Fremtidens robotter vil krammes
Robotter fylder mere og mere i hverdagen. Fra støvsugere og plæneklippere til elektroniske venner, der siger veltilfredse lyde, når de bliver krammet. På DTU har man netop kåret vinderne årets udgave af robotkonkurrencen RoboCub

En robot er en maskine, der automatisk udfører et job, og som er programmeret og styret af en computer. Sådan lyder den lidt stive defination af et begreb, der fylder mere og mere i vores hverdag, og som i den grad har fremtiden for sig.

»Det vigtigste kendetegn ved en rigtig robot er, at den ikke er fjernstyret. At den gør tingene af sig selv, udfra det, den er programmeret til,« fortæller lektor Ole Ravn fra forskningsenheden 'Automation' under Danmarks Tekniske Universitet (DTU Elektro), der netop har afholdt den 11. RoboCup-konkurrence.

Her kører hjemmebyggede robotter om kap på en bane med kurver, porte, en guillotine, et skråplan, en trappe og mange andre forhindringer.

 

Autonom maskine

Hovedreglen for at deltage i konkurrencen er, at robotten skal være autonom: Ingen kommunikation mellem omverden og køretøj er tilladt, når køretøjet har påbegyndt banen. Banen er blevet sværere år for år. Blandt andet skal køretøjerne kunne køre ud på en vippe og samle en golfbold op, uden at nå vippepunket.

 

»Robotterne er generelt blevet mindre og mere avancerede. Vi ser jo også, hvordan teknologien bag er kommet ud i virkeligheden. Man kan købe en robotstøvsuger eller en robotplæneklipper for ret få penge og de gør i virkeligheden det samme, som robotterne i RoboCup,« siger lektor Ole Ravn.

 

Malkepigen på pension

Robotteknologi breder sig i vores samfund. Malkepigen er forlængst udskiftet med en malkerobot, der helt automatisk genkender koen og iøvrigt giver den en kraftfoder-rationer efter malkning, nøje afstemt efter hvordan koen har præsteret.

 

Og nu er fremtiden for robotter i Danmark på vej ind i et helt nyt område, nemlig ældreplejen.

 

Kælesæler til demente

I løbet af 2008 vil Velfærdsministeriet undersøge, hvordan robotter kan give plejepersonalet mere tid til de ældre, f.eks. ved at indføre robot-gulvmopper og robot-støvsugere. Man vil også afprøve en social robot som Robot-sælen 'PARO'. Den 2,7 kilo tunge robot skal fremover være ven med enkelte ældre med fremskreden demens. Sælen er programmeret til at reagere på menneskelig kontakt med små bevægelser og lyde. Den er frisk om dagen og søvning om aftenen. Og den virker netop på demente, der tilsyneladende får mere overskud til at deltage i andre aktiviteter.

 

 

Robot mod ensomhed

»I Japan satser man stort på de sociale robotter. Man har simpelthen undersøgt hvad japanerne mente, var det værste ved at blive gammel, og det var ensomheden. Selvom jeg ikke selv vil have en, når jeg når så langt, kan jeg da godt se ideen bag. Men der er forskel på Danmark og Japan. Her i landet vil vi have en robot, der gør noget konkret for os - ikke en, der lader som om, den er vores ven. Men måske sker der et skred der med de nye generation, mine børn var ihvertfald helt syge med deres Tamgotchier, da de fik dem", siger lektor Ole Ravn.

 

 

RoseBot for 3de gang

Vinderen af DTUs RoboCub 2008 blev robotten 'Rosebot', og det var tredie år i træk, den kom hurtigst gennem banen.

 

En af skaberne af RoseBot, Bjørn Bouet Smith, elektronikfagtekniker i firmaet RoseTechnology A/S, har altid elsket robotter:

»Jeg synes det er spændende, at give tingene liv. At det kan noget. Min store drøm fremover, er at kunne konstruere 'swarm robotter', altså en hel flok små maskiner, der kan samarbejde om en opgave,« siger Bjørn Bouet Smith.

Netop 'swarm robotter', robotter i sværme, er et område i hastig vækst. Man forventer at kunne benytte sig af dem indenfor nanoteknologi, og til at skabe bedre proteser til mennesker.

Links:

RoboCub-konkurrencen

Robotsælen Paro

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk