Gammel afføring giver os nye spor om årsagen til Maya-civilisationens undergang

Afføringsanalyse er ikke så glamorøst, men kan give os vigtige spor om fortiden, som ikke nødvendigvis er synlige med andre arkæologiske metoder. (Foto: Shutterstock)

Afføringsanalyse er ikke så glamorøst, men kan give os vigtige spor om fortiden, som ikke nødvendigvis er synlige med andre arkæologiske metoder. (Foto: Shutterstock)

08 juli 2021

Man kan lære meget af lort. Faktisk kan fortidens fækalier fortælle os om hele civilisationers gang, som det er tilfældet ved den mayanske by Itzan.

Ved at analysere mange tusind år gammel afføring nær Itzan, der ligger i nutidens Guatemala, har et hold arkæologer opdaget, at byen var beboet 650 år tidligere end førhen antaget og var plaget af klimaforandringer igennem dens tusindårige historie.

Det skriver McGill University i en pressemeddelelse.

Arkæologerne brugte nye analysemetoder til at se på ‘stanoler’, der er organiske molekyler, som findes i menneske- og dyreafføring, som blev bevaret i jordlagene på bunden af en nærliggende sø, hvor efterladenskaberne fra byens indbyggere med tiden blev deponeret.

En oversigt, som viser, hvordan afføringen fra byen havnede på bunden af søen. (Tegning: Keenan et al./Quaternary Science Reviews, 2021)

På denne vis kunne arkæologerne danne sig et billede af, hvordan indbyggertallet i byen forandrede sig over tid, helt tilbage til 3.300 år før vor tidsregning.

I kombination med andre discipliner kan det danne et meget mere robust billede end blot traditionel udgravningsarkæologi, da bygninger og andre menneskeskabte ting nemt forgår i regnskoven eller måske er blevet ødelagt.

Blandt andet bekræfter fundene, at Itzan oplevede en indbyggereksplosion i år 1697, da spanske angreb på Mayariget drev flygtninge til byen.

Afføringen viser også, at byens befolkningstal flere gange led under ekstreme tørke- og vådeperioder:

  • En mindre velkendt, men rigtig lang tørkeperiode i årene 1350-950 f.v.t.
  • To kortere tørkeperioder i årene 9–280 og igen i 730–900
  • Og en stort set ukendt vådeperiode fra 400–210 f.v.t., som også drev folk fra byen.

Fundene antyder også indirekte, at menneskeafføring til tider blev brugt som gødning, da der i perioder, hvor gængse arkæologiske metoder vidner om høje befolkningstal, ikke er lige så meget afføring, som der burde være.

Afføringsanalysen er et nyt værktøj i arkæologernes bælte, som normalt beror på jordudgravninger og bygningsanalyser

Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet Quaternary Science Reviews.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.