Gådefuld borg stammer fra bronzealderen
Det er lykkedes en gruppe arkæologer at datere en gådefuld borg på Møn, som man tidligere har ment måtte være en middelalderborg. Det viser sig, at borgen er flere tusind år gammel

Udgravningen af borganlægget i 2010 på Timmesøbjerg på Møn var hurtigt overstået, men det har været en lang proces for arkæologerne at få lov til at grave. (Se boks i bunden af artiklen. (Foto: Museerne Vordingborg)

En gruppe danske arkæologer har på Møn gjort en sjælden opdagelse. Et gammelt borganlæg i Klinteskoven har nemlig vist sig at være langt ældre, end man hidtil har troet.

Forskere har tidligere regnet anlægget for at være bygget i middelalderen, men en kulstof-14 analyse og en række yderligere fund viser, at de veludbyggede volde og resterne fra bygningsværket kan dateres tilbage til slutningen af bronzealderen (ca. 1100-500 f.kr.), nærmere bestemt den allersidste del af bronzealderen, omkring overgangen til jernalderen.

»Der findes nogle forsvarsanlæg andre steder i Danmark fra jernalderen. Men fra slutningen af bronzealderen er den slags, for at sige det på jysk, ikke noget man går og falder over,« siger chefarkæolog ved Museerne Vordingborg Kristoffer Buck Pedersen, som har ledet udgravningen.

Chefarkæologen fortæller, at arkæologerne er glade for nu at have afdækket en del af mystikken om borganlægget:

»Det er rigtig rart nu at kunne sige, at det er et anlæg fra forhistorien, fordi der har været meget mystik om, hvad det kunne være. Men også fordi vi lige præcis i den periode ikke finder forsvarsværker af den slags i Danmark.«

Yderligere fund bekræfter resultat

Kulstof-14 dateringer kan give usikre resultater i perioden mellem 800-300 f.kr, da der ifølge Kristoffer Buck Pedersen er ’rod i atmosfæren’ på dette tidspunkt, hvilket kan påvirke målingerne af kulstof-14.

»Men der er indicier på, at der har været aktivitet i området i slutningen af bronzealderen. Der ligger over 100 gravhøje fra den periode lige i nærheden. Cirka en kilometer nede ad kysten ligger der også et rigt depotfund fra perioden (genstande som er blevet gravet ned midlertidigt eller som offer red.).«

Borganlægget består af tre volde, som er bygget af kridt. Forskerne beskriver anlægget som værende uindtageligt. (Foto: Museerne Vordingborg)

Alt i alt mener chefarkæologen, at der er tale om et rimelig sikkert resultat.

Borganlæg har været uindtageligt

Borganlægget ligger i Klinteskoven og er placeret på en 113 meter høj bakketop i landskabet Timmesøbjerg, hvorfra man har kunnet se meget langt. Bakken er stejl, og Kristoffer Buck Pedersen beskriver det som et perfekt sted at placere et forsvarsanlæg.

Bakken er forskanset med hele tre voldsystemer, som er bygget af kridt.

Forskerne har fundet ud af, at forsvarsanlægget er bygget i to omgange. Først blev der anlagt en tredobbelt træpalisade rundt om bakketoppen, som viste sig ikke at være god nok, hvorefter man anlagde kridtvoldene. 

Kristoffer Buck Pedersen mener, at borganlægget må have været stort set uindtageligt.

Anlæg gemte på spor efter dramatiske kampe

Tydelige spor efter kampe viser også, at der har været brug for et stærkt forsvarsanlæg.

»Det er trækul, vi har lavet kulstof-14 dateringen ud fra. Trækul er et tegn på, at der har været brand der, og det må have en af de perioder, hvor borganlægget har været under belejring,« fortæller Kristoffer Buck Pedersen og fortsætter:

Borganlægget er perfekt placeret for et forsvarsværk. Timmesøbjerg er nemlig en meget stejl bakketop. (Foto: Museerne Vordingborg)

»Mellem voldene er der voldgrave, og der fandt vi masser af store sten på størrelse med en knytnæve, som typisk har været brugt som kasteskyts.«

Flere undersøgelser skal kaste lys over dunkel periode

Dateringen af borganlægget kan ifølge Kristoffer Buck Pedersen være med til at give os mere viden om sider af bronzealderen, som forskerne endnu ved meget lidt om.

Perioden gemmer ikke på skriftlige kilder. Men arkæologiske fund viser, at man på dette tidspunkt havde travlt med at grave rigdomme ned i tilfælde af, at der skulle komme fjender.

»Det er en periode med masser af spændinger og masser af rigdomme,« siger chefarkæologen.

Han håber, at yderligere undersøgelser af borganlægget i Klinteskoven kan være med til at kaste mere lys over bronzealderens spændinger i Danmark.

Resultaterne fra undersøgelsen er endnu ikke publiceret i en videnskabelig artikel.

 

Arkæologer arbejdede som ’Indiana Jones’

Det er ikke så let at være arkæolog, som det har været. Gravhøje og jættestuer er i dag fredede. Hensigten med fredningen er at bevare fortidsminderne til fremtiden, og det er ikke tilladt hverken for arkæologer eller andre at grave i dem.

Hovedparten af de udgravninger, der finder sted i dag, sker i forbindelse med byggeri og andre typer af anlægsarbejder. Ikke-synlig arkæologisk kulturarv skal nemlig ifølge museumsloven udgraves inden et anlægsarbejde kan finde sted

Udgravningerne af det fredede fortidsminde Timmesøbjerg på Møn er en undtagelse. Her fik Kristoffer Buck Pedersen og hans kollegaer tilladelse til at foretage en udgravning, fordi der allerede i 40'erne var påbegyndt en udgravning samme sted. Man mente dengang, at voldene måtte dateres tilbage til middelalderen.

Arkæologen P.V. Glob foretog i 1946 en udgravning på stedet. Han foretog ikke en kulstof-14 undersøgelse, da metoden først blev opfundet i 1951. P.V. Glob skriver i en kortfattet beretning, at han gerne vil vende tilbage og undersøge stedet nærmere. Men det kommer han ikke til, da han umiddelbart efter bliver engageret på andre udgravninger og ekspeditioner til Bahrain.

I 2010 fik arkæologerne ved Museerne Vordingborg lov til at genåbne Globs gamle grøft for at belyse voldenes opbygning og for at lede efter daterende materiale.

»Inden vi startede på denne udgravning havde vi nogle klare mål for, hvad vi gerne ville finde ud af: hvor gammelt er anlægget og hvordan er det bygget. Begge dele lykkedes det os at besvare. Det var lidt som at være Indiana Jones, som i filmene tager ud for at finde noget bestemt for så at vende hjem med det,« siger chefarkæolog Kristoffer Buck Pedersen.

Arkæologerne mente inden udgravningen, at der var tre muligheder for voldanlæggets datering.

  1. Anlægget kunne være en kultplads eller et forsvarsværk fra bondestenalderen (ca. 4000 – 1700 f.kr.).
  2. Voldene kunne være en del af en tilflugtsborg fra den yngre jernalder (’folkevandringstiden’ ca. år 400 – 550 ).
  3. Forsvarsværket kunne stamme fra middelalderen.

Derfor var det en stor overraskelse for arkæologerne, da de fandt ud af, at borganlægget var i brug i slutningen af bronzealderen.

Der venter endnu en del analysearbejde inden undersøgelsen fra sidste sommer er færdigbearbejdet. Efter dette håber arkæologerne at kunne skaffe penge til en såkaldt non-destruktiv undersøgelse af det fredede fortidsminde. Det kan bl.a. være en undersøgelse med magnetometer, der kan belyse, om der gemmer sig bygningsrester under mulden oppe på selve bakkens top.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.





Det sker