En gruppe danske arkæologer har på Møn gjort en sjælden opdagelse. Et gammelt borganlæg i Klinteskoven har nemlig vist sig at være langt ældre, end man hidtil har troet.

Forskere har tidligere regnet anlægget for at være bygget i middelalderen, men en kulstof-14 analyse og en række yderligere fund viser, at de veludbyggede volde og resterne fra bygningsværket kan dateres tilbage til slutningen af bronzealderen (ca. 1100-500 f.kr.), nærmere bestemt den allersidste del af bronzealderen, omkring overgangen til jernalderen.

»Der findes nogle forsvarsanlæg andre steder i Danmark fra jernalderen. Men fra slutningen af bronzealderen er den slags, for at sige det på jysk, ikke noget man går og falder over,« siger chefarkæolog ved Museerne Vordingborg Kristoffer Buck Pedersen, som har ledet udgravningen.

Chefarkæologen fortæller, at arkæologerne er glade for nu at have afdækket en del af mystikken om borganlægget:

»Det er rigtig rart nu at kunne sige, at det er et anlæg fra forhistorien, fordi der har været meget mystik om, hvad det kunne være. Men også fordi vi lige præcis i den periode ikke finder forsvarsværker af den slags i Danmark.«

Yderligere fund bekræfter resultat

Kulstof-14 dateringer kan give usikre resultater i perioden mellem 800-300 f.kr, da der ifølge Kristoffer Buck Pedersen er ’rod i atmosfæren’ på dette tidspunkt, hvilket kan påvirke målingerne af kulstof-14.

»Men der er indicier på, at der har været aktivitet i området i slutningen af bronzealderen. Der ligger over 100 gravhøje fra den periode lige i nærheden. Cirka en kilometer nede ad kysten ligger der også et rigt depotfund fra perioden (genstande som er blevet gravet ned midlertidigt eller som offer red.).«

Borganlægget består af tre volde, som er bygget af kridt. Forskerne beskriver anlægget som værende uindtageligt. (Foto: Museerne Vordingborg)

Alt i alt mener chefarkæologen, at der er tale om et rimelig sikkert resultat.

Borganlæg har været uindtageligt

Borganlægget ligger i Klinteskoven og er placeret på en 113 meter høj bakketop i landskabet Timmesøbjerg, hvorfra man har kunnet se meget langt. Bakken er stejl, og Kristoffer Buck Pedersen beskriver det som et perfekt sted at placere et forsvarsanlæg.

Bakken er forskanset med hele tre voldsystemer, som er bygget af kridt.

Forskerne har fundet ud af, at forsvarsanlægget er bygget i to omgange. Først blev der anlagt en tredobbelt træpalisade rundt om bakketoppen, som viste sig ikke at være god nok, hvorefter man anlagde kridtvoldene. 

Kristoffer Buck Pedersen mener, at borganlægget må have været stort set uindtageligt.

Anlæg gemte på spor efter dramatiske kampe

Tydelige spor efter kampe viser også, at der har været brug for et stærkt forsvarsanlæg.

»Det er trækul, vi har lavet kulstof-14 dateringen ud fra. Trækul er et tegn på, at der har været brand der, og det må have en af de perioder, hvor borganlægget har været under belejring,« fortæller Kristoffer Buck Pedersen og fortsætter:

Borganlægget er perfekt placeret for et forsvarsværk. Timmesøbjerg er nemlig en meget stejl bakketop. (Foto: Museerne Vordingborg)

»Mellem voldene er der voldgrave, og der fandt vi masser af store sten på størrelse med en knytnæve, som typisk har været brugt som kasteskyts.«

Flere undersøgelser skal kaste lys over dunkel periode

Dateringen af borganlægget kan ifølge Kristoffer Buck Pedersen være med til at give os mere viden om sider af bronzealderen, som forskerne endnu ved meget lidt om.

Perioden gemmer ikke på skriftlige kilder. Men arkæologiske fund viser, at man på dette tidspunkt havde travlt med at grave rigdomme ned i tilfælde af, at der skulle komme fjender.

»Det er en periode med masser af spændinger og masser af rigdomme,« siger chefarkæologen.

Han håber, at yderligere undersøgelser af borganlægget i Klinteskoven kan være med til at kaste mere lys over bronzealderens spændinger i Danmark.

Resultaterne fra undersøgelsen er endnu ikke publiceret i en videnskabelig artikel.