Gen-spor til Asiens fortid
Nye studier af gener fra det mystiske denisova-folk, der levede i det forhistoriske Rusland, afslører, hvordan mennesker har befolket Asien i løbet af flere indvandringsbølger.

Arkæologerne arbejder i Denisova-hulen. Lillefingeren af en denisovaner blev fundet i 2008. At den rummede helt ukendt DNA blev opdaget senere ved en tilfældighed, mens man egentlig ledte efter neandertaler-DNA. (Foto: Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology)

Arkæologerne arbejder i Denisova-hulen. Lillefingeren af en denisovaner blev fundet i 2008. At den rummede helt ukendt DNA blev opdaget senere ved en tilfældighed, mens man egentlig ledte efter neandertaler-DNA. (Foto: Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology)

En mindst 30.000 år gammel lillefinger fundet i Rusland har i 2010 vist sig at tilhøre en ny og hidtil ukendt mennesketype.

Mennesketypen har levet samtidig med vores egen på det eurasiatiske kontinentet, men var her antagelig først. Det vides ikke, hvornår de uddøde.

Den nye mennesketype bliver kaldt denisovanere, efter Denisova-hulen i Rusland, hvor lillefingeren blev fundet.

Hulen ligger i den sydligste del af Sibirien, tæt på grænsen mod Mongoliet og Kina. Den første bølge af homo sapiens som indvandrede til Asien mødte antageligvis denisovanerne et sted længere mod syd.

Ny studie

Vi kender denisovaner-generne, fordi det er lykkedes forskere at hente DNA ud af de fossile rester. En studie, som for nylig blev publiceret i American Journal of Human Genetics, giver nu nye detaljer om, hvordan disse gener er blevet bevaret i moderne mennesker helt frem til i dag.

Spor af denisovaner-gener findes nemlig i visse nulevende befolkningsgrupper i Asien og Oceanien.

Forsker ved Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology arbejder med at hente DNA ud fra fossilt materiale. Arbejdet udføres i super-sterile omgivelser for at undgå at prøverne forurenes af moderne DNA. (Foto: Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology)

De første undersøgelser viste i fjor, at mennesker på Ny Guinea bærer gener fra de uddøde denisovanerne i deres arvemasse. Nu viser et mere omfattende studie, at også urfolk fra Australien og en urfolkgruppe på Filippinerne bærer de samme gener.

Flere bølger

Forskerne teoretiserer, at forfædrene og -mødrene til disse folk udgjorde en første bølge i de homo sapiens’ kolonisering af Asien. Nogle af disse havde sex med denisovanere og fik børn med dem. Dermed blev lidt af arvemassen båret videre.

Det er ikke mere underligt, end at genforskerne i fjor fremlagde data, som tyder på, at nutidens europæere og asiater bærer gener fra neandertalerne i deres arvemasse efter lignende leg i den forhistoriske sengehalm.

Nutidens befolkning i Kina, Indonesien og andre dele af Sydøstasien kan stamme fra en senere indvandringsbølge. Da denne indvandringsbølge kom, var denisovanerne allerede forsvundet fra dette område.

Sådan tolkes i hvert fald fundet af, at der ikke er spor af direkte kontakt med denisovanere i disse folkeslags arvemasse.

Mystisk

Forskerne er nu i den paradoksale situation, at de allerede har kortlagt denisovanernes gener, men ved meget lidt om, hvordan de så ud.

Fossilt DNA kan give os ny kundskab om, hvordan homo sapiens har bevæget sig over kontinenterne i forhistorisk tid. Her udtages benpulver til DNA-analyse fra fossilt materiale i forbindelse med kortlægning af neandertaler-genomet i 2010. (Foto: Frank Vinken)

Arkæologerne har ikke fundet andet end små fragmenter af ben og tænder, inklusive den omtalte lillefinger.

De nye forskningsresultater tyder på, at den uddøde mennesketype kan have befolket et stort område i Østasien, og dermed må have været dygtige til at tilpasse sig forskellige miljøer – fra tæt på troperne til langt mod nord.

Fortæller historie

Studiet er foretaget af et internationalt team af forskere. Fordi denisovaner-generne er så særprægede, kan de være et godt redskab for genforskere til at spore slægtskab, også mellem forskellige grupper af nulevende mennesker.

»Dette viser DNA-sekvenserings potentiale som værktøj til at forstå menneskets historie,» siger professor i genetik ved amerikanske Harvard Medical School David Reich, som er en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.

Han sammenligner det at spore DNA fra denisovanerne i befolkningsgrupper med måden vi bruger kontrastvæske på, når vi tager et røntgenbillede:

Når kontrastvæsken viser blodstrømmene i kroppen, kan det fremmede DNA vise sporene efter de vandringer, mennesker har gjort over kontinenterne.

Fælles ophav

Udsigten fra højden over Denisova-hulen. Dette landskab i Altai, ved den moderne landegrænse mellem Rusland, Kina og Mongoliet, kan have været denisovanernes sidste tilholdssted. Teltlejren på billedet tilhører arkæologer, som arbejdede i hulen. (Foto: Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology)

Mens forskerholdet ikke har fundet nogle spor af gener fra denisovanere hos fastlandsasiater, har de fundet enkelte spor hos øbefolkningen i dele af Indonesien, på Fiji og i Polynesien.

Det forklares med, at befolkningen i disse områder har blandet sig med befolkningen på Ny Guinea i nyere tid.

For en urfolksgruppe ved navn Mamanwa, der lever på øen Mindanao i Filippinene, kan sporene af denosivaner-DNA imidlertid ikke forklares på denne måde.

Forskerne mener, at denne folkegruppe har et fælles ophav med folkene fra Ny Guinea og Australien langt tilbage i tiden.

Billedet er kompliceret: Andre folkegrupper i Asien, blandt andet på den indiske øgruppe Andamanerne, antages at have tilhørt samme indvandringsbølge. Men deres DNA viser ikke spor af kontakt med denisovanere.

60.000 år tilbage

Uanset hvad, støtter det nye studie, teorien om, at Asien blev befolket i løbet af flere indvandringsbølger. Et andet internationalt studie, baseret på undersøgelser af DNA fra en aborigine fra Australien, er for nylig kommet til samme konklusion.

Ifølge dette studie kom den første bølge for mere end 60.000 år siden, mens forfædre til dagens majoritetsbefolkning i Europa og Asien kom mindst 20.000 år senere.

Danske forskere spillede en central rolle i dette studie, som blev præsenteret i en artikel i tidsskriftet Science.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk