Gangnam Style: Derfor griner de i Sydkorea
Den mest sete video på YouTube nogensinde handler ikke bare om en småbuttet koreaner med en komisk dans. I Sydkorea var Gangnam Style først giftig satire og nu et globalt pophit, som sydkoreanerne er stolte af.

En småbuttet, selvhøjtidelig koreaner springer rundt i et bling-bling univers og danser en absurd og yderst usexet ride-agtig dans.

De fleste af os er siden sommeren stødt på YouTube-hittet Gangnam Style, som nu er blevet den mest sete video på YouTube nogensinde.

Men hvis vi nu skal kloge os og filosofere over videoen på den tørre måde, hvorfor er det så lige, at videoen er så sjov?

»I Vesten tror jeg, at den er overraskende og sjov, fordi den bryder med de kulturelle konventioner, vi har. Lidt på samme måde som Bollywood-film gjorde for nogle år siden,« siger musikforsker Steen Kaargaard Nielsen fra Institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet. Han underviser til daglig sine studerende i musikvideoer.

Videoen viser en popkultur, vi kender med med et ekstra lag af noget fremmed.

Forsangeren Psy optræder ifølge forskeren på en helt anden måde, end en vestlig mandlig popsanger typisk ville gøre. For eksempel da forsangeren spiller op til en spinkel fyr i et jakkesæt af gult satin.

Blanding mellem øst og vest er særlig

Sydkoreaforsker og ph.d.-stipendiat Jacob Ki Nielsen fra Københavns Universitet er enig i, at videoens billede af vestlig popkultur er med til at gøre den til en god, global joke.

»Den er en form for hybrid mellem Vesten og Asien – et spejlingsbillede, som man kan se sig selv i og kropsliggøre ved at danse til den,« siger forskeren.

Han forklarer, at videoen først var et lokalt hit i Sydkorea, og at den blev et hit i Vesten, da en amerikansk rapper med navnet T-Pain delte den med sine kendisvenner, som derefter delte den med deres fans på Twitter.

Jacob Ki Nielsens bud er, at sydkoreanerne ligesom os andre griner af dansen og det fjollede univers.

Men i Sydkorea har videoen en ekstra dimension. Det er nemlig satire, der gør grin med såkaldte Gangnam 'wannabes'. Altså dem, som forsøger at efterligne den eksklusive livsstil i bydelen Gangnam i Seoul. En bydel som manden bag hittet, rapperen og komikeren Psy, selv er vokset op i.

Satire på ekstreme klasseforskelle

Fakta

Gangnam Style er et hit mange steder i verden, men er ikke et hit i Japan. Sydkoreaforsker Jacob Ki Nielsen mener, forklaringen kan være, at man i Japan synes, det er en provinsiel form for humor.

Sydkorea var et fattigt land i tiden efter Anden Verdenskrig og frem til 70erne og 80erne, hvor landet oplevede et økonomisk boom.

Men i 1997 var Sydkorea ved at gå statsbankerot. Det resulterede i, at tidligere store statskontrollerede virksomheder som Samsung blev liberaliseret.

Økonomien har nu ifølge Jacob Ki Nielsen udviklet sig til såkaldt neoliberalisme, og i Sydkorea er det sociale sikkerhedsnet næsten ikke-eksisterende.

»Klasseforskellene vokser i Sydkorea, ligesom de gør alle mulige andre steder i verden. Men i Sydkorea er det ekstremt,« siger Jacob Ki Nielsen.

Gangnam Style er satire på stor eksportvare

I det liberaliserede Sydkorea er popmusik og tv blevet en eksportvare, som bliver solgt til de øvrige asiatiske lande. Den såkaldte K-pop (Korean Pop) er nemlig langt billigere end for eksempel de japanske popprodukter.

»K-poppen opstod som følge af krisen i 1997. Det skete ikke kun, fordi produkterne var billige, men også i kraft af kreativitet og tæft,« siger Jacob Ki Nielsen og fortæller, at den koreanske befolkning er veludannet og på den måde var godt klædt på til at klare de økonomiske udfordringer.

Giftig kommentar til plastik-kultur

K-poppen er ikke kun en eksportvare. Det er også blevet en kultur.

»K-poppen er et ekstremt seksualiseret æstetisk univers, og det er blandt andet det, Psy gør grin med i videoen,« siger Jacob Ki Nielsen og fortæller, at Sydkorea er det land i verden, hvor der bliver udført flest plastikoperationer pr. indbygger.

Gangnam Style er altså ud over en fjollet dans og en lattervækkende video også en giftig kommentar til det sydkoreanske samfund, men den vil ifølge forskeren næppe ændre så meget, da det netop blot er en musikvideo.

Jacob Nielsen fortæller, at han i medierne snarere kan se, at videoen har skabt national stolthed, da den er blevet et globalt hit og mest sete video på YouTube nogensinde.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk