Genetisk Europakort: finner og italienere er outsidere
Danskerne ligner nordmænd, nordtyskere og hollændere, men ikke svenskere - mens finnere og italienere er europæiske outsidere. Det viser et nyt genetisk kort over Europa.

Skandinavere ligner umiddelbart hinanden, men faktisk er de genetiske forskelle ret store - det viser et nyt genetisk Europa-kort. (Foto: Colourbox)

Skandinavere ligner umiddelbart hinanden, men faktisk er de genetiske forskelle ret store - det viser et nyt genetisk Europa-kort. (Foto: Colourbox)

Europa er lille, og derfor skulle man umiddelbart ikke tro, at der genetisk set er forskel på, om man eksempelvis kommer fra Danmark og Sverige. Men det er der. Ny forskning viser, at der er tydelige og overraskende forskelle mellem de europæiske befolkninger, som forskerne ellers troede, lignede hinanden.

Et europæisk forskerteam med blandt andet to danskere fra Center for Farmakogenetik ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har udviklet et genetisk Europa-kort, der viser genetiske forskelle og lighedstræk mellem de forskellige befolkningsgrupper i Europa. Igennem de sidst to år har forskerne minutiøst kortlagt generne for 2.500 mennesker fra 23 steder i Europa.

300.000 genetiske variationer kogt ned til to

Ved at sammenligne personernes genetiske variationer er det lykkedes forskerne at finde frem til intet mindre end 300.000 genetiske forskelligheder. Det enorme antal variationer er i sig selv helt umuligt for forskerne at overskue, så derfor har de forsimplet materialet ved at koge forskellighederne ned til to.

Nu kan graden af forskellighed for hver af de to måder plottes ud af en x- og en y-akse på et todimensionelt kort, og dermed får man et kort over de genetiske forskelle for Europas lande. Den genetiske variation for forsøgspersonerne fra hvert land er markeret med en cirkel, og på kortet kan man se, at nogle cirkler lapper over hinanden, mens andre ligger helt for sig selv.

Fakta

VIDSTE DU

at Europa ifølge teorien 'Out of Africa' blev befolket i tre omgange. Den første indvandringsbølge fandt sted for omkring 40.000 år siden

»Det dybt fascinerende er, at det genetiske Europakort ligner det geografiske Europakort. Det fortæller os, at der er større genetiske fællestræk mellem mennesker, der lever tæt på hinanden end dem, hvor den indbyrdes afstand er stor. Afstanden har virkelig en betydning for, hvor forskellige vi er rent gentisk,« siger forskningschef Thomas Werge fra Sct. Hans, Københavns Universitet, som er en af de danske forskere, der repræsenterer det danske Center for Farmakogenomik i projektet.

Isoleret af søer og bjerge

At den genetiske forskel vokser med afstanden, er den generelle tendens. Men studerer man kortet i detaljer, dukker der nogle markante forskelle op på befolkningsgrupper, som forskerne i bund og grund troede, var meget ens.

»Kortet afslører, at danskerne er nært beslægtede med nordmænd og også ligner nordtyskerne og hollænderne rigtigt meget. Svenskerne derimod skiller sig lidt ud fra de andre skandinavere, men har til gengæld mange genetiske fællestræk med nordtyskerne. Europas genetiske outsidere er finnerne og italienerne, som tilsyneladende er noget helt for sig selv,« siger han.

Finnerne og italienerne er outsidere, fordi befolkningerne har levet isoleret fra resten af Europa igennem lang tid. Det finske folk blev grundlagt af en meget lille gruppe mennesker. De meget få mennesker har spredt sig ud over det kæmpestore land, hvor de har bosat sig i meget små landsbyer. De har ikke haft nogen kontakt med befolkningerne i landene omkring dem, og derfor har deres genetiske arvemateriale også udviklet sig i sin helt egen retning.

Et europæisk forskerteam med blandt andet to danskere fra Center for Farmakogenetik ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har udviklet et genetisk Europa-kort, der viser genetiske forskelle og lighedstræk mellem de forskellige befolkningsgrupper i Europa. Igennem de sidst to år har forskerne minutiøst kortlagt generne for 2.500 mennesker fra 23 steder i Europa.

300.000 genetiske variationer kogt ned til to
Ved at sammenligne personernes genetiske variationer er det lykkedes forskerne at finde frem til intet mindre end 300.000 genetiske forskelligheder. Det enorme antal variationer er i sig selv helt umuligt for forskerne at overskue, så derfor har de forsimplet materialet ved at koge forskellighederne ned til to.

Nu kan graden af forskellighed for hver af de to måder plottes ud af en x- og en y-akse på et todimensionelt kort, og dermed får man et kort over de genetiske forskelle for Europas lande. Den genetiske variation for forsøgspersonerne fra hvert land er markeret med en cirkel, og på kortet kan man se, at nogle cirkler lapper over hinanden, mens andre ligger helt for sig selv.

»Det dybt fascinerende er, at det genetiske Europakort ligner det geografiske Europakort. Det fortæller os, at der er større genetiske fællestræk mellem mennesker, der lever tæt på hinanden end dem, hvor den indbyrdes afstand er stor. Afstanden har virkelig en betydning for, hvor forskellige vi er rent gentisk,« siger forskningschef Thomas Werge fra Sct. Hans, Københavns Universitet, som er en af de danske forskere, der repræsenterer det danske Center for Farmakogenomik i projektet.

