Fremmer alkohol det kreative geni?
En læser vil gerne vide, om Bach og Mozart fandt deres talent på bunden af flasken. Vi spørger en rusmiddelforsker og en hjerneforsker.
bach og mozart sammenhæng mellem kreativitet og alkohol

En læser er blevet nysgerrig på, om der en sammenhæng mellem kunstnerisk geni og alkohol. Se bare på Mozart eller Bach: Ingen af dem var afholdsmænd, og de producerede nogle af Vestens største musikalske mesterværker. (Illustration: Shutterstock)

En læser er blevet nysgerrig på, om der en sammenhæng mellem kunstnerisk geni og alkohol. Se bare på Mozart eller Bach: Ingen af dem var afholdsmænd, og de producerede nogle af Vestens største musikalske mesterværker. (Illustration: Shutterstock)

Man ser det for sig: Den store kunstner i sit atelier omgivet af persiske tæpper, malerpensler, oliemalerier og vinflasker, vinflasker, vinflasker.

Idéen om, at kunstnerisk udfoldelse og alkohol er sammenkoblede, har hængt ved så længe, at det næsten er en kliché. En af vores læsere har hørt, at der blandt de allerstørste komponister var en forkærlighed for de berusende drikke.

»Bach var alkoholiker (om dette er sandt, har redaktionen dog ikke kunnet bekræfte, red.). Og Mozart var bestemt ikke afholdsmand. Slet ikke! Alligevel skabte de musik, som århundreder senere regnes blandt mestrenes mestre. Er der et mønster? Fremmer alkoholen det kunstneriske geni?« spørger vores læser Ib og tilføjer:

»Når man bor i de skønne, sydfranske vin-områder kunne det være interessant at vide, om der er et kritisk niveau for, at alkoholen kan få geniet til at bryde frem.«

Det lyder til, at Ib har en fest i det sydfranske.

Vi hiver fat i en forsker i rusmidler og en hjerneforsker, der også er musiker, for at høre, hvor meget - eller lidt - alkohol, Ib skal drikke, før han kan mærke geniet kilde i baghovedet.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Svært at finde en ædru komponist

Først og fremmest siger Morten Hesse, er der er en »skævhed i udvalget af data. En såkaldt bias: 

Manglen på ædru komponister gør det svært at undersøge læserens spørgsmål videnskabeligt, fordi der ingen kontrolgruppe findes.

»Hvis man tager Mozart og hans tid, så har der altså ikke været mange afholdsmænd. Så chancen for, at der skulle være en fantastisk komponist, der var afholdsmand, er meget lille. Der er mange, der har drukket meget i de områder, hvor man har produceret stor musik.«

Morten Hesse er lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Psykologisk Institut ved Aarhus BSS. Primært er hans fokus psykiske vanskeligheder, der optræder sammen med misbrug. Men Hesse har fingrene og hjernen nede i alt, hvad der overlapper med rusmiddelbrug i den almene befolkning.

Kreative mennesker er ofte mere risikovillige

Der er meget, der tyder på, at særligt kreative mennesker har en forkærlighed for rusen.

»De meget kreative er også dem, der gerne vil tage chancer, opleve noget og stimuleres. Så de opsøger også druk og stoffer. Derfor er der et sammenfald,« ifølge Morten Hesse. 

»Man eksperimenterer med rusmidler, ligesom man eksperimenterer med kunst,« siger forskeren.

»Men at drikke gør ikke én til kunstner.«

Så at alkoholen fremmer de kreative evner, det afviser Morten Hesse. Eller sådan vil det i hvert fald være for de fleste.

Snarere går det ifølge Morten Hesse den anden vej: Man er i forvejen kreativ, og det får den kreative til at opsøge rusmidlerne.

En brandert gør dig nok dummere

Morten Hesse kender til en del eksperimenter, som har undersøgt alkoholens indflydelse på kreativiteten, og der er ikke meget, der tyder på, at alkohol hjælper.

Oftest bliver man dårligere til at skrive, male eller spille instrumenter, hvis man gør det i en brandert.

»Det er svært at måle kreativitet, men når man gør, bruger man blandt andet særlige test, hvor man forsøger at se, om forsøgspersoner får mere flyvske idéer og bliver bedre til at tænke uden for de rammer, som er sat for dem,« forklarer Morten Hesse.

Han nævner et studie fra 2017 udgivet i tidsskriftet Consciousness and Cognition.

