fordel. Det kan du høre mere om i videoen herunder.

Det var uretfærdigt, at Flensborg forblev tysk efter afstemningen om den dansk-tyske grænse i 1920, mente flere danskere. Men var det nu også det? Se videoen, der er produceret af Danmarkshistorien.dk.

Danskhed blomstrede efter 1945

Til gengæld fik danskheden i Flensborg en stor opblomstring 25 år senere ved afslutningen på Anden Verdenskrig.

Efter Tysklands nederlag i 1945 opstod der et solidt, dansk flertal i Flensborg og omegn. Var valget fra 1920 blevet gentaget efter Anden Verdenskrig, var Flensborg formentlig blevet dansk, siger Hans Schultz Hansen.

»I årene efter krigen satsede mange i Flensborg på at komme væk fra kaos og blive indlemmet i Danmark. Der opstod en stemning af, at Danmark flød med mælk, honning, demokrati og social velfærd. Noget helt andet, end hvad Nazityskland havde budt på,« siger Schultz.

Flensborg og omegn havde ellers været højborg for nazistiske stemmer i 1930’erne, påpeger Uwe Danker. Men han tilføjer, at efter krigen ønskede mange, »at slippe væk fra deres tyske historie.«

»Tyskheden lå i ruiner. Nazisterne havde skamredet alle de tyske kerneværdier, så de var blevet udtømt for værdi. Det var i det kaos, at mange vendte sig til den danske side,« supplerer Hans Schultz Hansen.

Forsøgte at blive dansk

Den nyvundne danskhed fik også næring af et stort antal flygtninge, som opholdt sig i Nordtyskland efter Anden Verdenskrig - og som ikke var populære blandt flensborgerne.

»Et andet motiv for den nye danske bevægelse var at slippe af med flygtninge og fordrevne fra Østpreussen, Schlesien og andre østlige områder,« siger Uwe Danker.

Han påpeger, at der efter Anden Verdenskrig opstod en række underskriftsindsamlinger for at få indlemmet Flensborg i Danmark.

»Almindelige mennesker skrev under på at få grænsen rykket sydpå. Klog dansk politik forhindrede imidlertid, at dette blev til virkelighed. Bevægelsen ebbede ud men det danske mindretal i Flensborg og Sydslesvig har siden haft et højt medlemskab,« fortæller Uwe Danker.

Grænsen fra valget i 1920 har da heller ikke flyttet sig endnu - 100 år efter, at flensborgerne stemte for at have tysk nationalitet.

»For de fleste flensborgere er byens nationale tilhørsforhold hævet over enhver tvivl. Grænsen ligger fast,« afslutter Uwe Danker.

 
Nedslag i Flensborgs historie

Flensborg har gennem størstedelen af sin historie hørt under hertugdømmet Slesvig.

Slesvig var fra midten af 1400-tallet frem til 1864 hovedsageligt under danske kongers myndighed.

Før 1200: Flensborg er en lille handelsby, en såkaldt 'købing', i Kongeriget Danmark.

1284: Flensborg grundlægges officielt som by og hører under den danske konge.

1412: Den danske Dronning Margrethe 1 dør af pest i Flensborg.

1431-1459: Flensborg erobres af holstenske grever og hører i denne periode ikke under danske konger.

1500-tallet: Flensborg opblomstrer og bliver den danske konges vigtigste handelsby.

1775-1806: Flensborgs anden velstandsperiode, bl.a. på grund af skibshandel med Dansk Vestindien. 

1864: Danmark taber Den Anden Slesvigske Krig og mister bl.a. Flensborg. Byen indlemmes i Preussen og har siden da været tysk.

1912: Danskheden er blevet stærkt svækket i Flensborg de seneste årtier og kun fire procent stemmer dansk ved valget

1920: Ved en folkeafstemning 14. marts stemmer 75 procent for, at Flensborg skal høre under Tyskland.

1940-45: Under Anden Verdenskrig kastes over 1.000 sprængbomber og 12.000 brandbomber ned over Flensborg.

1946: I kølvandet på krigen oplever danskheden en opblomstring. Ved valget stemmer 85 procent af de hjemmehørende i Flensborg dansk.  

2018: Ved det seneste kommunalvalg i Flensborg fik det danske mindretalsparti SSW 17,6 procent af stemmerne.

Kilder: Grænseforeningen/ Hans Schultz Hansen

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Annonce:

Det sker