Isoleret af søer og bjerge
At den genetiske forskel vokser med afstanden, er den generelle tendens. Men studerer man kortet i detaljer, dukker der nogle markante forskelle op på befolkningsgrupper, som forskerne i bund og grund troede, var meget ens.
»Kortet afslører, at danskerne er nært beslægtede med nordmænd og også ligner nordtyskerne og hollænderne rigtigt meget. Svenskerne derimod skiller sig lidt ud fra de andre skandinavere, men har til gengæld mange genetiske fællestræk med nordtyskerne. Europas genetiske outsidere er finnerne og italienerne, som tilsyneladende er noget helt for sig selv,« siger han.

Finnerne og italienerne er outsidere, fordi befolkningerne har levet isoleret fra resten af Europa igennem lang tid. Det finske folk blev grundlagt af en meget lille gruppe mennesker. De meget få mennesker har spredt sig ud over det kæmpestore land, hvor de har bosat sig i meget små landsbyer. De har ikke haft nogen kontakt med befolkningerne i landene omkring dem, og derfor har deres genetiske arvemateriale også udviklet sig i sin helt egen retning.

På samme måde har italienerne været isoleret af Alperne, og har derfor heller ikke blandet gener med resten af Europas befolkning. Selv om der også var immigrationsbølger til Italien, da det resterende Europa blev befolket, så har det ikke været nok til at udligne de genetiske forskelle i arvematerialet.

»At finnerne og italierne skiller sig ud fra mængden bekræfter teorien om, at Europa i tidernes morgen blev befolket sydfra fra Afrika - en teori, som er kendt som 'Out of Africa'. I hvert fald ser vi en stor grad af genetisk forskellighed langs nord-syd-aksen og mindre langs øst-vest-aksen. I den sammenhæng kan finnerne opfattes som en gren af den europæiske stamme,« siger Thomas Werge.

Dansk medicin skal testes på danskere
De store genetiske forskelle inden for Europas grænser kommer bag på forskerne, for hidtil har forskerne været overbevist om, at Europa var for lille til, at der kunne være nogen forskel af betydning.

Nu ved de, at forskellene er ret markante, og det er noget, som især lægemiddelindustrien bliver nødt til at forholde sig til, når de udvikler ny medicin til forskellige patientgrupper.

»I vores arvemasse er der forskellige arvelige komponenter, der disponerer for sygdom. Derfor udvikler befolkningsgrupper, der genetisk set ligger langt fra hinanden, også forskellige sygdomme. Samtidigt er det heller ikke sikkert, at de vil reagere ens på en bestemt slags medicin. Derfor er det helt afgørende, at man eksempelvis tester medicin på forsøgspersoner fra netop de befolkningsgrupper, som man udvikler medicin til. Tester man eksempelvis sukkersyge-medicin på italienske forsøgspersoner, får man ikke nødvendigvis det samme resultat,« siger Thomas Werge.

På samme måde har italienerne været isoleret af Alperne, og har derfor heller ikke blandet gener med resten af Europas befolkning. Selv om der også var immigrationsbølger til Italien, da det resterende Europa blev befolket, så har det ikke været nok til at udligne de genetiske forskelle i arvematerialet.

»At finnerne og italierne skiller sig ud fra mængden bekræfter teorien om, at Europa i tidernes morgen blev befolket sydfra fra Afrika - en teori, som er kendt som 'Out of Africa'. I hvert fald ser vi en stor grad af genetisk forskellighed langs nord-syd-aksen og mindre langs øst-vest-aksen. I den sammenhæng kan finnerne opfattes som en gren af den europæiske stamme,« siger Thomas Werge.

Dansk medicin skal testes på danskere

De store genetiske forskelle inden for Europas grænser kommer bag på forskerne, for hidtil har forskerne været overbevist om, at Europa var for lille til, at der kunne være nogen forskel af betydning.

Nu ved de, at forskellene er ret markante, og det er noget, som især lægemiddelindustrien bliver nødt til at forholde sig til, når de udvikler ny medicin til forskellige patientgrupper.

»I vores arvemasse er der forskellige arvelige komponenter, der disponerer for sygdom. Derfor udvikler befolkningsgrupper, der genetisk set ligger langt fra hinanden, også forskellige sygdomme. Samtidigt er det heller ikke sikkert, at de vil reagere ens på en bestemt slags medicin. Derfor er det helt afgørende, at man eksempelvis tester medicin på forsøgspersoner fra netop de befolkningsgrupper, som man udvikler medicin til. Tester man eksempelvis sukkersyge-medicin på italienske forsøgspersoner, får man ikke nødvendigvis det samme resultat,« siger Thomas Werge.

Om kortet

Forskergruppen har samlet data fra 23 forskellige steder i Europa. Nogle steder er afgrænset til en enkelt by, andre er mindre specifikke. Her kan du se, hvad de enkelte områder på kortet dækker over:

NO: Førde, Norge

SE: Uppsala, Sverige

FI: Helsinki, Finland

IE: Irland

UK: London, England

DK: København, Danmark

NL: Rotterdam, Holland

DE1: Kiel, Tyskland

DE2: Augsburg, Tyskland

AT: Tyrol, Østrig

CH: Lausanne, Schweiz

FR: Lyon, Frankrig

PT: Portugal

ES1: Spanien

ES2: Barcelona, Spanien

IT1: Italien

IT2: Marches, Italien

YU: Det tidligere Jugoslavien

EL: Det nordlige Grækenland

HU: Ungarn

RO: Rumænien

PO: Warszawa

CZ: Prag, Tjekkiet

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk