Går du med vilje for sent i seng, selvom du godt ved, det er dumt?
Mange bytter gerne søvn mod underholdningstid, fordi de trænger til alenetid. Heraf er udtrykket 'hævn-udsættelse af sengetiden' opstået.
Revenge bedtime procrastination ikke gå i seng blive oppe trodsig

Nu og da kan det føles dejligt trodsigt at blive ved med at have det morsomt i stedet for at lægge sig til at sove. Men efter den søde kløe kommer som bekendt den lede svie. (Illustration: Shutterstock)

Nu og da kan det føles dejligt trodsigt at blive ved med at have det morsomt i stedet for at lægge sig til at sove. Men efter den søde kløe kommer som bekendt den lede svie. (Illustration: Shutterstock)

En del mennesker med ekstremt lange arbejdsdage vil ifølge en artikel fra BBC hellere klemme lidt alene-hygge-tid ind i mørket end sove, selvom de godt ved, de har brug for søvn.

Begrebet 'revenge bedtime procrastination' (på dansk: 'hævn-udsættelse af sengetid') stammer oprindeligt fra Kina (‘bàofùxìng áoyè’), men er nu dukket op i Vesten.

At vi lægger os senere under dynerne, end vi burde, er et kendt fænomen i søvnforskningen.

Om gerningen kan skyldes et behov for alenetid, er der dog ikke forsket meget i. Men kan der alligevel være noget om snakken?

Forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite, spørger søvnforsker Øystein Vedaa.

Hvorfor udsætter folk søvnen?

»Jeg har ikke læst om dette fænomen, men det lyder reelt nok, at nogle udsætter søvnen, fordi de har behov for lidt tid for sig selv,« siger Vedaa.

Han er afdelingsdirektør ved Afdeling for Sundhedsfremmende Arbejde på Folkehelseinstituttet i Norge, hvor han blandt andet forsker i søvn. Han arbejder også ved NTNU, på Institut for Psykisk Helse, og ved Bergens Søvncenter, hvor han behandler folk, som har svært ved at sove.

Forskere ved lidt om, hvorfor folk i tiltagende grad udsætter at gå i seng. Folk, som udsætter at søvnen, kan også være dem, der udsætter andre ting, tyder et hollandsk studie på fra 2014. I tillæg hertil har vi også svagere viljestyrke om aftenen.

Udsættelse af sengetid er interessant, fordi det ikke bare handler om at udsætte søvnen, men også om ikke at ville afslutte sine aktiviteter, skrev forskerne i artiklen.

Internettet tilbyder en døgnåben bar med underholdning, shopping og spændende samtaler.

»Det er velkendt, at folk bytter søvn mod underholdningstid. Ikke alle er lige disciplinerede, og de lykkes ikke altid med at forlade underholdningen og vælge at sove,« siger Vedaa til forskning.no.

Unge har svært ved at styre gaming og frihed

Når vi ser TV, surfer på nettet eller spiller spil, bliver vores trætte hoveder også stimuleret. Det kan engagere os, på en måde som gør det vanskeligt at sove, ifølge Vedaa.

»Specielt er det et problem for unge og unge voksne. Vi ved, at de sover kortere og har større besvær med at falde i søvn, end unge havde for tredive år siden. Her udgør spil også en af grundene. Og de virker på hjernens belønningssystem, og det betyder også, at det holder os vågne.«

Vi er også tilgængelige for hinanden store dele af døgnet. Det er en udfordring for unge om aftenen, fortæller Vedaa.

»Venner er vigtige for unge. Ungdommen får lov til at bestemme sengetiderne mere end yngre børn. Det er en magt, de måske ikke altid er modne nok til at have, da der nu findes så mange aktiviteter, som lokker,« siger han.

Arbejdere på skiftehold mangler tid til at koble af

Det er let at forestille sig søvnløse mennesker som bekymrede og grublende. Men årsagerne kan også være positive og alligevel ødelægge søvnen, mener Vedaa.

»Det er ligeså vanskeligt at sove, når tankerne raser afsted om ting, man glæder sig til, som ting, man gruer over,« siger Vedaa.

Når behandlere som Vedaa skal hjælpe folk med søvnproblemer, prøver de at finde ud af, hvad der forstyrrer søvnen hos den enkelte, og hvad de kan gøre ved det.

I lande, hvor folk arbejder ekstremt lange dage, bør arbejdsgivere tage hensyn til, at de ansatte trænger til at koble af, mener en af de interviewede i BBC-artiklen.

I Norge kan specielt personer, som arbejder på skift, have et problem med at få tid til at falde ned om aftenen, tror Vedaa.

»Når de arbejder på aftenhold og kommer hjem, trænger de gerne til at koble af, før de er klar til at lægge sig i sengen. Det er specielt problematisk for dem, som skal på møde på dagsvagt dagen efter. De vil ofte ikke give sig selv nok tid til at koble af, før de skynder sig i seng. Det kan resultatere i, at de bruger længere tid på at falde i søvn end ellers. Så det kan have uheldige udfald at gå tidligt i seng.«

Men kan det hænde, at de surfer i længere tid på telefonen i sengen end normalt?

»Det er bestemt muligt, men det har vi ikke spurgt om.«

Hvis man er for opsat på at sove, kan det være svært at falde i søvn

Vedaa tror, det ofte er to ting, der gør, at folk sover for sent:

  • Det ene er, at man ikke har tid til at lande efter arbejds- og familieforpligtelser, og at man lægger sig med for højt aktivititetsniveau.
  • Og det andet er, at man kan være for bevidst om, at man skal tidligt op dagen efter, og derfor prøver for hårdt på at falde i søvn.

Problemet for folk, som lider af søvnmangel, er nemlig ofte, at de prøver for hårdt på at sove, fortæller han.

»Der findes et morsomt amerikansk studie, hvor deltagerne blev lovet forskellige pengebeløb, hvis de kunne falde hurtigt i søvn. Nogle kunne tjene godt og vel hundrede kroner, og andre kunne tjene tusind. Og de, som havde muligheden for at tjene mest, brugte væsentlig længere tid på at sove end de andre.«

Småbørnsforældre er en sårbar gruppe

For forældre med små børn kan søvnen blive kort. I tillæg får de også indskrænket alenetiden.

Vedaa har ikke selv forsket i småbørnsforældre og søvn, men man ved, at mange døjer med søvnen i denne periode, fortæller han.

»Hverdagen med småbørn er travl, og mange får heller ikke tid til at snakke med deres partnere, før de kommer i seng. Da skal de gerne løse samlivsproblemer, men det er ikke en hensigtsmæssig strategi. Når man kommer i seng, bør det være for enten at sove eller at give sig i kast med andre mere romantiske aktiviteter,« siger Vedaa.

Det er en god idé at prøve at falde ned, inden du går i seng, anbefaler han.

»Det arbejder vi med på klinikken. At sætte tid af tidligere på aften – lægge dagen til hvile, plejer jeg at kalde det. Der kan man gå dagen igennem og opsummere for sig selv, måske lave en liste over, hvad som er vigtigt til i morgen. Og så bruge resten af aftenen på en rolig indflyvning til sengen.«

Øystein Vedaa ved godt, det kan være vanskeligt, men en forudsætning for at få sovet er, at vi fysisk og mentalt bereder os på det.

»Det fysiske er ofte indlysende for folk: Det bør være mørkt, stille, godt tempereret, og vi skal ligge i en afslappet position. Det mentale drejer sig om, at vi ikke kan engagere os i en heftig problemløsning eller tanker, som udløser stærke følelser.«

»Stå op, og hør podcast«

Men nogle tænker måske, at de slapper af fra uro ved at se serier eller være på sociale medier i sengen?

»Hvis det tager for lang tid at falde i søvn, vil bekymringer og frustrationen over det ofte øges og gøre det vanskeligt at sove. Så kan det være nyttigt at stå op igen og gøre noget andet for en stund,« siger Vedaa.

»Jeg plejer at foreslå at sætte sig i stuen og høre lydbog eller podcast. Det drejer sig om at forlade projektet med at få sovet, lade tankerne vandre over på andre ting, så vi igen mærker vores søvnighed og påny kan prøve at falde i søvn.«

Fængende serier er dog ikke lige det bedste at bruge som tankeflugt om aftenen, mener Vedaa.

Det kan slet og ret blive for fristende at se episoden færdig – eller endnu værre: lige snuppe en mere.

 

Artiklen blev oprindeligt udgivet i Forskning.no og er oversat fra norsk af Thea Kjærulff Torp. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.