I studiet serverede forskerne en øl med eller uden alkohol til forsøgsdeltagerne. Mængden af alkohol svarede til, at en voksen mand på 75 kilo drak en halv liter øl – altså ikke en kraftig rus.

  • Så testede de forsøgspersonernes evne til at finde en forbindelse mellem tre ord, der normalt ikke er relaterede til hinanden, skriver forskeren.
  • Forskerne testede også såkaldt ’divergent’ tænkning. Det er evnen til at finde på nye løsninger på problemer eller nye måder at bruge genstande på.
  • Samtidig undersøgte de arbejdshukommelsen - altså evnen til at fastholde fokus.

»Der var en meget svag tendens til, at der i ét af de to mål for kreativ tænkning fandtes en sammenghæng mellem alkohol og højere kreativitet, nemlig at forbinde ellers uforbundne ord. Men der er tale om en svag effekt på én af to mål, og der kan være tale om en tilfældighed,« skriver Morten Hesse.

Men alkoholen kan også skabe en placebo-effekt, hvor man selv tror, man er mere kreativ, end man måske i virkeligheden er. Lidt ligesom hvis man har drukket lidt for meget og så tror, man er i stand til at køre bil.

Men dommen her er hård fra rusmiddelforskeren: »Det er illusorisk. Man oplever selv, at det går bedre. Det gør det sjældent,« siger han tørt.

Charles Bukowski skrev bedst på øl eller rødvin

Den amerikanske forfatter og notoriske alkoholiker Charles Bukowski havde en strategi for, hvordan han skulle drikke, når han skrev: Helst øl og vin. Med whiskey går man alt for hurtigt i brædderne, forklarede han i et interview.

»Det er ikke umuligt at lave en god, kreativ præstation, når man har drukket,« medgiver Morten Hesse.

»Der er nogle, der er tilvænnede, så de godt kan fortsætte med at lære at skrive eller skrive godt, selvom de er påvirkede. Men der ikke meget, der tyder på, at de gør det bedre, fordi rusmidlet er der.« 

Den amerikanske forfatter Charles Bukowski var berømt (og berygtet) for sin rå realisme, sit næsten pornografiske billedsprog - og sit meget høje alkoholforbrug. Her fortæller han, hvordan han vedligeholder både kreativitet og brandert: Svaret er at undgå whiskey. (Video: YouTube)

Alkohol påvirker hjernens 'bremse-system'

Alkohol aktiverer det såkaldte GABA-system, et bremsesystem i hjernen. Man bliver træt og sløv. Men har man forventninger til, at alkoholen skal gøre én livlig og munter, har den netop den effekt, siger Morten Hesse.

»Trykker man på bremsen i et område, frigører det bremsen i et andet. Så kan man få et højere, sammenlagt aktivitetsniveau.«

Det betyder, at man for eksempel holder sig længere vågen, end man ellers kan. Måske helt til den lyse morgen.

Men den samlede mængde ressourcer, man har til rådighed, inden man træder på bremsen, bliver betydeligt mindre, end når hjernen kører frit. Uden alkoholen, siger Morten Hesse.

»Har man en masse grundlæggende ressourcer til rådighed i hjernen, kan det kompensere for bremseeffekten. Bukowski kunne skrive fantastiske ting, fordi han har fantastiske idéer og greb om skriveprocessen.«

»En musiker, der er vant til at indtage enorme mængder alkohol, kan spille ufatteligt meget bedre, end jeg ville kunne spille på et instrument, fordi han eller hun er så meget mere talentfuld,« siger forskeren.

Den fulde ligning

Hvis vi for alvor skal til bunds i Ibs spørgsmål, må vi også vide, hvad der sker i hjernen, når vi tænker kreativt. Så kan vi tegne det fulde billede, om man vil.

Videnskab.dk ringer til Peter Vuust. Han er hjerneforsker, men også både jazz-musiker og komponist. Han leder Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet.

Du kan høre ham fortælle - og give et nummer på kontorets klaver - i Videnskab.dks Brainstorm-podcast: Gråd, latter og nostalgi: Hvorfor kan musik aktivere vores følelser?

Men tilbage til spørgsmålet. Der er tre netværk i hjernen, der aktiveres på kryds og tværs, når hjernen tænker kreativt.

Den første kalder Vuust for 'default mode network'.

Netværket kører i ro og mag, hvis man for eksempel ligger på en græsplæne og kigger på skyer eller i en hjernescanner og tænker på ingenting. Tankerne flyver i alle mulige retninger.

»Så aktiveres et andet netværk, 'salience-network'. Det gennemskuer, hvad det gode er i default-mode. Hvilke tanker skal jeg fæstne mig ved?« siger Peter Vuust.

»Og aktiveres 'executive network'. Her beslutter man sig for, hvilken idé man skal gå videre med. Der kommer det kreative til udtryk, men det var ikke sket uden de to andre stadier.« 

»Når en jazzmusikerer improviserer, kører man hele tiden frem og tilbage mellem netværkene. På den måde er kreativitet hele tiden en vekselvirkning mellem noget bevidst og ubevidst.«

Alkohol kan bedøve usikkerheden

»Man skal altså være frigjort og afslappet for at være kreativ,« siger Peter Vuust og nævner som Morten Hesse det bedøvede GABA-system. Alkoholen kan få kunstneren til at slappe af. Og så fortæller han en anekdote.

Komponisten Kai Normann Andersen skrev nogle af de mest kendte melodier til danske film og teaterstykker. Hele 900 styks. Blandt andet Musens Sang og Man binder os på mund og hånd.

Han mødtes med sin samarbejder om aftenen, drak vin og skrev noder i ét væk. Næste morgen kiggede de på musikken igen. Størstedelen var måske helt ubrugelig, men en håndfuld kunne man arbejde videre med. Og så var man ligesom i gang, fortæller Vuust.

»Alle forfattere og komponister ved, at man kan sætte sig ned for at skrive og i en hel dag være låst i at føle, at man ikke kan. Hvis man vil skrive stor musik og lave kunst, er det utroligt vigtigt, at man ikke sidder og tvivler på sig selv. Alkohol kan hjælpe med at løsne op for hæmninger og sætte kreativiteten fri,« siger Vuust.

Alkoholens bedøvende virkning kan gøre det nemmere at få de tre netværk til at samarbejde, fordi man bliver afslappet, som Morten Hesse også er inde på.

Vuust påpeger dog, at effekten er tvivlsom. Kortvarigt præsterer man måske bedre, men på sigt oplever man den negative side. Og måske et afhængighedsforhold.

Kai Normann Andersen var måske fuld, da han fandt på klassikeren 'Den allersidste dans'. (Video: YouTube)

Bekæmper kunstnerisk skrøbelighed

Det er desuden meget ofte sådan, at hvis man har et stærkt behov for at udtrykke sig og lade andre høre det, man laver, så falder det indimellem sammen med, at man har en bestemt psykologi, fortæller Vuust.  

Måske har kunstnere også oftere end andre mennesker psykiske problemer.

Alkoholen kan ifølge Vuust være en form for selvmedicinering. En smule forskning kan bistå den påstand, men det er ikke meget, fortæller hjerneforskeren.

Og så er der nok også en kulturel grund til, at mange kunstnere bruger mange rusmidler.

»Charlie Parker og Jimi Hendrix tog heroin. De var megastore stjerner og lavede genial musik. Men der skal man også huske på, at det musikalske geni kom først – og bagefter alle festerne. Og så misbrugsproblemet,« siger Vuust.

Arbejdsforholdene er ofte dårlige for musikere og kunstnere i det hele taget. Indtægterne er notorisk svingende. 

»Mozart og Bach levede nogle svære liv, fordi de skulle tilfredsstille de her fyrster, der havde ansat dem. De arbejdede på kontrakt og skulle skrive noder hele tiden. Alkoholen kunne også være en måde at kontrollere stress på.«

Charlie Parker spiller saxofon, hér ved siden af Dizzy Gillespie. Tre år efter klippet var han død af druk og narkotikamisbrug. Men trods rusen formåede han stadig at rangere blandt verdenshistoriens største jazz-musikere. (Video: YouTube)

Danskvand og meditation

Der findes en metode, der er mere sikker og gavnlig end alkohol, hvis man skal forløse kreativitet, siger Peter Vuust:

»I gamle dage drak jazzmusikere virkelig meget. Men i dag ser man næsten udelukkende danskvand på scenerne,« forklarer hjerneforskeren.

»Mange bruger meditation i dag. De træner sig selv til at være i denne her kreative tilstand.« 

Så, Ib. Rødvin holder de fleste af, men hvis du skal håbe på et få en kreativ åbenbaring, er det en bedre idé at sætte sig ud i den franske sol og kigge på skyerne.

Har du selv et spørgsmål til videnskaben, kan du sende en mail til sv@videnskab.dk. Bliver spørgsmålet til en artikel, kvitterer vi med en t-shirt!

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk